Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kefalotribe - Kefalæmatom - Kefeus - Keffeje - Keffi - Kefil - Kefir - Kefisodotos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedkrumning samt ved Haandtagenes yderste Ende
forsynet med et Sammenskruningsapparat, der
sætter Operatøren i Stand til at knuse den
mellem Skeerne fattede Del, som oftest
Fosterhovedet.
(Lp. M.). J. P. H.
Kefalæmatom (gr.), d. s. s.
Hovedblodsvust.
Kefeus [gr. -’fæ^us] var efter et gr. Sagn
en Konge i Æthiopien, Søn af Belos, gift med
Kassiopeia og Fader til Andromeda. Efter at
Andromeda af Perseus var blevet befriet fra
Havuhyret, blev K. og hans Slægtninge satte
paa Himlen som Stjernebilleder (smlg.
Cepheus). — Sagnet nævner ogsaa en anden
K. i Tegea, om hvem det berettes, at han
sammen med sine Sønner faldt i en Kamp mod
Sparta, hvori de deltog sammen med Herakles.
H. H. R.
Keffeje, rigtigere skrevet Kufije, er
Betegnelse for den af de fleste Beduiner og en Del
arab. Stadboere anvendte ejendommelige
Hovedbeklædning. Den bestaar af et firkantet
Linnedstykke, hvidt, gult ell. brunt, sjældnere grønt
ell. broget; det foldes sammen een Gang efter
Diagonalen og holdes fast paa Hovedet med en
tyk, flettet, dobbelt Ring af Gedeuld (den
saakaldte Agâl); det er en baade klædelig og
praktisk Hovedbedækning. Ordet afledes af det
ital. coffia (fr. coiffe).
J. Ø.
Keffi, K.-abdes-Senga, By i det
mellemste Sudan, i britisk Koloni Northern-Nigeria,
ligger ved Binue’s Biflod Okwa, 260 km SV. f.
Jakoba og skal have c. 80000 Indb. Det er en af
de vigtigste Markedspladser i Mellemafrika,
særlig for Elfenben. — Navnet K. er i øvrigt
meget alm. for Byer i Riget Sokoto.
C. A.
Kefil, Landsby i det sydlige Mesopotamien
mellem Nedjef og Hilleh, er et meget besøgt
Valfartssted, idet en Ruin i dens Nærhed
anses for Profeten Ezechiel’s Grav.
M. V.
Kefir er en af Komælk ved en særlig
Gæring fremstillet Drik, der stammer fra
Kaukasus, men nu ogsaa fremstilles andre Steder.
Gæringen indledes ved Hjælp af de saakaldte
K.-Korn, smaa gullige Klumper, der stammer
fra en tidligere Gæring og indeholder en
Gærsvamp og een ell. fl. Slags Mælkesyrebakterier
samt næsten altid ringe Mængder af andre
Svampe. Disse Klumper opblødes først et Par
Timer i lunkent Vand og bringes derpaa i livlig
Vækst ved at lægges i c. 1 l 30° varm, udkogt
Mælk, som hver Dag fornyes, hvorefter
Bundfaldet udvaskes med udkogt, koldt Vand. Efter
8—12 Dages Forløb er der indtraadt en livlig
Gæring, hvorunder Svampene af den udviklede
Kulsyre rives med op til Overfladen; man tager
nu 1/4 l af den gærende Mælk og blander med
1 1 udkogt, afkølet Mælk og henstiller
Blandingen i et løst tildækket Kar ved 16—18°.
Efter c. 24 Timer er Gæringen tilendebragt,
Gæren sis fra, udvaskes med udkogt koldt Vand
og kan bruges igen, medens den gærede Mælk
fyldes paa rensede Champagneflasker, saaledes
at disse er 1/3 fulde, hvorefter de fyldes, dog
ikke helt, med udkogt, kold Mælk, tilproppes,
overbindes og henlægges ved 14—15° under
jævnlig Omrystning. Drikken er oftest brugelig
efter 24 Timers Forløb, men kan holde sig
8—10 Dage, eventuelt opbevares længere Tid
paa Is. Gæringen bestaar dels i en
Mælkesyregæring, dels i en Alkoholgæring, og Smagen af
den færdige K. er syrlig og forfriskende.
Alkoholmængden varierer oftest fra 0,5 til 1 %, og
Kaseinet er dels koaguleret, dels omdannet til
Pepton, Acidalbumin og Hemialbumose;
Mælkesyremængden maa i god K. ikke overstige 1 %.
K. har en ikke ringe diætetisk Virkning, idet den
baade er let fordøjelig og befordrer Fordøjelsen.
Ofte sælges som K. noget, der bestaar af
sammenrystet sur Mælk, undertiden imprægneret
med Kulsyre, og som hverken har K.’s
behagelige og forfriskende Smag ell. dens paa den
samtidige Tilstedeværelse af Kaseinets
Omsætningsprodukter, Mælkesyren, Alkoholen og
Kulsyren, grundede Virkninger.
K. M.
Kefisodotos [gr. -’sodo.tås], 1) den ældre
K., athenisk Billedhugger i Beg. af 4. Aarh. f.
Kr. Om hans personlige Forhold vides kun, at
han var besvogret med Fokion; med en vis
Sandsynlighed har man
formodet, at han var
en ældre Broder til
Billedhuggeren
Praxiteles; iflg. de litterære
Efterretninger var der
kun 8 Aars Forskel
paa deres
»Blomstringstid«: K.’s sættes til 372
f. Kr., Praxiteles’ til
364. Fl. Gudebilleder
nævnes som Værker af
K.: Hermes med
Dionysos-Barnet, en
Gruppe af de 9 Muser og en
Del (3 Figurer) af en
lgn. Gruppe paa
Helikon, Athena (samt et
Alter for Zeus) i
Peiraieus, Zeus forenet i
en Gruppe med
Stadgudinden Megalopolis
og Artemis Soteira i
Megalopolis (disse
Figurer var udførte af
K. og en anden
Billedhugger, Xenofon, i Forening), endelig
Eirene (»Fred«) med Barnet Plutos (»Rigdom«)
paa Armen (i Athen). Om K.’s Hermes med
Dionysos kan vi efter Møntbilleder og et Par
Replikker kun til en vis Grad danne os en
Forestilling. Derimod kendes hans Eirene med
Plutos af en fortrinlig Kopi i Glyptoteket i
München; Gruppen er desuden gengivet paa
Monter, og af Plutos-Barnet er en Kopi funden i
Peiraieus. Eirene-Skikkelsen minder i sin Stil
meget om attisk Arbejde fra sidste Halvdel af
5. Aarh. f. Kr.; det synes, at K. bevidst har
sluttet sig til den ældre Kunstskole. Ny i
Kunsten er den umiskendelige Gengivelse af
Moderfølelsen; Barneskikkelsen er derimod endnu
noget skematisk og tørt behandlet, uden Præg af
indre Liv.
2) Den yngre K., athenisk Billedhugger, Søn
af Praxiteles, virkede i Slutn. af 4. Aarh. og de
første Aar af 3. Aarh. f. Kr. Sammen med sin
Broder Timarchos udførte han fl. Gudebilleder
 |
| Marmorgruppe i Glyptoteket i München. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
