Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kauffmann, Angelika - Kauffmann, Heinrich August Theodor - Kauffmann, Hermann og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med adskillige af Tidens aandelige Storheder
(f. Eks. Winckelmann) med Datidens fineste
Aandsuddannelse; det Ry, hendes Tegne- og
Maletalent, især i Portrætfaget, havde skaffet
hende i snævrere, finere Cirkler, bredte sig
snart videnom. Sammen med Faderen malede
hun en Del, ogsaa al fresco, i sin gl.
Hjemstedsegn Schwarzenberg; hun sværmede for
Antikken, kopierede i Italien mange gl.
Mesterværker og malede Mængder paa egen Haand. I
England, hvortil hun rejste 1766, og hvor hun
opnaaede den sjældne Ære at blive
Akademimedlem, naaede hendes Anseelse sit
Højdepunkt; hendes sentimentale Blik paa Antikken,
hendes »litterære«, følelsesfulde Emner, ogsaa
ofte af pseudo-romantisk Farve, og hendes lette,
graciøse Malemaade tog de Dannedes Kredse
med Storm. Allerede i Navnene fra hendes
Billeder, gengivne i Hundreder af Stik (særlig i
Punktermanér), mærker man Aandsretningen:
»Gensynet mellem Edgar og Elfride«, »Samma
paa Benonni’s Grav«, det smukke »Psyche
aftørrer med sit Haar Amors Taarer«, »Herman
og Thusnelda« (Wiens Hofmus.), »Religionen og
Dyderne« (Londons Nationalgal., 1798),
»Ariadne« (Dresdens Mus.), det store »Dyden mellem
Klogskaben og Forførelsen« (malet sammen
med Zucchi; Philadelphia) og »Gracchernes
Moder« (en »naturlig og meget lykkelig
Komposition« [Goethe]). Dygtigst var hun dog i sine
talrige Portrætter: R. Mengs, Goethe (hvem
hun omgikkes meget med i Rom 1786—87 [se
hans Rejsebreve]), Lady Hamilton,
Winckelmann (Frankfurts Mus.), Ludvig af Bayern
(Münchens ny Pinakotek), Prinsesse Maria af
Churland som Vestalinde (Dresdens Gal., der
ogsaa ejer »Sibylle«), Baronesse Krüdener med
Børn (Louvre), Hertuginde Amalie af Weimar
samt mange Selvportrætter (Berlin, München,
Londons Portrætgal., Innsbrucks Ferdinandeum,
Philadelphia, Firenzes Uffizi). Et Giftermaal i
London med en Eventyrer, som med sit slebne
Væsen udgav sig for en sv. Grev Horn, men
nok havde været dennes Kammertjener, bragte
hende megen Græmmelse og Svind i hendes
store Formue. Ægteskabet blev, p. Gr. a. hans
kriminelle Bedrifter, snart erklæret ugyldigt,
og 40 Aar gl ægtede hun sin Faders Ven, den
elskværdige og trofaste, men lidet betydende
Maler Zucchi (d. 1795). 1781 rejste hun tilbage
til Italien og dannede i Rom et af æstetiske
Aander meget søgt Hjem. Er det vel for en
stor Del ydre Omstændigheder, ikke mindst
det sjældne i, at en Kvinde paa den Tid saa
energisk kastede sig over Kunsten, der har
kastet Glans over hendes Navn, indeholder dog
hendes Kunst i sig selv adskilligt værdifuldt,
og kunsthistorisk set er den desuden i høj Grad
betegnende for Tidens Smag. Den havde en
behagelig og behændig, men ret rutineret og
overfladisk Farvegivning og var svag i Form
og Linier; dens herskende Evne var, som
Goethe har sagt det, det lyse og lette i Form,
Farve, Anlæg og Behandling, det ynde- og
smagfulde. Hendes 36 Raderinger viser ogsaa
megen kunstnerisk Evne. Efter hendes Død
opstilledes hendes Buste i Pantheon. (Litt.:
Wessely i Dohme’s »Kunst u. Künstler«;
Schram, »Die Malerin A. K. [Brünn 1890];
F. A. Gerard, A. K. [London 1892]; Engels,
K. [1903]).
A. Hk.
Kauffmann [’ka^ufman’], Heinrich
August Theodor, dansk Officer, f. 13. Apr.
