Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katchin - Kate, Herman Frederik Carelten - Kate, Jan Jakob Lodewijk ten - Kate, Lambert ten - Katechin - Katechu - Katechugarvesyre - Katechupalme - Katechusyre - Kateder - Katedersocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrkning af Ris, Bomuld o. a., dels paa
vandet, dels paa uvandet Grund. Religionen er en
Aandetro. (Litt.: H. J. Wehrli, »Beitrag
zur Ethnologie der Chingpaw« [Leiden 1904]).
K. B.-S.
Kate [’ka.tə], Herman Frederik
Carelten, holl. Maler, f. 16. Febr 1822 i Haag, d. 26.
Marts 1891 smst. K. uddannedes i Amsterdam
under C. Kruseman og i Paris og virkede i
Amsterdam og i sin Fødeby. K. har malet, i
Tilslutning til ældre holl. Kunst (v. d. Helst), dels
historiske Arbejder, i hvilke det kulturhistoriske
Apparat, Klædedragt o. s. v., giver ham
Anledning til Udfoldelse af megen malerisk
Virtuositet snart i Olie-, snart i Vandfarve
(»Kalvinistiske Fanger under Ludvig XIV«, »Hververen«
m. m.), dels holl. Folkelivsbilleder, f. Eks.
»Landlig Fest« (1855), »Skippere« (1857, Museet
i Bordeaux), »Alarmering«, »Spillere i Kroen«
(1859), »Hollandsk Landsbykro« (Museet i
Karlsruhe). I offentlige Samlinger ses endvidere
»Forværelset« (Rijksmuseet i Amsterdam), »I
Kirken« (Fodor-Museet i Antwerpen),
»Musikalsk Teselskab paa Ludvig XV’s Tid« og
»Soldater i Kroen« (Stettins Mus.). K. har ogsaa
malet udmærkede Portrætter, bl. a. af Kongen
af Holland.
A. Hk.
Kate [’ka.tə], Jan Jakob Lodewijk ten,
holl. Digter, f. 23. Decbr 1819 i Haag, d. 25.
Decbr 1889 i Amsterdam. Han studerede Teologi
i Utrecht og blev derpaa Præst omkr. i forsk.
holl. Byer. K. har skrevet en Mængde Digte,
mest med religiøs Grundtone, ogsaa Legender,
Eventyr og opbyggelige Værker. En samlet
Udgave af hans Værker findes som »Complete
dichtwerken« (8 Bd, 1867) og »Gedichten« (12
Bd, 1890—91). Ogsaa som Oversætter var han
uhyre flittig og har bl. a. oversat baade
Oehlenschläger’s »Correggio« og Tegnér’s »Frithiof«
paa Hollandsk, desuden en Mangfoldighed af
engelske, franske og tyske Værker.
A. I.
Kate [’ka.tə], Lambert ten, nederlandsk
Sprogforsker, f. 1674 i Amsterdam, hvor han
levede i beskedne Kaar som Privatinformator, d.
1732. Hans Hovedinteresse var sammenlignende
Sprogforskning, og han har udgivet Værker,
hvori han sammenligner det nederlandske Sprog
med dets nærmeste sprogbeslægtede, saasom
Møsogotisk, Angelsachsisk, Højtysk og Islandsk.
A. I.
Katechin [-’ki’n], Katechusyre, C15H14O6,
er en væsentlig Bestanddel, indtil 20 %, af
Katechu (s. d.). Det findes i to isomere Former,
af hvilke den ene fremstilles af Acacia-Katechu,
krystalliserer med 3 Molekyler Vand, som
afgives ved 100°, hvorefter den vandfri
Forbindelse smelter ved 205°, medens den anden faas
af Gambir-Katechu, krystalliserer med 4
Molekyler Vand og smelter vandfrit ved 176°. Begge er
farveløse glinsende Naale, tungtopløselige i Vand,
opløselige i Æter, letopløselige i Alkohol, og
fremstilles af vedk. Katechu ved Udtrækning
med Eddikeæter, Inddampning af Ekstrakten,
Restens Opløsning i Vand, Tilsætning af
Blyacetat til Affarvning og Udkrystallisation.
