Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thenard’s samt ganske særlig Liebig’s Metode til
organisk Elementæranalyse, hvorved det blev
muligt med større Held at anvende de
støkiometriske Love paa organiske Forbindelser.
Allerede Lavoisier havde udtalt, at Ilt forenede
sig med et Grundstof til en uorganisk
Forbindelse, men med et »sammensat Radikal« til en
organisk Forbindelse; Gay Lussac’s
Undersøgelser over Cyanet gav Radikalbegrebet en mere
bestemt Bet., og derefter forsøgte man mere og
mere at overføre Dualismen ogsaa paa
Kulstofforbindelserne. Den organiske K. blev nu de
sammensatte Radikalers K.; dog
naaede Radikallæren først sin fuldkomne
Udvikling ved Liebig’s og Wöhler’s
Undersøgelser over Bittermandelolien og de dermed
beslægtede Forbindelser. Man forstod nu ved et
Radikal en Atomgruppe, som uforandret kunde
overføres gennem en Række Forbindelser, og
som lader sig erstatte i disse af enkelte
Grundstoffer. Opdagelsen af Dimorfien, Isomerien,
Metameri og Polymeri fremkaldte videre
Studier over Stoffernes Konstitution. Dumas
(1800—84), Liebig (1803—73) og Wöhler
(1800—82) førte ved deres glimrende Undersøgelser
den organiske K. frem til en høj Grad af
Fuldkommenhed. Opdagelsen af de flerbasiske Syrer
(fra 1833) fremkaldte en stigende Opposition
mod den elektrokemiske Teori; denne
Opposition steg yderligere ved Opdagelsen af
Substitutionsprocessen; det viste sig, at
Klor kunde indtræde i St. f. Brint i de organiske
Forbindelser, og at i det hele taget
forskelligartede Atomer og Atomgrupper kunde indtræde
for hinanden (substituere hinanden) i
forskellige Stoffer. Substitutionsteorien blev
navnlig udviklet af Dumas, Peligot,
Regnault, Malaguti og Laurent. Den
sidstnævnte Kemiker knyttede dertil sin
Kerneteori, som Gmelin lagde til Grund for sin
store Haandbog i K. Liebig’s og Graham’s
Arbejder over de flerbasiske Syrer blev det
Grundlag, hvorpaa Dumas byggede sin
Typeteori. Ved denne Teori blev Bruddet med
den af Berzelius opstillede dualistiske Anskuelse
fuldstændigt; medens Substitutionsteorien
udviklede sig dels som Kerneteori, dels som
Typeteori, blev den elektrokemiske udviklet som
Læren om Parlinger. — Ved
Substitutionsteorien havde man erkendt, at den
elektropositive Brint i en organisk Forbindelse kunde
erstattes af det elektronegative Klor, uden at
Forbindelsens Natur derved undergaar nogen
gennemgribende Forandring; deraf maatte man
slutte, at Stoffernes Egenskaber mere
betingedes af Atomernes ejendommelige Ordning i
Molekulet end af deres Natur. Typeteorien (s. d.)
fandt mere og mere Indgang og beherskede i
en Aarrække den kem. Forskning. Det næste
store Fremskridt skete ved den Revision af
Grundstoffernes Atomvægt, som Laurent og
Gerhardt foranledigede. Atombegrebet var i Tidens
Løb blevet usikkert; særlig den Gmelin’ske
Skole regnede Atom, Ækvivalent og Molekul for
ensbetydende. Laurent skelnede skarpt mellem
disse Begreber, og da man derefter naaede til
Erkendelsen af, at Atomerne ikke er
ækvivalente, men har forsk. Valens, kom man til
Atomicitets- ell. Valensteorien og til
Bestemmelsen af de kem. Forbindelsers Konstitution i
Nutidens Forstand. Denne Teori blev særlig
udviklet ved de udmærkede kem.
Undersøgelser, som blev udført af Kekulé, Frankland,
Hofmann, Wurtz o. m. a.; talrige yngre
Forskere har i den nyere Tid yderligere bidraget
til at fremme den, og K. har derved gjort
saadanne Fremskridt, at det er umuligt, endog for
Fagmænd, at følge den paa alle Omraader. Et
af Glanspunkterne i denne kæmpemæssige
Udvikling er Kekules Teori for Benzolets og
de aromatiske Forbindelsers Konstitution (1867),
ved hvilken det blev muligt at ordne det
foreliggende Materiale systematisk og at berige K.
med en Fylde af ny Kendsgerninger. For
Teknikken blev denne Teori for saa vidt af stor
Bet., som den udøvede en betydelig Indflydelse
paa Udviklingen af Tjærefarveindustrien. Det
overvejende Antal Kemikere i den derpaa flg.
Tid ofrede sig for Undersøgelsen af de
organiske Stoffers Konstitution, et Arbejde, der
fremmedes væsentlig ved Anvendelsen af den kem.
Syntese; særlig Berthelot fremstillede
mange organiske Stoffer ad syntetisk Vej, hans
Arbejde fortsattes og udvikledes af mange andre
Kemikere, og talrige værdifulde og vigtige
Stoffer blev fremstillede ved Kunst (se Syntese,
organisk). — Til de Opdagelser, som i høj Grad
virkede fremmende og førte til Iagttagelsen af
fl. hidtil ukendte Grundstoffer, maa henregnes
Spektralanalysen (Bunsen og
Kirchhoff, 1859). Grundstoffernes Systematik er i
19. Aarh.’s sidste Halvdel væsentlig bleven
fremmet ved Opstillingen af Mendelejeff’s
periodiske Lov. Efter at den organiske K.
som ovenfor nævnt i en Aarrække havde været
den dominerende, tog de kem. Undersøgelser
mod Slutningen af 19. Aarh. ogsaa andre og
meget frugtbringende Retninger. — Cailletet’s
og Pictet’s Opdagelse af de saakaldte
»permanente Luftarters« Fordraabning (1878) har været
Indledning til ny Undersøgelser over
Luftarternes kem. og fys. Forhold; den atmosfæriske
Luft, hvis Sammensætning antoges at være
fuldstændig fastslaaet, er paa ny bleven
undersøgt, og den har vist sig at indeholde hidtil
ukendte Stoffer (Argon, Helium m. fl.).
Opmærksomheden er atter bleven rettet mod den
uorganiske K., og de seneste Aar har igen
talrige smukke Resultater at opvise paa dennes
Omraade. Men ganske særlig har
Opmærksomheden været henvendt paa den fysiske K.
Allerede i lang Tid havde Termokemien,
som bestemmer Energien i Atomerne og
Molekylerne, haft fortrinlige Dyrkere i Julius
Thomsen, Berthelot o. fl. Den fys. og
teoretiske K. er bleven væsentlig omdannet ved
den videre Udvikling af den mekaniske
Varmeteori. Ostwald’s, Arrhenius’, N e r n s t’s,
van t’Hoff’s og mange andre Kemikeres
udmærkede Arbejder paa den fys. K.’s Omraade
har bragt forbavsende Resultater og forklaret
mangfoldige Forhold, som tidligere var dunkle.
Ganske særlig har Elektrokemien, der
betragter den Indflydelse, som Tilførsel ell. Tab
af elektrisk Energi udøver paa et kem. System,
udviklet sig i de senere Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