1819 i Rendsborg, d. 17. Juni 1905 i Kbhvn.
Han blev Sekondløjtnant i Artilleriet 1840,
gennemgik 1842—44 Generalstabsafdelingen og blev
1848 Kaptajn af Generalstaben. S. A. ansattes
han som Stabschef ved Kommandoen paa Als
og var med ved Nybøl og Dybbøl. 1849 var han
Souschef ved Flankekorpset og deltog i
Kampene ved Adsbøl, Ullerup og Dybbøl; i den
sidste fratog han med Løjtnant S. Rosen
Sachserne 2 Kanoner. Han blev derpaa Souschef ved
Overkommandoen og var med ved Kolding,
Gudsø og Fredericia, hvorefter han udnævntes
til Major, medens han 1850 ligeledes som
Souschef var med ved Isted og ved Frederiksstad.
Efter Krigen blev K. Stabschef ved
Generalkommandoen i Slesvig, avancerede 1854 til
Oberstløjtnant og Chef for Generalstabens
taktiske Sektion, men udnævntes Aaret efter til
Amtmand i Kiel, Kurator for dettes Univ. og
Kammerherre, medens han 1857 valgtes til
Medlem af Rigsraadet. 1860 opgav han disse
Stillinger og blev Militærbefuldmægtiget i
Frankfurt samt Oberst i Generalstaben. Decbr 1863
ansattes han som Stabschef hos General de
Meza og blev efter Danevirkes Rømning
Kommandør for 2. Infanteribrigade, hvormed han
deltog i Dybbøls Forsvar og i Kampen om Als.
Derefter overtog han Befalingen over 1.
Division og benyttedes som Underhandler med
det fjendtlige Hovedkvarter og senere som
Befuldmægtiget ved Fredsforhandlingerne i Wien.
Han blev derefter fungerende Chef for
Generalstaben, og 1865 Generalmajor og
Generaladjutant for Landetatten samt Chef for Kongens
Adjutantstab. Som en Modstander af Hærloven
af 1867 fik K. s. A. sin Afsked, idet han
udnævntes til Storkors af Dannebrog og blev
stillet à la suite. Han blev senere Formand for
Livsforsikringsselskabet »Hafnia«’s Direktion og
Kontrolkomiteens Formand i
Forsikringsselskabet »Skjold«. Fra 1886, da han fik
Generalløjtnants Karakter, og indtil 1896, da han trak sig
tilbage fra sine Stillinger, var han Formand for
»Forsvarsforeningen for Sjællands Stift«.
P. Nw.
Kauffmann [’ka^ufman], 1) Hermann, tysk
Genre- og Landskabsmaler, f. 7. Novbr 1808 i
Hamburg, d. 24. Novbr 1889 smst. K., en
Kunstner, hvis Fortjenester først Lichtwark i
Skr. »H. K. u. die Kunst in Hamburg« (1893)
ret har henledet Opmærksomheden paa, var
Elev af Hardorff i Hamburg og Münchens
Akademi. Han har malet Genrestykker,
Bjerglandskaber (ogsaa fra Norge), med Forkærlighed
Vinterbilleder (»Postvogn i Snestorm«, »Paa
Elbens Is« etc.). Hamburgs Kunsthalle ejer
mange af hans Værker; andre i Darmstadts,
Hannovers. Königsbergs og Stettins Mus.; i Kria
Gal. »Postvognen« (1846), i Bergens Mus.
»Interiør«, i Thorvaldsen’s Mus. i Kbhvn »Vej uden
for en tyrolsk Kro«.
2) Hugo, Genremaler, ovenn.’s Søn, f. 7.
Aug. 1844 i Hamburg, d. 1916. Uddannet, særlig
i Frankfurt a. M., bl. a. under J. Becker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
