Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kavatine - Kavdlunak - kavere - Kaverne - kavernøst Væv - Kavi - Kaviar - Kavier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Omfang og lettere i Indhold end den egentlige
Arie.
S. L.
Kavdlunak (udtales: rkra-dhu-nårk),
Navnet, hvormed Eskimoen kalder en »Fremmed af
europæisk Race«. Den egl. Bet. af Ordet synes
at være »noget, som nok for en Del ligner det
naturlige, men dog paa den anden Side er helt
fremmedartet«, nemlig saaledes, at en
Udlænding nok til Dels ligner en Indfødt, men dog er
et helt andet Væsen. (Litt.: Kleinschmidt,
»Den grønlandske Ordbog« [1871]; Rink, »Om
de eskimoiske Dialekter« [1885]).
G. F. H.
kavere (lat.), hæfte, kautionere; k. sig ɔ:
tage sig i Agt, dække sig.
Kaverne (lat.), abnormt Hulrum i Lungen
ell. andre Organer.
kavernøst Væv, der navnlig findes i
Slimhinden paa de nederste Næsemuslinger
samt forsk. St. i Kønsorganerne, bestaar af en
tæt Samling af uregelmæssig udvidede og
udbugtede (»kavernøse«) Blodaarer; ved en
stærkere Fyldning af disse med Blod svulmer Vævet
op og forandrer sin Form.
S. B.
Kavi (javanesisk »Digtersprog,«) kaldes det
gl. litterære Sprog paa Java, som blomstrede i
Tidsrummet 800—1400 e. Kr., og i hvilket forsk.
Digterværker o. a. Skr er forfattede. Paa selve
Java forstaas K. ikke mere af de Indfødte, men
man har bevaret nogle Haandskrifter, af hvilke
et, Brata Judu, Gengivelse af Sanskrit: Bharata
Judha, udgaves af Raffles og tolkedes af W. v.
Humboldt i et mærkeligt Arbejde »Ueber die
Kawi Sprache« (Berlin 1836—39). Et væsentligt
Fremskridt for Studiet af K. skyldes den
Omstændighed, at Hollænderne 1845 blev Herrer
over Øen Bali. Her fandtes nemlig langt bedre
K.-Haandskrifter end paa Java, og Kendskabet
til det gl. Sprog var paa Bali ikke, som paa
Java, helt udslukt. R. Friederich udgav i det
Bataviske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger 1849—50 en foreløbig Redegørelse for de paa
Bali bevarede Litteraturværker: »Voorloopig
Verslag van het eiland Bali«. De bedste
Arbejder over K. skyldes Kern, hvis »K.-Studier«
(1871) udkom i Haag. Kern har ogsaa 1889
behandlet Afsnit af K.’s Grammatik i det kgl.
Haag’ske Instituts »Bijdragen«. Efterhaanden er
der blevet udgivet adskillige Skr paa K. R.
Friederich skylder man Arjuna Vivâha med
interlineær Oversættelse i Bari-Sproget (Batavia
1850); I. C. G. Jonker: »En oudjavaansch
Wetboek« (Leyden 1885); A. B. Cohen Stuart: »K.
Oorkonden« (Leyden 1875) o. s. v. — K.-Sproget
er i det væsentlige nær beslægtet med
Javanesisk, men helt gennemvævet med ind. Ord og
Talemaader. (Litt.: H. N. van der Tuuk
i Journal of the Roy. Asiatic Society, New Series,
XIII [Lond. 1851]).
V. S.
Kaviar er Rognen af forsk. Arter Stør, der
hovedsagelig fanges i de russiske Floder.
Æggestokkene bliver enten pressede og
benyttes saaledes som Næringsmiddel paa
Produktionsstederne, ell. de piskes med Vidjeris,
slaas gennem Sigter for at fraskille Bindevævet
og nedsaltes, hvorved de antager en mørk
Farve, og gaar da i Handelen som
Delikatesse-K. Frisk K. er lys og langt mere velsmagende
end den saltede; den udføres i den senere Tid
fra Rusland i smaa, hermetiske Blikdaaser.
