Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 802 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ketilsson, Magnús - Keto - Ketonalkoholer - Ketoner - Ketonsyrer - Ketoser - Ketschwayo - Ketser - Ketta - Kette - Ketteler, Klemens von - Ketteler, Wilhelm Emmanuel, Friherre von

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kærlig fortjent ved sin Interesse for
landøkonomiske og litterære Anliggender. Da et
Bogtrykkeri blev oprettet paa Hrappsey i samme
Syssel, overtog han 1773 dettes litterære
Bestyrelse. Han udgav bl. a. »Islandske
Maanedstidender« (1773—76), det første Tidsskrift paa
Island, og den værdifulde Samling af
»Forordninger og aabne Breve til Island under den
oldenborgske Kongestamme« (1448—1730) (3
Bd, 1776—87). (Litt.: Bogi
Benediktsson, »Syslumannaæfir«, II, [Reykjavik 1904]).
B. Th. M.

Keto [gr. -’to.] (gr.), et Uhyre, der i græske
Sagn tænkes som Datter af Pontos og Gaia
(Havet og Jorden) og med Forkys havde forsk.
Børn, især Graierne og Gorgonerne; senere
Digtere nævner endnu en Række Uhyrer som Børn
af K.
H. A. K.

Ketonalkoholer, organiske Forbindelser,
som ved Siden af at være Alkoholer indeholder
den for Ketonerne karakteristiske Gruppe CO
bundet til Alkoholgruppen CHOH og derfor
besidder baade Alkoholernes og Ketonernes
karakteristiske Egenskaber. Den simpleste af
disse K. er Acetol, CH₂ . CO . CH₂OH. Ogsaa
Frugtsukker (Fruktose) er en K. K. virker
reducerende, f. Eks. paa Fehling’s Vædske,
ammoniakalske Sølvopløsninger o. a. Med
Fenylhydrazin giver de Osazoner.
(O. C.). R. K.

Ketoner er Iltningsprodukter af sekundære
Alkoholer og staar i samme Forhold til disse
som Aldehyderne til de primære Alkoholer. De
er nærmere omtalte i Acetoner. Medens K.
kun indeholder een Karbonylgruppe CO, har
de saakaldte Diketoner to saadanne
Grupper. Betegner R et Alkoholradikal, er
Forbindelsen R . CO . CO . R en α-Diketon, medens
R . CO . CH₂ . CO . R betegner en β-Diketon;
som Eksempel paa de sidstnævnte kan anføres
Acetylacetone, CH₂ . CO . CH₂ . CO . CH₂. Ogsaa
γ-Diketoner kendes, f. Eks. Acetofenonaceton,
C₆H₅ . CO . CH₂ . CH₂ . CH₃.
(O. C.). R. K.

Ketonsyrer, organiske Forbindelser, som
samtidig er Syrer og Ketoner. De indeholder
baade den for Ketonerne karakteristiske
Gruppe CO og den for Syrerne karakteristiske
Karboxylgruppe COOH. Efter disse Gruppers
Stilling i Molekylet skelner man mellem α-, β- og
γ-K. Saaledes er Pyrodruesyre, CH₃. CO .
COOH, en α-Ketosyre (α-Ketopropionsyre),
Aceteddikesyre, CH₂ . CO . CH₂ . COOH, en
β-Ketosyre (β-Ketosmørsyre), Lævuinsyre, CH₃CO .
CH₂ . CH₂ . COOH, en γ-Ketosyre
(γ-Ketovaleriansyre).
(O. C.). R. K.

Ketoser er Monoser, der er
karakteriserede som Ketonalkoholer (s. d.).

Ketschwayo [kæt∫’vajo], se Cetewayo.

Ketser (Kætser), se Brile.

Ketta [’kit_a] (Quetta), Hovedstad i britisk
Belutshistan, ligger i en Højde af 1680 m o. H.
ved Foden af en høj og stejl Klippe.
Indbyggernes Antal er 33922, hvoraf 11665 Hinduer,
1855 Sikher, 134 Parser, 15253
Muhammedanere, 4504 Kristne, 47 Jøder. Byen er af
strategisk Vigtighed ved sin Beliggenhed ved den
nordlige Ende af Bolan-Passet, gennem hvilket
en Jernbane fører fra Shikarpur over K. til
Kanda’ar.
M. V.

