Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kemisk Industri - kemisk Proces - kemisk Renhed - Kemiskrødt - kemisk Slægtskab - kemisk Teknologi - kemisk Vask - Kemitypi - Kemmern - Kemosh - Kemotaksis - Kemotropisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tildannelse, men forandres saaledes, at der
fremkommer Produkter med væsentlig andre
kem. Egenskaber end Raastofferne. Til den
k. I. henhører saaledes Fabrikationen af de
forsk. Syrer, Soda, Potaske, Klor,
Kunstgødning, Sprængstoffer, Kalk, Cement, Glas,
Lervarer, Gas, Koks, Tjære, Ammoniak,
Mineralolier, Parafin, Sæbe, Lys, Stivelse, Dekstrin,
Sukker, Vin, Øl, Alkohol, Eddike, Læder, Lim,
Farver, Fernis, Metaller, Medicinalvarer, Smør,
Ost o. s. v. Nogen skarp Sondring mellem kem.
og mek. Industri lader sig dog ikke altid
finde, idet mange Industrier, f. Eks. Tøjtrykning,
lige saa godt kan henregnes til den ene som
til den anden Afdeling af Industrien; i
Metallurgien er den første Del af Arbejdet,
Ertsernes Indvinding, Sortering, etc., af rent mek.
Art, medens Metallernes Fremstilling af
Malmene er af rent kem. Art o. s. v.
K. M.
kemisk Proces, se Proces (kem.).
kemisk Renhed. Ved et kemisk rent Stof
forstaas i strengeste Forstand et saadant, som
er absolut frit for enhver fremmed
Indblanding. — Det er for mange kem. Forbindelsers
Vedk. vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at
tilfredsstille denne ideelle Fordring. Som
kemisk rent betragtes i Alm. ethvert Stof, i
hvilket der ikke ved Hjælp af de alm. anvendte
kem. Reagenser lader sig paavise Spor af
fremmede Stoffer.
(O. C.). R. K.
Kemiskrødt, se Engelskrødt.
kemisk Slægtskab, se Affinitet.
kemisk Teknologi, se Teknologi
(kem.).
kemisk Vask, se Vask.
Kemitypi (gr.) er en særegen Maade at
danne Trykformer til Erstatning for Træsnit. I
en vel afsleben Zinkplade udføres først
Tegningen fordybet, i Reglen ved Ætsning og
undertiden ogsaa ved Gravering, som om Pladen
skulde aftrykkes i Kobbertrykkerpressen.
Derefter udfylder man alle de fordybede Linier
med en Legering af 7 Dele Vismut, 16 Dele Tin
og 13 Dele Bly, idet man opvarmer Pladen og
tillige bruger Loddevand e. l. Herved sætter
der sig ogsaa noget Metal uden for Tegningen
og giver Pladen en ujævn Overflade; men det
overflødige Metal maa derefter bortskrabes ell.
bortskæres, saa at Tegningen kommer til at
vise sig med rene hvide Linier paa den noget
mørkere Zinkgrund. Den er nu hverken ophøjet
ell. fordybet, men man faar den til at staa
ophøjet, idet man ætser med fortyndet
Salpetersyre, der kun angriber Zinken, men ikke
Tinlegeringen. Den færdige Plade fastgøres paa en
Træklods for at kunne anbringes i
Bogtrykkerpressen. — K. er opfunden af den danske
Guldsmed C. Piil, der senere blev Fotograf,
(1804—84), og han indsendte en Meddelelse om
Opfindelsen til Industriforeningen 1842. Han har selv
anvendt K. en Del, og den er ogsaa bleven
anvendt i Udlandet. Men i Danmark har især
Prof. Magnus Petersen udført en Mængde
fortrinlige Kemitypier til arkæologiske og andre
Skr. Skønt K. egner sig godt til dette Brug, er
den dog bleven helt fortrængt af sædvanlig
Zinkætsning ell. Højætsning, der kan udføres
billigere. Om Fremgangsmaaden se A.
Isermann, »Anleitung zur Chemitypie« [Leipzig
1869].
(F. R. F.) C. E. A...
Kemmern [’kæmərn], Badested i Latvia, det
tidligere russ. Guv. Livland, ligger 6 km fra
Østersøen ved Jernbanelinien Riga—Tukkum.
Det har Svovlkilder.
G. Ht.
Kemosh [kə’mo.∫], Moabitternes Gud,
omtalt baade i det gl. Test. i assyriske
Indskrifter og paa den moabitiske Mesha-Sten. I 2.
Kong. 3 omtales et Menneskeoffer, der bragtes
til K. Hans Dyrkelse vandt ogsaa Indpas i
Israel (1. Kong. 11). Det skyldes en Fejltagelse,
naar K. Dom. 11, 24 kaldes Ammonitternes
Gud.
J. P.
Kemotaksis betegner i Plantefysiologien
en af opløste kem. Stoffer fremkaldt
Bevægelse hos fritbevægelige Organismer. En
saadan Bevægelse kan fremkaldes ved at anbringe
et Kapillarrør, der er fyldt med en Opløsning
af det paagældende Stof, saaledes, at Spidsen
af det rager ind i en Draabe af den Vædske,
hvori Organismerne befinder sig. Disse vil
enten samle sig omkr. Kapillarrørets Munding
som i Fig. b (positiv K.) ell. fjerne sig saa
langt som muligt fra denne som i Fig. a
(negativ K.); eventuelt kan de ogsaa være
indifferente. Hos Bakterier vil f. Eks.
Druesukker og Asparagin fremkalde positiv K.,
medens fri Syrer og Alkalier fremkalder
negativ Reaktion. Hos Spermatozoider af
Bregner fremkalder Æblesyre en kraftig positiv
Reaktion. K. spiller formentlig en stor Rolle
ved Befrugtningen, idet der fra Ægcellen
udskilles Stoffer, som fremkalder positiv K. hos
Spermatozoiderne. Ogsaa Ilt kan i opløst
Tilstand fremkalde K. hos mange selvbevægelige
Organismer; disse formaar derved at opsøge
den for dem mest passende Iltspænding. Se
tillige Chemotaxis.
B. J.
 |
| Kemotaksis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
