Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 811 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiamil Pasha - Kiang (Vildæsel) - Kiang (d. s. s. Flod) - Kiang (se Kijen) - Kiangsi - Kiangsu - Kiangtshau - Kiaotshou - Kiar - Kiastolit - Kiatsheu - Kiautshou - Kibdelofan - Kiberg - Kibitka

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England og medbragte fra den Tid den Sympati
for dette Land, der bestandigt besjælede ham
tillige med den faste Tro paa, at et godt
Forhold til den britiske Verdensmagt var en
Hovedbetingelse for Tyrkiets Bestaaen. Under
Abdul Hamid II var K. gentagne Gange Storvezir,
men hans velmente Reformforsøg strandede paa
Hoffolkenes Modstand; K. var en baade klog og
hæderlig Mand, men ingen kraftig
Personlighed. Efter den første Revolution af 1908 søgte
K. som Storvezir at bryde Ungtyrkernes
Klikeregimente, men han blev styrtet. Da den
første Balkankrig en Tid havde bragt de altfor
selvtillidsfulde Ungtyrker i Miskredit, dannede
K. 1912 trods sin høje Alder atter Regering
med den kraftige Nazim Pasha som
Krigsminister, men denne blev Jan. 1913 under et
Statsraadsmøde myrdet paa Foranledning af Enver
Bey, og den dybt rystede K. trak sig med det
samme tilbage for at overlade Magten til
Ungtyrkerne, hvis blinde Politik snart skulde gøre
det helt af med Tyrkiet.
J. Ø.

Kiang en af de asiatiske Vildæsel-Former,
se Heste, S. 386.

Kiang [djã] (kin.), d. s. s. Flod.

Kiang, se Kijen.

Kiangsi [djã-si], Prov. i det sydøstlige Kina,
har et Areal af 179500 km² med en
Befolkning, der efter Folketællingen 1910 er 16254374,
men s. A. af den kin. Regering opgaves til
26532125. Prov. falder omtr. sammen med
Floden Kiakiangs Strømgebet; den har mod N.
ved Pojang-Søen og Jangtsekiang, der berører
Prov.’s Nordgrænse, en Del Sletteland, men er
ellers opfyldt af lave, fra SV. til NØ. strygende
Bjergkæder, der ikke formaar at lægge
Hindringer i Vejen for Samfærdselen. Mod S. og SØ.
bliver Bjergene højere, hvor Tajyling danner
Grænsen mod Prov. Fokien, Wantai, over
hvilket Meiling-Passet fører, mod Prov. Kwantung.
Jordbunden er særdeles frugtbar, og
Bjerglandet producerer store Mængder af fortrinlig
Te. Desuden dyrkes Ris, Indigo, Bomuld og
Sukker, ligesom der tavles en Del Silke. Det
vigtigste Industriprodukt er Porcelæn fra
Kingtetjin, desuden er Papirfabrikationen af
Bet. Kulforekomsterne er mindre rige.
Handelen lettes ved den sejlbare Kiakiang og
dens ligeledes sejlbare Bifloder. Hovedstad er
Nantshang. Ved Jangtsekiang ligger
Traktathavnen Kiukiang.
M. V.

