Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kedelig - Kedelplader - Kedelsmedie - Kedelsten - Kedesher - Kediri - Kediv - Kedorlaomer - Kedron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkalder Misfornøjelse, uden Hensyn til den
særlige Grund. I tilsvarende dobbelt
Betydning tages Udtrykket »være ked af noget«.
Alfr. L.
Kedelplader kaldes de Plader af smedeligt
Jern, der bruges til Bygning af Dampkedler.
De bør være af en god Kvalitet, og navnlig bør
de Kedeldele, som direkte paavirkes af Ilden,
ell. som skal ombetles ell. svejses, fremstilles af
de allerbedste Plader ogsaa af Hensyn til den
Sejghedsforringelse, som de høje Temperaturer
medfører. Den forsk. Temp. i Kedlens enkelte
Dele fremkalder allerede under normale
Forhold betydelige. Udvidelser og
Sammentrækninger, der forøges ved Varmestuvning i de af
Kedelsten dækkede Flader, og Kedelmaterialet
maa derfor være sejgt baade i kold Tilstand og
ved Driftstemperaturen, saaledes at det kan
taale Deformationerne og strække sig uden at
springe. Som Regel bruges Martinstaal med en
Brudforlængelse af 20—30 % og en Trækstyrke
af 34—5100 Atm. Pladerne kan som Regel faas
saa store, at Bund og Ringe hver for sig kan
fremstilles af en enkelt K. Rhin-Landene og
England, navnlig Skotland, er Danmarks
Hovedforsyningssteder for K.
E. Su.
Kedelsmedie, det Værksted, hvor
Metalplader forarbejdes til Kedler. Arbejderne kaldes
Kedelsmede.
F. W.
Kedelsten, en Masse, som afsætter sig, naar
man fordamper Vand, og som navnlig har Bet.
for Dampkedeldriften, men for øvrigt i det
daglige Liv er kendt nok fra Tekedelen. K. bestaar
navnlig af kulsure og svovlsure Salte af
Kalcium, Magnium og Baryum og desuden af
Lerjord og Kiselsyre. Et ringe Indhold af
svovlsure Salte kan gøre megen Fortræd ved at
binde en Masse, som ellers vilde være løs, sammen
til en fast Skorpe paa Kedelvæggen. Man
opstiller 6 Arter af K.: Baryt-K. (kulsurt og
svovlsurt Baryt), Kalk-K. (kulsur Kalk og
Gips), den almindeligste i Danmark med eller
uden Tilsætning af Magnesia-K. (ren eller
kulsur Magnesia), endvidere Lerjord-K.,
Kiselsyre-K. og Mergel-K. K. forstyrrer
Driften ved at hindre Varmeafgivelsen fra
Kedelen til Vandet. Ved et Belæg af K. kan
derfor en for Ilden udsat Plade tage saa stærk
Varme, at den brister, og en
Dampkedeleksplosion foraarsages. Saa længe der har været
Dampkedeldrift, har Opmærksomheden derfor
været henvendt paa K. og dens Forebyggelse
ell. dog Forebyggelsen af dens skadelige
Virkninger. Der gives ikke noget Universalmiddel
mod K., kun de Midler er virksomme, som
vælges under rigtigt Hensyn til Fødevandets
Beskaffenhed. De i Handelen gaaende
Antikedelstensmidler kan derfor endog virke skadelig
og er i mange Tilfælde dyr Humbug. Der er
opstillet mangfoldige Midler mod K.: 1)
Udblæsning, denne har til Forudsætning, at K.
optræder i Slamform, 2) Anvendelse af
Kemikalier i Kedelvandet, hvorved Urenhederne
gøres mere opløselige, 3) Anvendelse af mek.
