Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 844 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kileskrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægyptisk anvendes ogsaa et fonetisk Komplement
oftere; det bestaar i en Gentagelse af det sidste
ell. de to sidste Stavelsetegn af det med eet
Tegn skrevne Ord paa fl. Stavelser.

I Ægyptisk er adskillige Tegn flerlydige
(polyfone): er at læse paa et Sted paa een
Maade og paa et andet Sted paa en helt anden
Maade, men Antallet af de flerlydige Tegn er
dog ikke videre stort i Ægyptisk, hvorimod der
i K. findes mangfoldige flerlydige Ord, hvilket
ofte besværliggør Forstaaelsen af ass.
Indskrifter. — Imedens andre semitiske Folks Skrift
kun tager yderst ringe Hensyn til Vokalerne,
har derimod Assyrer og Babylonier
Betegnelser for tre Hovedvokaler, som vi gerne
gengiver ved a, i og u. For i haves der to forsk.
Typer, som i Udtalen har været forsk. Det ene
gengives gerne i Nutidens Omskrifter ved é ell.
e. Det følger af sig selv, at det er umuligt for
os at bestemme Udtalen af Vokalerne i de forsk.
Ord, i hvilke de forekommer, ligesom det heller
ikke vides, hvilke Vokaler og Diftonger
Talesproget besad. De forandrede sig vistnok stadig
i Tidens Løb.

Af de henved halvfjerde Hundrede hyppigt
anvendte K. skal vi nu her give nogle Eksempler,
af hvilke mange viser Tegnenes Flerlydighed.

er Tegn for Tallet 1 (ishtin), og desuden for
60, 3600 o. s. v., og tillige for 1/60, 1/3600
o. s. v.; er tillige Determinativ for
Personnavne (Mandkøn; for Kvinder anvendes et
andet Tegn ); Stavelsetegn for dish, tish,
tiz, dash, gi, ana.

2 (shanu). 3 (shalashta); o. s. v.

10 (éshertu), u (»og«),

11 (istîn eshrit). 12; o. s. v.

20 (eshra); man, min, nish, nis; ogsaa:
Konge og Sol.

30 (shelasha); esh, sin (»Maane«), zin,
ba; o. s. v.

70. 80. 90.

100 (me); Stavelsetegn for me, sib og
shib, zip og ship o. s. v.

100. 200 o. s. v.

En Mængde Tegn i ass. K. betegner en
Stavelse begyndende med en Konsonant og
endende paa en Vokal (a, i ell. u). Naar man
ønsker at fremhæve, at Stavelsen er lang, ell.
at den skal udtales med et særegent Eftertryk,
gentages Vokalen etfter Stavelsen; ba = a
betegner saaledes, at a udtales langt ell. stærkt.
Naar man vil udtrykke, at Vokalen i en
Stavelse, som begynder med en Konsonant og
ender med en Konsonant, er lang, opløser man
Stavelsen i to, den første endende paa en Vokal
og den sidste begyndende med samme Vokal,
f. Eks. ra = as med langt a i Stavelsen.

Der følger nu nogle Eksempler paa Tegn af
Assyrernes K. — Vi anfører her først
Vokaltegnene, der ligesom det store Flertal af
Tegnene i K. tillige betegner Ord og Begreber, som
ikke staar i nogensomhelst Forbindelse med de
Vokaler, som Tegnene ogsaa kan udtrykke.

a, »Vand« (mu, Flertal mê); »Søn« (ablu).

Flod (naru), »Vandbassin, Hav«.

burat ell. purat, (Eufrat
det største kendte
flydende Vand). (I Regelen
sættes der bag efter det
sidste af de 3 Tegn, for at vejlede Læseren,
Stavelsetegnet for rat); man ser heraf, at Ordets
sidste Stavelse er rat, naar det betegner
Floden Eufrat.

i; naâdu
ell. naïdu
(»ophøjet«).

ê ogsaa Betegnelse
for qîbu, »tale«,
»befale« og for
Babylon,

Til Betegnelse af Vokalen u bruges foruden
det lille Tegn 𒌋 der ogsaa udtrykker Tallet 10
(éshertu), som oftest en stor Gruppe
sammensat af mange Kiler.

Tegn for Hiatus, antyder, at to
Vokaler ikke maa læses sammen, men
at der i Udtalen gøres et lille
Ophold imellem dem; kan ogsaa betegne en kort
Vokal a, i ell. u.

an, ilu (el) »Gud«; ogsaa Himmelguden
Anu og Himmel (shamu).

na, ogsaa »Menneske« (avilu)

la. al. ma, va.


am; Vildokse
(rimu).


ba; skænke
(qashu).

ab, ap; sjældnere esh; Hus (bêtu).

sa; Led ell. Sene (buanu ell. rihsu).

sha, gar, kar, nîk; sætte, lægge (shakânu),
spise (akâlu).

ash; Ønske, Forlangende (çibutu).

pa, hat, had; slaa (mahâçu).

da, ta; Side (ittu); ogsaa: med.

az, aç, as.

ha; Fisk
(nunu).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>