Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Andre Næringsveje - Hær og Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kweitshou og Hunan. Den aarlige
Kulproduktion anslaas til 15 Mill. t. Jernlejerne ved
Hankov hører til Verdens rigeste. Petroleum findes
i Shensi og Szetshwan. Guld vindes i
Kweitshou, Kansu og Shensi, Sølv især i Jynnan, hvor
ogsaa vindes Tin, Zink og Kvægsølv, hvilket
sidste ligeledes i betydelig Mængde
forekommer i Kweitshou. Udvindingen staar endnu
langt tilbage, saa at K. maa dække største
Delen af sit Metalforbrug ved Indførsel. Salt
vindes paa Kysterne, af Stensalt især i Jynnan, af
Saltkilder i Szetshwan. Saltudvindingen er
Regeringsmonopol. Af stor Bet. er
Forekomsten af Kaolin, hvoraf rige Lejer findes ved
Kingtetjin i Kiangsi. Desuden findes i K., særlig
i Jynnan, mangfoldige andre værdifulde
Mineraler og Ædelstene, saasom Agalmatolit, Nefrit,
Lapislazuli, Svovl, Grafit, Malakit, Rubiner,
Topaser o. s. v. (Litt.: Drake, The Coal Fields
of Northern China [Transactions of the Am.
Inst. of mining engineers, 1901]; Collins,
Mineral Enterprise in China [London 1918]).
M. V.
Hær og Søværn.
Det kin. Hærvæsen omfattede forhen,
foruden de indfødte Tropper i Tibet og
Turkestan samt nogle irregulære Afdelinger Yong, to
Slags Hære, nemlig: 1) Mantshu-Hæren,
rekruteret af Mantshuernes og Mongolernes
Efterkommere, inddelt i 8 Bannere (Patsi),
som med en samlet Styrke af c. 100000 Mand
garnisonerede i den nordlige Del af Riget,
nemlig i Peking, Provinsen Petshili, Mongoliet og
Turkestan. Allerede Li-Hung-Chan, i lang Tid
Hærens Øverstbefalende, forsøgte at give
Tropperne et europæisk Tilsnit, assisteret af den
tyske Officer v. Hanneken; Fodfolket
bevæbnedes med det tyske Gevær af M. 1871 og
Artilleriet med 8 cm’s Krupp’ske Kanoner. Rytteriet
var talrigt repræsenteret, men Hestene
gennemgaaende daarlige. Hovedvanskeligheden har
hidtil været at faa duelige Officerer, thi
Krigerstanden nyder kun ringe Anseelse, og de bedste
Pladser bliver som Regel købte.
Ved Dekret af 8. Decbr 1898 bestemtes, at de
øvede Tropper (Lien-Kiün), i Stand til at danne
en Felthær, skulde formeres i Afdelinger (Yng)
Fodfolk, Rytteri og Artilleri paa 500 Mand hver,
hvilke navnlig underbragtes i
Petshili-Provinsen. De samledes i 5 Divisioner med
Stabskvarter i Chan-Hai-Kuan, i Lu-Tai, i Siav-Tshan,
i Tsi-Tsheu (125 km Ø. f. Peking) og i Peking,
tilsammen c. 57000 Mand, deriblandt 5000
Ryttere og noget Artilleri.
2) Provinsialtropperne, det grønne
Banner (Lou-Yng), var egl. kun en lokal Milits,
under Befaling af de stedlige Guvernører
(Vicekonger). Efter nyere Bestemmelser skulde disse
Tropper være opløste 1912, eftersom de kun
har ringe militært Værd; men siden 1906 er
de underlagte et særligt Departement og findes
vist endnu. K. har dog indset, at Opstillingen
af en veluddannet Felthær maatte tilstræbes af
al Magt, og i Beg. af dette Aarh. opstilledes
derfor ogsaa en Organisationsplan. Dens
Gennemførelse er dog p. Gr. a. de forvirrede
politiske Forhold, Republikkens Indførelse,
Guvernørernes Selvstændighed og fremfor alt
Pengemangel, stødt paa mange Vanskeligheder.
