Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 754 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keller, Gottfried - Keller, Helen - Keller, Johan - Keller, Johan Christopher Henrik Rummelhoff

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studere dramatisk Kunst, der havde vundet
hans Interesse. Han fuldendte dog intet af sine
dramatiske Udkast, men vendte tilbage til
Lyrikken og udgav »Neue Gedichte« (1851) og den
store
autobiografiske
Roman »Der
grüne
Heinrich« (4 Bd
1854; overs.
paa Dansk af
Emmy
Drachmann, »Den
grønne
Henriks Roman«,
1883—84).
Dette Værk har
stor Bet. til
Belysning af
K.’s egen
Karakterudvikling og
aandelige
Brydninger. Derpaa kom en Samling
Schweizernoveller »Die Leute von Seldwyla« (1856,
2. Udgave, 4 Bd, 1873—74, oversat paa Dansk
af Alfr. Ipsen, »Folkene i Seldwyla«,
1883—84), af hvilke især »Romeo und Julia auf dem
Dorfe« og »Die drei gerechten Kammacher« er
berømte (»G. K.’s Schweitsernoveller«, paa Dansk
ved G. Brandes, 1875). 1861—76 var K.
optaget af sine Embedspligter som første
»Staatsschreiber« i Kanton Zürich, men efter at have
taget sin Afsked af Statstjenesten genoptog han
med Iver sin litterære Virksomhed. 1872 havde
han udgivet »Sieben Legenden«, i hvilke en
ironiserende Tone over for kirkelige Forhold er
fremtrædende. Han omarbejdede »Der grüne
Heinrich« (1879—80), udgav en Samling
»Züricher Novellen« (2 Bd, 1878), af hvilke især kan
fremhæves »Der Landvogt von Greifenau« og
»Das Fähnlein der sieben Aufrechten«. Den
Livsglæde, der aabenbart altid har besjælet K.,
men som hidtil var fremtraadt mere dæmpet og
kun glimtvis var kommen frem i stærke
Udbrud, præger stærkt »Das Sinngedicht« (1882),
medens han hudfletter den moderne Pessimisme
og Unatur i den humoristisk anlagte Roman
»Martin Salander« (1886). Han samlede sine
Digte i »Gesammelte Gedichte« (1883), der viste
ham som en billedrig og fantasifuld Lyriker.
»Gesammelte Werke« (10 Bd, 1889—90) udgav
K. selv; senere kom endnu »Nachgelassene
Schriften und Dichtungen« (1893). (Litt.: F.
Th. Vischer, »Altes und Neues«, 2. H.
[1881]; Brahm, »G. K.« [1883]; Brenning,
»G. K.« [1892]; J. Bächtold, »G. K.’s Leben,
seine Briefe und Tagebücher« [1—2, 1892—94];
Kambli, »G. K. nach seiner Stellung zu
Religion und Christentum« [1892]; Frey,
»Erinnerungen an G. K.« [2. Opl. 1893]; Brun, »G.
K. als Maler« [1894]; E. v. Berlepsch, »G.
K. als Maler« [1894]; Köster, »G. K.« [1899];
Baldensperger, »G. K.« [1899];
Ricarda Huch, G. K. i »Die Dichtung«;
Ermatinger, »G. K.’s Briefe«, Ges. Werke.
Jubiläumsausg. [1919]).
(C. A. N.). C. B-s.

G. Keller.

Keller [’ke£ə], Helen, blind-døvstum
Amerikanerinde, f. 27. Juni 1880 i Tuscumbia
(Alabama). F. fuldstændig normal mistede hun, 18
Maaneder gl, i Sygdom baade Syn og Hørelse.
1887 fik hun gennem det ved Undervisningen af
L. Bridgman (s. d.) bekendte Perkins Institut i
Boston anvist Miss A. M. Sullivan (senere Mrs.
Macy) til Lærerinde, siden da hendes stadige
Ledsagerske. Den første Undervisning foregik
ved Haandalfabetet, men fra 10 Aars Alderen
oplærtes hun tillige i Lydsproget, og Resultatet
af hendes Undervisning har efterhaanden
nærmet sig det vidunderlige. Hun svarer
forstaaeligt med Munden paa alt, hvad man spørger
hende om, naar Lærerinden har gengivet det
for hende i Haandalfabetet, ell. hun selv med
Fingrene har fulgt Bevægelserne paa den
talendes Mund. 1899 blev hun optaget paa Radcliffe
College under Harvard College og har der
bestaaet forsk. Eksamener, efter at hendes Venner
Telefonopfinderen Graham Bell og Mark Twain
havde foranstaltet en større Indsamling til
hendes Uddannelse. Hendes Begavelse for Sprog
er enestaaende. Foruden Engelsk behersker hun
Tysk, Fransk og Italiensk, dog med
»døvstumsk« Udtale. Allerede i The Youths
Companion for 4. Jan. 1894 har hun skrevet sin
Selvbiografi, som hun har uddybet i The story of
my life (London 1904). Desuden foreligger der fl.
Artikler og Bøger fra hendes Haand, f. Eks.
The world I live in. Under Verdenskrigen er
hun optraadt som flammende patriotisk Taler
og social Reformator. 1920 er hendes Liv og
Udvikling blevet, fremstillet i en stor Film i fl.
Afdelinger. Hun lever i Wrentham, Mass., hos
Mr. og Mrs. Macy.
F. B.

Keller, Johan, dansk Forf., nedenn.’s Søn,
f. 23. Juni 1866 i Kbhvn, har ved Siden af sin
Virksomhed som Skolebestyrer ved
Aandssvageskolen i Brejning udgivet en Række
Novellesamlinger og Fortællinger (bl. a.
»Stedmodersblomster« [1893], »Smaakaarsfolk« [1895], »Fra
Samfundets Kroge« [1901], »Fru Karen« [1903],
»Profiler« [1904], »I Ensomhed« [1905],
»Overlærer Løvgren« [1912], »Abnorme Eksistenser«
[1918]) samt et Par dramatiske Smaating, der
er naaede til Opførelse. En smuk human
Følelse og en Del Kendskab til Fattigfolks og
Aandssvages Liv lægger sig ofte for Dagen i hans
Produktion.
V. V.

Keller, Johan Christopher Henrik
Rummelhoff, dansk Døvstumme- og
Aandssvagelærer, f. i Kbhvn 7. Juni 1830, d. smst. 20.
Maj 1884. Han blev Student 1849 og studerede
derefter Teologi, men underviste samtidig ved
Kommuneskolen. Cand. theol., blev han 1855, og
Aaret efter overtog han efter Duurloo
Bestyrelsen af den af Dahlerup oprettede
Døvstummeskole, grundet paa Talemetoden; p. Gr. a. det
ringe Elevantal maatte han samtidig fortsætte
sin Kommunelærervirksomhed indtil 1858. Det
flg. Aar foretog han med offentlig
Understøttelse en Rejse til Tyskland for i Talemetodens
Moderland at faa det fyldigst mulige Indtryk af
denne Metodes Resultater. Et længere Ophold
hos Hill i Weiszenfels blev af afgørende Bet.
for ham, og han vendte hjem endnu mere
begejstret for den ny Metode, end han var draget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>