Den vandige Opløsning smager bittert og
sammensnerpende med sødlig Eftersmag;
Ferriklorid giver en grøn Farve, en Blanding af
Ferriklorid og Natriumacetat derimod en violet
Farve; ved Smeltning med Kaliumhydroxyd
giver K. Protokatechusyre og Floroglucin.
R. K.
Katechu [-’ku’], Kateku, Benævnelse for
forsk. tørre Garvestofekstrakter. Man skelner
navnlig mellem flg. Sorter. Cutch faas ved
Udkogning af Træet af Acacia Catechu og A.
Suma, danner store mørke Kager, der
indeholder c. 50 % Garvestof og ofte en Mængde Blade,
Træsplinter o. l. Særlige Sorter er
Pegu-Cutch, der anses som den bedste, og
Bengalsk K. Andre Sorter K. faas ogsaa af andre
end de nævnte Arter Acacia. Gult ell. hvidt
K., Gambir, Gambier, Katagamba,
Japansk Jord fremstilles ved
Udkogning af Blade og Grene af Uncaria Gambir og
U. acida i Bagindien, Ceylon og paa
Sunda-Øerne. Det kommer i Handelen i mørke,
porøse, indvendig lyse Blokke ell.
Terninger, af hvilke førstnævnte indeholder c. 40 %,
sidstnævnte c. 55 % Garvestof. Palme-K.,
Khadirasara faas af K.-Palmen (se
Areca) ved Udkogning af Nødderne, men kommer
formentlig ikke til Europa. Ny-K. bruges
undertiden som Betegnelse for den i Europa
fremstillede Granbarkekstrakt. Cutch bruges
hovedsagelig til Brun- og Sortfarvning i
Forbindelse med Krom- og Kobbersalte og i
Medicinen (opr. ogsaa til Cachou), men anvendes
ogsaa i ringe Mængde til Garvning; Gambir
bruges ligeledes til Farvning, men i større Mængde
til Garvning sammen med andre
Garvematerialer. De virksomme Bestanddele i K. er
Katechin og Katechugarvesyre;
Forfalskninger med Stivelse, Mineralstoffer o. l. er ikke
usædvanlige.
K. M.
Katechugarvesyre [-’ku’-], sandsynligvis et
Anhydrid af Katechin (s. d.), findes i Katechu
og gaar ved Udtrækning af Katechu med Vand
i Opløsning. K. er et mørkrødbrunt Pulver,
som er letopløseligt i Eddikeæter og i Alkohol,
men uopløseligt i Æter. En vandig Opløsning af
K. fældes fuldstændig af en Limopløsning og af
en Æggehvideopløsning.
(O. C.). R. K.
Katechupalme, se Areca.
Katechusyre [-’ku’-], se Katechin.
Kateder (gr.), opr. i Filosoffernes og
Retorernes Sprogbrug, Lærestol; nu i Alm. i
Skoleværelser og Auditorier den forhøjede, med et
Brystværn forsynede Plads, hvorfra Foredraget
holdes.
Cl. W.
Katedersocialisme er en af Politikeren H.
B. Oppenheim opfundet, opr. i
polemisk-spottende Bet. benyttet Benævnelse for den,
navnlig af en Række Universitetslærere
repræsenterede, etisk-realistiske socialreformatoriske
Retning i nyere tysk Nationaløkonomi. Man
tilsigtede gennem Navnet at stemple Retningen og
dens Tendens som samtidig revolutionært
radikal, og dermed statsfarlig, og akademisk
doktrinær, og dermed upraktisk. Oppenheim
havde (i »Nationalzeitung« for 17. Decbr 1871,
senere som Brochure, se ndf.) rettet et Angreb
paa en Del Universitetslærere, særlig G.
Schmoller og G. Schönberg. Heraf udspandt sig
en Fejde, hvori imidlertid de øvrige Angrebne
traadte i Baggrunden for Ad. Wagner, som
Oktbr 1871 havde gjort Opsigt med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