Planen fastsætter, at Hæren skal bestaa af:
1) Landhæren (Lou-kiun), 2) Politihæren
(Suin-djin-kiun), 3) Politihjælpetropper
(Liun-fang-tone), 4) Garden (Hou-wai-kiun) og 6)
Gendarmeri (Djin-tsha-tone).
Landhærens Ordning skulde være gennemført
1922 med i alt 36 Divisioner à 4 Regimenter
Fodfolk, 1 Rytterregiment, 9 Felt- ell.
Bjergbatterier, 1 Pionerbataillon o. s. v., i alt 10000
Kombattanter.
Fodfolket skulde tælle 144 Regimenter à
3 Batailloner og bevæbnes med 6,5 mm
Mausergeværer samt tildeles Vickers Maxim
Maskingeværer.
Rytteriet: 36 Regimenter à 3
Eskadroner. Bevæbning: 7,9 mm Mauser Karabin, Sabel
og 6,5 mm Marata Revolver, samt Dansk
Rekylriffel.
Artilleri: 36 Regimenter à 2 Felt- og 1
Bjerg-Afdeling; hver paa 3 Batterier à 6
Kanoner; Bevæbning meget forsk., saasom Krupp,
Arisaka, Schneider-Creusot og ældre Materiel.
Ingeniører: 36 Batailloner à 4
Kompagnier.
Træn: 36 Batailloner.
Sanitetsvæsenet endnu ikke fastsat.
Af Reservetropper opstilledes 1
Reservebrigade og 3 Depot Batailloner pr Division.
Paa hvilket Standpunkt Planen nu (1920)
befinder sig, kan vanskeligt angives. Siden 1906
er et Krigsministerium (Lu-kiun-pu) blevet
oprettet.
En Værnepligtslov udfærdigedes alt 1902,
hvorefter alt Mandskab til Landhæren skulde
tilvejebringes ad Frivillighedens Vej af Mænd
mellem 20—25 Aar. De antagne skal forrette
3 Aars Tjeneste ved Fanen (Tshangyeikiun), 3
Aar ved Reserven I (Su-pei-ping) og 4 Aar ved
Reserven II (Ho-pei-kiun). Det første Mandskab
skulde hvert Aar genindkaldes i 30 Dage, det
andet lige saa længe hvert andet Aar;
Tjenestetiden kan forlænges til det 45. Aar. Lønnen er
4—5 Tael (à c. 3 Kr) pr Maaned for det
tjenestegørende Mandskab, 1 Tael for det i Reserven I,
1/2 Tael for det i Reserven II.
Rekrutkontingentet skulde fra 1922 udgøre
140000 Mand for de 18 Provinser; men da
Udskrivningen er regional, vil dette have en
uheldig Indflydelse, da Kineserens Anlæg til at være
Soldat er højst ringe i mange Egne.
Uddannelsen foregaar i Afdelingslejre.
Fredsstyrken beregnedes herefter til c. 391000
Mand og Krigsstyrken til c. 670000 Mand.
Underofficerer tilvejebragtes inden 1901 fra
de gl. Bannertropper og fra 8
Underofficersskoler (2500 Elever); nu udtages ogsaa af dertil
egnet Mandskab, som forfremmes til Korporal
efter 5 og til Underofficerer efter yderligere 3
Maaneders Tjeneste.
Officerer skal fremtidig udelukkende udgaa
fra Militærskoler. Efter 3 Aars Ophold paa en
Kadet- ell. Provinsialskole (2 Aar paa en
Mellemskole) indkaldes de bestaaede til 4
Maaneders Tjeneste, hvorefter de gennemgaar en
Militærskole paa 18 Maaneder, atter gør 6
Maaneders praktisk Tjeneste, forinden de
udnævnes til Løjtnant. En videre Uddannelse
finder Sted paa Applikationsskoler ved de forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
