Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kham - Khambat - Khamgaon - Khamti - Khan - Khandesh - Khandshar - Khandwa - Khanikoff - Khanpur - Kharbin - Kharoshti ell. Kharisti - Khartli - Khartum - Khasi - Khasia-Bjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kukunor-Provinsen. K. er et vildt Bjergland, men
dog langt mere frugtbart end det vestlige
Thibet; der findes hverken Ørkener ell.
Saltsumpe, men dog mangler Landet Betingelser for
Agerbrug i større Udstrækning, da Dalene er
snævre Kløfter og Bjergskraaningerne stejle.
De øvre Løb af Saluen og Mekong gennemløber
Provinsen. Indbyggerne, der tilhører forsk.
thibetanske Stammer, dyrker noget Ris og Byg,
men deres Hovederhverv er Faareavl, og Uld
er Landets vigtigste Udførselsvare. Tillige
udvindes noget Guld, Sølv og Kobber.
M. V.
Khambat, se Cambay.
Khamgaon [ka.mgə’oun], By i Divisionen
Berar, Central Prov., Forindien, 18000 Indb.,
Handel med Bomuld.
M. V.
Khamti, bagindisk Folk i Bjergene omkr.
øvre Irawaddi, Ø. f. Assam. De hører sprogligt
til den siamesisk-kin. Folkegruppe og er nær
beslægtet med Shan-Stammerne.
K. B.-S.
Khan, se Kan.
Khandesh [’ka.n’dei∫], d. s. s. Kandesh.
Khandshar, d. s. s. Handschar.
Khandwa [’kå.ndwa; ’ka.n-?], lille By i
Forindien, Hovedstad i Distriktet Nimar, Central
Prov.
M. V.
Khanikoff, d. s. s. Chanykov.
Khanpur (Kanpur, Cawnpur,
Cawnpore), By i det nordlige Forindien, Divisionen
Allahabad i Nordvestprovinserne, ligger ved
højre Bred af Ganges og har med Forstæder
(1911) 178557 Indb., hvoraf 125180 Hinduer,
46940 Muhammedanere, 4929 Kristne. K. er en
velbygget By med smukke offentlige Anlæg.
Særlig kendt er den for sine fine Læder- og
Juvelerarbejder. Handelen er livlig med alle
de ind. og europ. Varer og understøttes af
Jernvejene, der i 5 forsk. Retninger udstraaler
fra K. og sætter Byen i Forbindelse med Agra,
Lakhnau, Allahabad o. a. Byer. Som
Militærplads indtager K. en høj Rang og har en stærk
Garnison, et Fort og store militære
Læderværksteder.
M. V.
Kharbin, se Harbin.
Kharoshti ell. Kharisti, en oldind. Skr.,
som i Aarhundredet f. Kr. og i de flg. Aarh.
var i Brug i det nordvestlige Indien og i de
tilstødende Egne af Iran, i det nuv. Afghanistan’s
østligste Egne. K. gaar fra højre til venstre
som Semitternes Skr. og er aabenbart afledet
af det aramæiske Alfabet, som under
Achæmeniderne var godt kendt i Perserriget, ligesom
ogsaa i den flg. Tid. Den i det øvrige Indien i
Oldtiden alm. Skr., Brama-lipi, gaar derimod
fra venstre til højre som vor Skr. og er
Stammemoder til alle ind. Skriftsystemer (se
indiske Indskrifter). I de senere Aar har
man fundet fl. Indskrifter i K., saaledes i
Svat-Dalen. Den fr. Opdagelsesrejsende Dutreuil de
Rhins, der myrdedes i Thibet, opdagede 1892
nogle Blade af en Bog, hvis Sider var beskrevne
med en Tekst i Kharoshtîskrift; de er nu i
Paris. Fl. Indskrifter i K. er fundne sammen
med buddhistiske Oldsager; de er ofte daterede
efter en Æra, hvis Udgangspunkt det endnu
ikke er muligt at bestemme sikkert. (Litt.:
Bühler, »Indische Palaeographie«; E.