Midler for at forhindre, at K. sætter sig fast
paa Plader og Rør, hertil hører, at ved
Kedelrensningen den forhaandenværende K. afbankes
med Hammer, om fornødent afmejsles, og
udtages af Kedelen, 4) Anvendelse af
Samleapparater inde i Kedelen, paa hvilke den meste K.
aflejrer sig, og hvorfra den lettere fjernes end
fra selve Kedelen, 5) forbedret Vandcirkulation
i Kedelen, 6) Fødevandets Rensning, før det
sættes paa Kedelen, enten ved Opvarmning,
hvorved Kulsyre bortgaar, og derefter de opr.
opløste tvekulsure Salte fældes som kulsure,
ell. ved Filtrering ell. ved Tilsætning af
Kemikalier navnlig Kalk ell. Soda — Jul. Bruun’s
Sodaapparat har vundet fortjent Udbredelse i
Danmark, som egnet for Forholdene der —, 7)
Anvendelse af Overfladekondensation for
Dampmaskinen og Fødning med
Kondensationsvandet — et Princip, som er saare alm. ved
Skibskedler, for hvilke, hvis Saltvand bruges som
Fødevand, ogsaa Saltudskillelsen kommer til at
spille en Rolle —, 8) pludselig Opvarmning ell.
Afkøling af Kedelen, hvorved K. vil kunne
springe af — da Kedelen anstrenges stærkt
ved disse Operationer, bør dette Middel kun
bruges i Undtagelsestilfælde, 9) Anvendelse af
galvaniske Midler, hvis Virkningsmaade
imidlertid endnu er uklar, 10) fuldstændig langsom
Afkøling af Kedelen, før den blæses ud, 11)
fl. af de anførte Midler i Forening.
F. W.
Kedesher [hebr. kra.’de∫], d. e. indviede,
betegner i gl. Test. især Kvinder, som var knyttede
til Templerne og i kultisk Øjemed indgik seksuel
Forbindelse med Mænd. Denne Form for Kultus,
der gik ud paa at opretholde Frugtbarheden,
var alm. i hele Forasien, og K. omtales i
Hammurabis Lov. I Israel optoges Skikken fra
Kana’anæerne og er bevidnet saavel i de hist. Skr
som hos Profeterne, der talte imod den (f. Eks.
Hos. 4,13 f.; Am. 2,7). Ogsaa mandlige K.
forekom, og der var særlige Rum til dem i
Jerusalems Tempel (2. Kong. 23,7). Utvivlsomt har K.
været underkastet en fast Organisation som i
Babylonien, og deres Kultus har været strengt
reguleret, men alle Enkeltheder derom er os
ukendte. De senere Love forbød hele
Institutionen (5. Mos. 23,18 f).
J. P.
Kediri, Residentskab paa Østjava, 7007 km2
med (1905) 1774545 Indb. Den sydligste Del af
K. ved det ind. Oceans Kyst er opfyldt af et
ufrugtbart og tyndt befolket Bjergland, Gunung
Kidal. Længere mod N. ligger de skovklædte
Vulkaner Wilis (2551 m) og Kawi (2859 m),
mellem hvilke Floden Brantas flyder i en
frugtbar og tæt befolket Dal, hvor der dyrkes Ris i
Mængde. I Bjergene dyrkes især Kaffe.
M. V.
Kediv, d. s. s. Khediv.
Kedorlaomer, iflg. 1. Mos. 14 en Konge af
Elam, der sammen med tre andre Storkonger
besejredes af Abraham. Navnet findes kun her,
men i Formen Kudur-Lagamar kan det være
elamitisk.
J. P.
Kedron [hebr. kri’dro.n]. Navn for
Dalkløften Ø. f. Jerusalem, som adskiller dette fra
Oliebjerget. K., nu »Mariedalen« (wadi sitti
marjam), forenes mod S. med Hinnom’s Dal og
fortsættes derpaa i wadi en-nar mod SØ. hen
imod det døde Hav. Betegnelsen Josafat’s
Dal for K. er gl, men beror paa en urigtig
Tydning af Joel 3, 7. Dalbunden er i Tidens
Løb blevet hævet betydeligt og er nu altid tør.
J. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