Ogsaa fra Tyskland faas en Del K., der imidlertid
er af ringere Værdi og mere finkornet end den
russiske. K. indeholder 25—35 %
kvælstofholdige Stoffer og 13—20 % Fedt og er saaledes
meget nærende, men nydes dog uden for
Rusland — p. Gr. a. den høje Pris — ikke som
Nærings-, men kun som Nydelsesmiddel,
navnlig som appetitvækkende Middel. Ogsaa andre
Fisks Rogn, i Skandinavien hovedsagelig
Torskerogn, benyttes paa samme Maade som
K., dog kun i temmelig stærkt krydret Tilstand,
da de savner den for K. karakteristiske Smag.
K. M.
Kavier (Cavildæ) kaldes en lille Fam. af
Pigrotternes Gruppe inden for Gnaverne, alle
hjemmehørende i Sydamerika. Kindtænderne er
dannede af tværstillede Emaille-Lameller;
Mælketænderne skiftes før Fødselen. Det bedst
kendte herhenhørende Dyr er den lille, alm.
Kavi, Marsvin, Grisekanin ell.
Guinea-Svin (Cavia cobaya Schreb.), der findes tæmmet
overalt i Europa mest som et Slags Legetøj,
som Føde for fangne Rovdyr og som
Forsøgsdyr. Det er et lille, lavbenet, 1/4 m langt Dyr
med temmelig tykt og uforholdsmæssigt stort
Hoved. Ørene er smaa, afrundede, Øjnene
klare, Kroppen svær, Hale mangler. Farven er
stærkt broget i sort, hvidt og rødgult, Haarlaget
kort, dog forekommer der ogsaa en langhaaret,
ofte hvidfødt Varietet: Angora-Marsvin. Deres
Føde er Blade, Græs o. l. Oftest 3 Gange om
Aaret kaster de under gunstige Forhold 4—6
Unger, der 6 Uger gl. er forplantningsdygtige.
K. er i 16. Aarh. indført fra Sydamerika, hvor
de allerede var Husdyr hos Incaerne; fl. Arter
forekommer vildt. Af disse er rimeligvis den
brogede C. cutleri King. fra Højperu
Stamformen. Den har været tæmmet af de gl.
Kulturfolk, og dens Mumier er fundne i deres Grave.
— En anden Art, den ensfarvede Aperea (C.
porcellus), er hyppig i Smaaflokke omkr. La
Plata, spises af Indianerne der og har tidligere
været anset for Stamformen til vor K., da dens
Haar har alle 3 Farver, nederst hvidt, saa gult,
saa sort. C. boliviensis lever i store Kolonier i
Andesbjergene 3—4000 m o. H., underminerer
ofte Jorden i vid Omkreds. — I Fam. med K.
er Mara’en (Dolichotis patagonica Wagn.),
noget større end en Hare, men i Ydre mindende
om en lille kullet Hjort, kun c. 40 cm høj over
Skuldrene. Hovedet er noget tungt og klodset,
Ørene oprette, ret lange, brede nedadtil,
Øjnene store, klare. Kroppen er høj, hvælvet
bagtil, hvor den ender med en lille, c. 4 cm lang
næsten skjult, opad rettet Hale. Benene er høje
med 4 Tæer paa Forfoden, 3 paa Bagfoden.
Pelsen tæt og blød, paa Ryggen graa med
hvidlig og mørk Pudring, Bryst og Sider rødbrune,
Bugen hvidlig, over Krydset et sort Tværbaand,
bag dette et hvidligt Parti. Den findes i Flokke
paa 4—10 Stkr i Patagoniens og La Platas tørre
Pampas, hvor dette sky og hurtige Dyr færdes
om Dagen; de ses sidde paa Halen som Hunde
ell. ligger med Benene ind under sig; de graver
Huler, hvor de 2 Gange aarlig føder 2—5
Unger. Nu indskrænkede stærkt i Tal, da de
jages ivrigt baade for deres Køds og Skindets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