Kiangsu [djã-su], Prov. i det østlige Kina
paa begge Sider af Jangtsekiangs Munding, har
et Areal af 99300 km² med en Befolkning, der
efter Folketællingen 1910 opgives til 15379042,
men s. A. af Regeringen i Kina opgaves til
13980235. K. er en flad Alluvialslette,
gennemstrømmet af Jangtsekiang og Hweiho med
deres talrige Deltaarme, kun mod SV., i
Omegnen af Nanking, findes noget Bakkeland. Her i
dette frugtbare Deltaland, hvor forhen
vidtstrakte Sumpe bredte sig, har den kin. Kultur
naaet sin højeste Udvikling. Floderne er blevne
regulerede og inddæmmede, Sumpene tørlagte;
kun de talrige Søer (Taihu, Kaojuhu,
Hungtsehu) er tilbage som Rester. I Jangtsekiang
besidder Prov. en fortrinlig Vandvej, der ved
.Kejserkanalen (Jynho) forhen stod i sejlbar
Forbindelse med Hoangho. Nu er Kanalen,
ligesom mange andre Anlæg, forfalden.
Dæmningsbrud og Oversvømmelser anretter ofte
frygtelige Ødelæggelser. Det er især fra
Tajping-Oprørets Tid, at Prov.’s Forfald skriver sig. Den
skal før denne Katastrofe have haft henved 40
Mill. Indb., men skønt Indvandrere fra Kinas
forsk. Egne, efter at Oprøret var dæmpet,
strømmede til, antages Folketallet dog kun at
være naaet til noget over Halvdelen af sin
forrige Størrelse. K. er dog endnu Kinas tættest
befolkede Provins. Agerdyrkning er
Befolkningens Hovederhverv, desuden er Handel,
Haandværk og Fiskeri af stor Bet. Der produceres
Silke, Ris og Bomuld i saadanne Masser, at
der ikke blot er tilstrækkeligt til den tætte
Befolkning, men et stort Overskud kan
udføres. Te dyrkes derimod næsten ikke. Byerne
ligger tæt og er af betydelig Størrelse. Blandt
disse kan fremhæves Nanking, Sutshou
(Guvernørens Sæde) samt Traktathavnene
Tshinkiang og Shanghai.
M. V.

Kiangtshau [djã-d∫o_u], se Kiungtshau.

Kiaotshou [dja^u-d∫o_u] (Kiautshou,
Kiatsheu), By i det nordøstlige Kina i
Provinsen Shantung, har (1916) 192000 Indb.
og ligger 8 km fra Kysten af K.-Bugten, der er
meget rummelig og tilstrækkelig dyb til at
tjene de største Skibe til Ankerplads. Kysterne
af Bugten, foruden et større Areal Ø. f.
Indløbet med Byen Tsingtau, blev 1897 besat af
Tyskerne, og Kina blev tvunget til at forpagte
Landet til dem, for at de der kunde oprette
en Flaade- og Handelsstation. Det forpagtede
Areal beløber sig til 552 km². Et Areal af 7100
km² uden om det forpagtede Areal betragtes
som tysk Interessesfære. Under Verdenskrigen
blev det tyske Forpagtningsomraade besat af
Japanerne, og ved Fredsslutningen (1920) blev
det afstaaet til dem. (Litt.: Richthofen,
»Kiautschou, seine Weltstellung und
voraussichtliche Bedeutung« [Berlin 1897];
Franzius, »Kiautschou« [Berlin 1898]).
M. V.

Kiar, Sagnkonge i de nord. Heltekvad,
Hersker over Valland (Italien); hans Hal er
Gemmested for de bedste Klenodier, og hans Datter
Alrun flyver i Svaneham N. paa over de mørke
Skove for at opleve sin Skæbne og finde sig en
Husbond (jfr. Vølund). K.’s Herlighed er
vistnok en Afspejling af den rom. Kejservældes
Glans; Navnet synes at være en Omdannelse af
lat. Cæsar.
(A. O.). H. El.

Kiastolit, se Andalusit.

Kiatsheu, se Kiaotshou.

Kiautshou, se Kiaotshou.

Kibdelofan, en Varietet af Titanjern med
30 % Titan.

Kiberg [’ki.bærg], ytre og indre, større
Fiskevær med gode Baadhavne i Vardøy
Herred, Østfinmarken, med (1891) 48 Huse og 286
Indb., ligger paa Fastlandet noget S. f. Vardø.
I begge Vær er der Trandamperier, Post,
Telegraf og Dampskibsanløbssted.
(J. F. W. H). M. H.

Kibitka, let russisk Brædevogn, der er
forsynet med et Tag over hele Vognen ell. over
dens bageste Del. Findes et saadant Tag ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>