Senart i Journal Asiatique [1897 og 1899]).
V. S.
Khartli (Kartalinien), Landskab i
Transkaukasien, omfatter Distrikterne Tiflis,
Gori og Dushet i Georgien.
M. V.
Khartum, Kartum, Khartoum. By i
Angloægypt. Sudan, ligger paa den sydlige Bred
af den Blaa Nil, tæt ved dens Udløb i Nilen.
(1917) 16000 Indb. Den blev anlagt 1823 af
Mehemet Ali, og da den har en baade strategisk og
kommercielt ypperlig Beliggenhed, voksede den
hurtig og drev en livlig Handel med Sudans
Produkter, navnlig Slaver. Den var c. 1880 en
By paa over 60000 Indb., men da
Mahdiopstanden udbrød, blev den erobret af Dervisherne
26. Jan. 1885, hvorved Gordon Pasha blev
myrdet. K. blev derefter næsten fuldstændig ødelagt,
og Administration og Handel gik over til
Omdurman paa den modsatte Bred af Nilen;
først da Englænderne 1898 indtog O., og K. atter
blev Administrationens Sæde, blomstrede den
op paany. Langs Floden blev anlagt en 5 km
lang Kaj; brede, retvinklede Gader voksede op,
og K. er atter bleven Knudepunktet for al
Trafikken i Østsudan. Sirdaren (Guvernørens
Palads) er opført paa samme St., hvor Gordon faldt,
og ved den pragtfulde Khediv-Avenue tæt ved
Paladset staar en Statue af Gordon paa Kamel.
Partiet længst fra Floden (mod S.) er de
Indfødtes By, nu mest bygget af Mursten og Husene
omgivet af Haver. Et Gordon memorial College,
grundlagt 1899, søger at give de unge Indfødte
fra Omegnen en god Opdragelse uden at røre
ved deres religiøse Følelser; et Bakteriologisk
Institut arbejder paa at bekæmpe de mange
smitsomme Sygdomme i Sudan. — K. er Sædet
for Generalguvernøren for Anglo-Egyptian
Sudan og staar i Jernbaneforbindelse med Kairo
mod N. og El Obeid i Kordofan mod V. — Paa
Nordsiden af den Blaa Nil og forbundet med K.
ved en stor Svingbro er der opvokset en stor
Forstad, Khartoum North (Halfaja) med
(1917) 11000 Indb.
C. A.
Khasi [’ka.si] (ell. Khassi), et lille Folk i
Assam S. f. Brahmaputradalen, c. 200000
Mennesker (for største Delen Hedninger). Deres
Sprog, der tales i 6 Dialekter, hører til
Mōn-Khmēr-Sprogene. (Litt.: Schott, »Ueber die
Cassiasprache im nordöstlichen Indien« [1859];
E. Kuhn, »Beiträge zur Sprachenkunde
Hinterindiens« [»Sitz.-Ber. d. Bayer. Akad.« 1889];
grammatiske Arbejder af Gabelentz [1858,
i »Abhandl. d. Sächs. Ges.«.] og Grierson
[1904, i Linguietic Survey of India, Bd II]).
D. A.
Khasia-Bjergene (Cassia-Bjergene,
Khasi Hills), Bjergland i Prov. Assam i
britisk Indien, strækker sig fra de bagindiske
Bjerge mod V. mellem Brahmaputra- og
Silhet-Dalen. Bredden er gennemsnitlig 150 km,
Længden bliver, naar forskellige andre
Bjergpartier, der mod V. (Garo Hills) og Ø.
Djaintia Hills, Naga Hills), slutter
sig til K., medregnes, 500 km, saa at hele
Bjerglandets Areal beløber sig til 75000 km2.
Jordbunden bestaar mod N. af Granit og
Gnejs og tillige med palæozoiske
Sedimenter og Basaltdækker, mod S. er de ældre
Bjergarter dækkede af mægtige Lag af
Kalksten tilhørende Kridt- og Tertiærformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
