Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at fylde og tømme og let at rengøre og udlufte.
Materialet, hvoraf K. laves, maa ikke kunne
give Smørret Smag ell. Lugt; det maa slippe
Smørret let og helst være en daarlig
Varmeleder. Disse Fordringer fyldestgøres bedst af
haardt og tæt Træ, og K. bør ikke være malet,
i hvert Fald ikke indvendig.
I Udlandet benyttes en stor Mængde forsk.
Konstruktioner af K. I Schweiz og Italien yndes
bestandig Slibestenskernen (Fig. 1), hvis
Rengøring og Udluftning er vanskelig, og
Arbejdets Fremadskriden kan kun iagttages ved
Lyden ell. ved at standse og aabne det lille
Laag, L. De samme Indvendinger maa anføres
mod den i Frankrig benyttede
normanniske K., der drejes som en liggende Tønde om
sin vandrette Akse. Væsentlig bedre er den i
England meget benyttede Viktoriakerne
(Fig. 2), der ogsaa er tøndeformig, men som
stadig endevendes. Den er helt fri for
indvendige løse ell. faste Dele, og det store Laag, der
tættes ved en Gummiring og fastholdes ved 4
Klemmeskruer, muliggør saavel en grundig
Rengøring som Udluftning. Denne K. roses ligesom
de to foregaaende for at være let at trække;
men alle 3 kræver en temmelig høj
Kerningstemperatur, og deri ligger formodentlig
Grunden til, at der ofte ved Brugen af dem
efterlades temmelig meget Fedt i Kernemælken.
I Danmark har man vel fra Tid til anden
benyttet roterende K., som de foran nævnte,
men fortrinsvis har man dog altid her anvendt
stillestaaende K. Stampekernen (Fig. 3)
blev tidligere brugt hos Flertallet af de mindre
Landbrugere og ses endnu hist og her.
Bevægelsen i Fløden tilvejebringes ved, at den
lange lodrette Stang, paa hvis nederste Ende
der er befæstet en gennemhullet, rund ell.
korsdannet Brik, fattes med begge Hænder og
føres lodret op og ned. Den nu paa mange
danske Andels- og Fællesmælkerier alm. benyttede
danske K. er afbildet i Fig. 5. Den er
fremkommet ved Forbedringer af den i Fig. 4
afbildede gl. holstenske K., der staar paa
Gulvet, medens den danske hænger paa Tappe,
saaledes at den er meget lettere at betjene.
Kerningen iværksættes ved Omdrejning af et
 |
| Fig. 1. Slibestenskerne med 3 fastsiddende kileformede Slagler. L Laaget for Aabningen, hvorigennem saavel Fløden fyldes ind, som Kernemælk og Smør tages ud. |
 |
| Fig. 2. Viktoriakerne. a en Træprop til Hul for Udtapning af Kernemælk, b en Ventil for Udgang af Luft ved Kerningens Begyndelse, c en lille Glasrude, hvorigennem Kerningens Fremadskriden kan iagttages. |
 |
| Fig. 3. Stampekerne. |
 |
| Fig. 4. Holstensk Kerne med Laag og Kerneris. |
 |
| Fig. 5. Kernestativ med 2 Kerner, hvoraf der tages Smør op af den ene, medens den anden endnu ikke er standset. Svinges de imod det aabne Vindue, kan de tørres og udluftes, medens de hænger i Stativet, a Glasrude, hvorigennem Smørdannelsen kan iagttages, b Remflytterens Haandtag, c Kerneris. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
