Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemény, Siegmund - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejder udkom samlede under Titel »K. Szigmond
tanulmányai« (»Studier«, 1870).
(C. A. N.) K. S.
Kemi er Læren om Grundstofferne og deres
Forbindelser, om disses Dannelse og
Sønderdeling og om de Kræfter, som derved er
virksomme. Den lærer os, af hvilke simple Stoffer
de forsk. Forbindelser og Blandinger er
sammensatte, hvorledes de sammensatte Stoffer kan
skilles i simplere Bestanddele (deraf Navnet
Skillekunst), og hvorledes de igen kan
sammensættes (dannes) af disse. — Medens
Fysikken væsentligst behandler de Fænomener,
som viser sig, naar Legemerne ved indbyrdes
Berøring antager forbigaaende forandrede
Egenskaber, f. Eks. Svovlets Forhold ved Gnidning,
hvorved det bliver elektrisk, Jernets
Magnetisering o. s. v., omhandler K. særlig de dybt
indgribende Forandringer, som indtræder ved
forsk. Stoffers Berøring med hverandre,
hvorved der opstaar ny Stoffer, hvis Egenskaber
er helt forsk. fra de opr. Stoffers; naar Staalet
ved Strygning med en Magnet bliver magnetisk,
da er det en fysisk Virkning, men naar det ved
at ligge hen i fugtig Luft omdannes til Rust,
ell. naar det ved Ophedning med Svovl forener
sig med dette under Udvikling af Varme og
Lys og danner Svovljærn, hvis Egenskaber er
helt forsk., baade fra Jernets og fra Svovlets,
da er det en kem. Virkning, ved hvilken der af
Grundstoffer er dannet en kem. Forbindelse (se
Forbindelser, kem.). Saa længe Jern og
Svovl er blandede med hinanden, uden at der
endnu er indtraadt nogen kem. Virkning, kan
man ved Hjælp af en Magnet skille
Jernpartiklerne fra Svovlet, og man kan under
Mikroskopet skelne Jernet fra Svovlet; men efter at
den kem. Virkning er indtraadt, og
Forbindelsen er dannet, kan man hverken ved Magneten
ell. ved Mikroskopet paavise de opr. Stoffer; de
har forenet sig med hverandre efter bestemte
Vægtforhold under Varmefænomen, men det
dannede Produkt viser over for andre Stoffer
helt andre Forhold end de opr. Vil man igen
skille det i Svovl og Jern, da kan dette kun
ske ved kem. Midler. — Afvejer man et Stykke
Kalksten ell. Marmor og gløder det tilstrækkelig
stærkt, da vil man ved gentagen Vejning finde,
at det har tabt 44 pCt. i Vægt; ligeledes vil det
vise sig, at Produktet ikke, saaledes som den
opr. Kalksten, bruser, naar man tilsætter en
Syre; man vil heraf slutte, at det Stof, som
Kalkstenen har mistet ved Glødningen, netop
er det samme, som det, der giver Anledning til
Brusningen, naar man tilsætter en Syre; der
er ved Glødningen indtraadt en kem.
Sønderdeling af Kalkstenen, hvorved der er
dannet brændt Kalk og Kulsyre; i Modsætning
til Kalkstenen vil den brændte Kalk ved
Overhældning med Vand forene sig med dette
(»læske sig«) under stærk Varmeudvikling og danne
et hvidt Pulver (Kalkmel); leder man Kulsyre
til dette, faar man igen et Stof, som har alle
den opr. Kalkstens Egenskaber, og som bruser
ved Tilsætning af en Syre. Undersøgelsen af
saadanne Fænomener som de her eksempelvis
anførte henhører under K. For at kunne løse
saadanne Opgaver tilfredsstillende fordres der
et nøje Kendskab til de Stoffers Bestanddele,
med hvilke man vil arbejde. Dette Kendskab
tilvejebringer den analytiske K. Den
kvalitative kem. Analyse bestemmer Legemernes
Bestanddele m. H. t. deres Art, medens den
kvantitative kem. Analyse bestemmer deres
Mængde. — Ved den kem. Analyse lader man
forsk. Stoffer virke paa det Stof, der skal
undersøges, og iagttager de Fænomener, som
derved indtræder; af disse slutter man sig til
Nærværelsen ell. Fraværelsen af visse bestemte
Bestanddele. Undersøger man f. Eks. et Stykke
»Blaasten«, da kan man ved Øjets Hjælp ikke
bemærke, at det er sammensat af fl. Bestanddele;
opløser man det derimod i Vand, og anbringer
man derpaa et Stykke blankt Jernblik i en Del
af Opløsningen, da bemærker man, at
Opløsningen efterhaanden mister sin Farve, og at
Jernet dækkes af et rødt Lag, som ved nærmere
Undersøgelse viser sig at være Kobber; det
blaa Stof er altsaa sønderdelt, og det er bevist,
at Kobber udgør en Bestanddel deraf. Sætter
man nogle Draaber Klorbaryumopløsning til en
anden Del af Blaastensopløsningen, som i
Forvejen er gjort sur med Saltsyre, da udskiller
der sig et hvidt Bundfald; dette bestaar af
svovlsur Baryt og viser, at Blaastenen
indeholder Svovlsyre. Videre Undersøgelse paa forsk.
Maade godtgør, om der foruden disse er andre
Stoffer til Stede, og man vil finde, at Blaastenen
indeholder Kobber, Svovlsyre og Vand. Vil man
vide, hvor meget af disse Stoffer der er til
Stede i Blaastenen, da afvejer man en bestemt
Mængde af denne og vejer, hvor meget Kobber
og hvor meget svovlsur Baryt der udskilles
paa ovenn. Maade. Deraf kan man regne sig til
Stoffets kvantitative Sammensætning. — Idet
den analytiske K. paa denne o. l. Maade
undersøger Stoffernes Sammensætning, støder den til
sidst paa visse Substanser, som modstaar ethvert
Forsøg paa yderligere at sønderdele dem. Disse
usønderdelelige Stoffer er Grundstoffer,
og den kvantitative Analyse har lært os, at
disse altid forener sig med hverandre efter
ganske bestemte Vægtforhold, og at de kem.
Forbindelser, som dannes af dem, altid har samme
Sammensætning, hvad enten de er fremstillede
paa den ene ell. paa den anden Maade. De
Resultater, som er vundne ved den kem.
Analyse, bekræftes ved den kem. Syntese; denne
omhandler Dannelsen (Sammensætningen) af de
kem. Forbindelser af deres Bestanddele. Det er
lykkedes kunstig at fremstille mange af de
Forbindelser, som forekommer baade i den
livløse og i den levende Natur, men endnu større
er Antallet af saadanne Forbindelser, som først
er blevne bekendte ved de kem. Undersøgelser
og Forsøg, og som aldrig forekommer i
Naturen, fordi denne ikke frembyder de
nødvendige Betingelser for deres Dannelse. Kemikeren
tilvejebringer disse Betingelser ved Kunst, og
idet han bringer de forsk. Stoffer ind under
dem, stiller han Spørgsmaal til Naturen, som
altid bliver besvarede i en ell. anden Retning;
men Svarets Rækkevidde er afhængig af den
Maade, paa hvilken Spørgsmaalet stilles; et
eneste genialt rettet Spørgsmaal og genialt udført
Forsøg har ofte givet Videnskaben et mægtigt
Stød fremad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
