Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katharina (Helgeninder) - Katharina (eng. Dronning) - Katharina af Aragonien - Katharina af Portugal - Katharina af Medici
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkens Helgener. Hun afbildes sammen med
en Hjort som Særtegn. (Litt.: Höjer,
»Studier i Vadstena Klosters och Birgittinerordens
historia« [Sthlm 1905]).
6) K. af Siena, f. i Siena 25. Marts 1347,
d. i Rom 29. April 1380. Hendes Fader var
Farveren Jacomo Benincasa. Ved 20 Aars
Alderen gik hun ind i Dominikanerordenen, hvor
hun i 3 Aar ikke talte et Ord undtagen i
Skriftemaalet, og daglig hudflettede hun sig. Senere
førte hun et Liv i Kærlighedsgerninger og
samlede en Skare om sig. »Hun var et religiøst
Geni i et af Aanden helt overvældet Legeme«,
»under sine Ekstaser var hun hensunken i en
Tilstand af legemlig Ufølsomhed og
stivkrampeagtig Ubøjelighed, som gjorde, at man
kunde stikke en Naal gennem hendes Fod, uden at
hun mærkede det«. Hun var en Seerske, der
stiftede Fred mellem de Stridende, Pave Gregor
XI fik hun til at vende tilbage til Rom fra
Avignon, og under Skismaet mellem Urban VI
og Clemens VII stod hun paa den førstes Side.
Urban kaldte hende 1380 til Rom for at faa
hendes Hjælp til Genoprettelsen af Kirkefreden,
men her døde hun. Hun levede saa nøje
sammen med Jesus, at hun syntes at have set ham
sætte Trolovelsesringen paa hendes Finger og
have faaet hans Blod at drikke. 1461 blev hun
helligdømt; hendes Dag er 30. Apr. Hendes
Værker er udgivne af Girolamo Gigli i 5 Bd
(Siena 1707—26). (Litt.: Johannes
Jørgensen, »Den hellige K. af Siena« [Kbhvn
1915]).
L. M.
Katharina [eng. kåþə’ri.nə], eng. Dronning,
f. 27. Oktbr 1401, d. 3. Jan. 1437, Datter af Karl
VI af Frankrig, blev 1420 gift med Henrik V
iflg. Overenskomsten i Troyes. Deres Søn var
Henrik VI. Som Enke ægtede hun 1423 Owen
Tudor, en Adelsmand fra Wales, med hvem hun
havde 3 Sønner, hvoraf den ældste, Edmund
Tudor, var Fader til Henrik VII.
C. S. C.
Katharina af Aragonien, eng. Dronning,
f. 15. ell. 16. Decbr 1485, d. 7. Jan. 1536, Datter
af Ferdinand den Katolske og Isabella, blev
1501 sendt til England for at ægte Henrik VII’s
ældste Søn Prins Arthur. 4 Maaneder efter
Brylluppet døde Arthur, og hun blev saa
bestemt for hans yngre Broder Henrik (VIII), der
ogsaa med Pavens Dispensation ægtede hende,
saa snart han var kommen paa Tronen (1509).
I Beg. var Ægteskabet lykkeligt, og hun fødlte
ham tre Sønner og to Døtre, men de døde alle
som Børn undtagen Maria (den Blodige). Da
hun ældedes hurtigere end han — hun var fl.
Aar ældre — tabte han Kærligheden til hende
og blev forelsket i Hofdamen Anna Boleyn. Han
fik nu religiøse Skrupler ang. sit Ægteskab og
søgte Skilsmisse, men K. stod fast paa sin Ret
og vilde paa ingen Maade samtykke deri. Hun
appellerede sin Sag til Rom, og Pave Clemens
VII, der var afhængig af hendes Nevø Karl V,
erklærede efter lang Tøven hendes Ægteskab
for lovligt (1534) og opfordrede Henrik, der
imidlertid havde forskudt hende, til at tage
hende tilbage igen. Han svarede med en
Parlamentsakt, som erklærede hendes Ægteskab
ulovligt og gjorde det til Højforræderi at tvivle
om Lovligheden af hans Giftermaal med Anna
Boleyn, hvem han imidlertid havde ægtet. K.
døde i Kimbolton og holdt til det sidste fast paa
Lovligheden af sit Ægteskab.
C. S. C.
Katharina af Portugal, eng. Dronning,
f. 15.—25. Novbr 1638, d. 31. Decbr 1705, Datter
af Johan IV af Braganza, blev 1662 gift med
Karl II. Hendes Ægteskab var ikke lykkeligt
p. Gr. a. hendes Mands Utroskab. Uagtet hun
ikke blandede sig i de politiske Forhold og
intet særligt gjorde for at fremme
Katolicismen, blev hun beskyldt for at være delagtig i
den af Titus Oates opdigtede katolske
Sammensværgelse mod Kongens Liv. Efter Karl’s Død
levede hun endnu i England til 1692, men
derefter vendte hun tilbage til sit Fødeland, hvor
hun var til sin Død.
C. S. C.
Katharina af Medici, Dronning af
Frankrig, f. 1519, d. 5. Jan. 1589. Hun var Datter af
Lorenzo af Medici og blev, 14 Aar gl, gift med
Henrik II af Frankrig, der da var Tronfølger.
Baade da og
efter at han
var bleven
Konge, var
hun uden
Indflydelse paa
ham, der
ganske
beherskedes af sin
Elskerinde Diana
af Poitiers. K.
syntes i denne
Tid kun at
have Tanke
for Hoffets
Fornøjelser,
men da
hendes Mand var
død 1559, viste
det sig snart, at
hun var
særdeles herskesyg. Under de tre Sønner af hende,
som nu fulgte hinanden paa Tronen, søgte hun
stadig ved Anvendelsen af alle mulige Midler
at bevare Magten; hun skal saaledes have
bestræbt sig for ved alle Slags Fornøjelser at
bortlede Sønnernes Interesser for Statens
Anliggender, og fr. Hofpolitik blev ved hendes
Virksomhed, saa længe hun levede, et
Intrigespil, som man hidtil kun havde haft Sidestykke
til i Italien. Saa længe Frants II levede, var
hendes Indflydelse begrænset ved den Magt,
dennes Dronning, Marie Stuart havde, men efter
Frant’s Død 1560 traadte K. under sin anden
Søn, den mindreaarige Karl IX, frem som
Regentinde i Frankrig. Hun søgte fra først af sin
Støtte i den dygtige og retsindige Kansler
l’Hôpital, og i Overensstemmelse dermed blev
hendes Politik mæglende mellem de to Partier,
Katolikker og Reformerte, der da stredes om
Magten. Hun begyndte med at frelse de
Reformertes Førere fra Katolikkerne og udstedte
derpaa Januarediktet 1562, der gav de Reformerte en
taalelig lovmæssig sikret Stilling i Frankrig,
Katolikkerne vilde imidlertid ikke finde sig heri, og
det førte da til aabenlys Religionskrig 1562.
Under de flg. Kampe var K.’s uforanderlige
Standpunkt, at det gjaldt om at tilvejebringe en
 |
| Katharina af Medici. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