Kette, se Kæte og Vige.

Ketteler [’kæt_əl_ər], Klemens von, tysk
Diplomat (1853—1900), blev 1883 Tolk ved
Konsulatet i Kanton og viste her stor
Aandsnærværelse under nogle Uroligheder imod de
europæiske Købmænd. Til Løn blev han 1885
Legationssekretær i Peking, forflyttedes 1892
til Washington og blev 1896 Sendemand i
Meksiko. Juli 1899 kom han tilbage til Peking
som Sendemand og blev under
Bokseropstanden dræbt paa Gaden af en kin. Soldat 18.
Juni 1900. Morderen blev henrettet 1/2 Aar
senere, og Septbr 1901 gjorde en kin. Prins
(»Soneprinsen«) i Berlin den tyske Kejser en
Undskyldning, hvorhos der Jan. 1903 rejstes et
Mindesmærke i Peking over K.
E. E.

Ketteler [’kæt_əl_ər], Wilhelm Emmanuel,
Friherre von, tysk rom.-kat. Biskop, f. 25.
Decbr 1811 i Münster, d. 13. Juli 1877. Efter 4
Aars Opdragelse i et Jesuitterkollegium
studerede han først Jura, men forlod efter
Ærkebiskop Droste’s Fængsling 1837 denne
Løbebane og studerede 1841—43 Teologi i München,
blev 1844 præsteviet, og efter at have
modtaget forsk. gejstlige Stillinger blev han 1850
Biskop i Mainz. Han optraadte nu som
Ultramontanismens Forkæmper i Tyskland, hans
Stræben gik ud paa en Bekæmpelse af
Protestantismen, Tilintetgørelse af alle friere
Rørelser inden for Katolicismen, kort sagt:
Tysklands Jesuitisering. Allerede Aaret efter sin
Udnævnelse indrettede han et
Præsteseminarium i Mainz og forbød de vordende
Præster at besøge det teol. Fakultet i Giessen, 1855
erklærede han i et Hyrdebrev, at det tyske
Folk ved Reformationen havde forfejlet sit
Kald, ligesom Jødefolket sit ved Mordet paa
Messias. Under det vatikanske Kirkemøde
1869—70 spillede han en stor Rolle som ivrig
Modstander af Tanken om at proklamere
Ufejlbarhedsdogmet, søgte endog i sidste Øjeblik ved
Knæfald at bevæge Paven til at opgive sin
Plan, men forgæves. Han rejste bort før det
afgørende Møde for ikke at nødes til at stemme
mod; men da Faktum forelaa, blev han
Ufejlbarhedens ivrige Apostel og kastede sig nu med
Iver ind i de politiske Kampe, lod sig 1871
vælge ind i Rigsdagen og organiserede det siden
under Windhorst’s Ledelse saa mægtige
Centrumsparti, men nedlagde 1874 sit Mandat og
døde paa en Hjemrejse fra Rom i Klostret
Burghausen i Bayern; hans Lig blev bisat i
Mainz-Domkirken. Af hans teol. Skr kan
nævnes: »Freiheit, Autorität, Kirche« (7. Opl., Mainz
1862), samt talrige Skr fra Kulturkampen.

Varigst Bet. opnaaede K. som
Socialpolitiker; hans Navn er uopløselig knyttet til
den katolsk-sociale Samfundsreforms Historie i
Tyskland. Allerede 1848 rettede K. i
indtrængende Ord sine Trosfællers Opmærksomhed
paa det sociale Spørgsmaal. Efterhaanden
udvikledes hos ham stærkt middelalderske
Grundtanker til et helt socialpolitisk System, tilpasset
for den moderne Tid. Afklaret og særlig stærkt
polemiserende mod den Lassalle’ske Socialisme
fremtræder dette i hans socialpolitiske
Hovedskrift »Die Arbeiterfrage und das
Christenthum« (1864; 4. Opl. med Indledn. af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>