Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buddha’s Lære, uden at den fik stor Fremgang.
Først under Kejser Mingti 61 e. Kr. opnaaede
Buddhismen at blive anerkendt ved Siden af
Kung-fu-tse’s Lære og vandt hurtig stor
Udbredelse. Fl. Kinesere (bl. a. Fa Hien og Hiuen
Tsang, se ndf.) berejste Indien, Buddha’s
Hjemland, for der at søge buddhistiske Skr, som de
efter Hjemkomsten fik oversat paa Kinesisk.
Saaledes opkom en meget rig
Oversættelseslitteratur; men ved Siden af denne fremmede
Plante levede den gl. nationale Litt. stadig et
kraftigt Liv og voksede frodig, uden at de
kungfutsianske Ideer lod sig synderlig paavirke af
ind. Tankegang. Kun een Gren af den kin. Litt.,
den dram. Litt., synes at have modtaget nogle
Impulser fra det ind. Drama. Heller ikke kan
det nægtes, at den Yndest, den dramatiske
Litt. nød under de mongolske Kejsere, ogsaa
har bidraget en Del til denne Litteraturgrens
Udvikling i K. Men naar disse Enkeltheder
undtages, spores fremmed Paavirkning saa at sige
ikke i den kin. Litt.
En af de Grene af den kin. Litt., som tidlig
er kommet i Blomst, er Digtekunsten.
Dette kan synes mærkeligt, da Kineserens
nøgterne og prosaiske Karakter kun synes at
kunne afgive en lidet lovende Jordbund for en
poetisk Udvikling. Hertil kommer de
Vanskeligheder, Sproget lægger i Vejen ved sin
fuldstændige Mangel paa Bøjningsformer, sin
bundne Ordstilling. Men trods disse Vanskeligheder
har det begavede og skarpsindige kin. Folk
vidst at benytte de Midler, Sproget stillede til
Raadighed, og har forstaaet at skabe digteriske
Frembringelser, som baade besidder Ynde og
Kraft. Hvad der særlig udmærker Kineseren,
er hans aabne Blik for Naturens Herlighed, for
Blomsternes Skønhed og Farvepragt. I denne
udviklede Sans for Naturen staar Kineseren,
og det fra en tidlig Tid, langt forud for de
klassiske Folk. Grundlaget for den kin.
Verskunst er Rytme og Rim. Hovedreglen er 5- og
7-fodede Vers med fast Cæsur og en vis
periodisk Veksel mellem Ordtonerne. Kun de lige
Verslinier (2., 4. o. s. v.) rimer. Ordtonerne
spiller en meget stor Rolle (se Afsn. »Sprog«),
og deres Anvendelse er underkastet ganske
bestemte Regler. En vis Parallellisme i
Tankegang gennemføres hyppigt ved at lade
Verslinierne to og to være symmetriske i Indhold,
Ordvalg og Sætningsbygning.
Den kin. Litt. naar tilbage til en Tid, da der
ikke endnu var noget samlet kin. Kejserrige,
og da Landet var delt i fl. Stater. Ved hvert
Hof, baade i de større Riger og hos
Vasalfyrsterne, fandtes der en Sangmester og
Musikdirektør, som samlede og optegnede de Sange
og Melodier, der levede bl. Folket. Desuden
havde hver Fyrste en Rigshistoriograf,
som optegnede Aarets vigtigste Begivenheder i
Rigsaarbøger. Af de Levninger, vi har af
saadanne gl. kin. Aarbøger (bl. a. Kungfutse’s om
Staten Lu), kan vi se, at der, ved Siden af
Optegnelser om virkelig vigtige Tildragelser,
ofte nedskreves Beretninger om meget
ligegyldige Ting. Som hist. Kildeskrifter har disse
Aarbøger megen Værd, selv om de ikke danner
nogen sammenhængende Række. Der kan være
længere ell. korte Tidsrum, om hvilke de ikke
meddeler noget (se De Harlez, Les 15
Premiers siècles de l’histoire chinoise i Le Muséon,
Bd XIII [Louvain 1894]). Endelig fremkom der
i K. tidlig Bøger, som udgav sig for at
indeholde Hjælpemidler til at lære Fremtiden at
kende (smlg. ndf. Ji-king): Bøger om
Jærtegn- og Stjernetydning, Tegnudlægning o. s.
v. Hertil sluttede sig andre Skr, der gav
Anvisning til at drive Trolddom o. l.
Et Mærkepunkt i den kin. Litt. danner
Konfucius, Kung-fu-tse ell. Kung-tse. Han var
egl. ikke Religionsstifter; for Religion havde
han kun underordnet Interesse. Hvad han
arbejdede for, var Folkets moralske Udvikling,
for at Retfærdighed og Retsind maatte blive det
ledende Princip i alle Borgernes Tænke- og
Handlemaade. Han levede ved Aar 500 f. Kr.,
var altsaa omtr. samtidig med Buddha
(Sakia-Muni) og noget ældre end Sokrates, med hvem
han havde en Del tilfælles.
Han har efter Traditionen væsentlig Andel i
Redaktionen af Kinesernes klassiske Bøger, de
5 King (udgivne bl. a. med Overs. af Zottoli,
Cursus litteraturæ Sinicæ, Bd II [Shanghai
1879—80], oversatte af Legge, dels i The Sacred
Books of the East [Bd III, XVI, XXVII—XXVIII,
London 1879 ff.] og dels i The Chinese Classics
[Bd I—V, London 1861 ff.]).
En af disse Bøger, Ji-king, »Forvandlingens
Bog«, er meget gaadefuld. Den bestaar af 64
Diagrammer (kin. kua), hver paa 6 dels hele
(—), dels paa Midten brudte (— —), over
hinanden ordnede Linier. Efter hvert Diagram
læser man en kin. Tekst, der henføres til
Kung-fu-tse og indeholder en Art Forklaring. Hvad
disse Heksagrammer opr. betyder, er ikke klart.
Man har ment, at det var en Art
Spaadomsbog. Siden saa Kineserne i Ji-king et Udtryk
for dybsindig Visdom; den ubrudte Linie — blev
for dem Tegn for Jin, Tilværelsens aktive,
mandlige, lyse og stærke Princip, den afbrudte
Linie — — for Jang, det kvindelige, mørke,
svage Princip. Paa Ji-king hviler det bekendte
geomantiske System Feng-shui, ɔ: »Vind og
Vand«, der endnu behersker al Kineserens
Handlen og Færden i det daglige Liv. Overs.
af Ji-king er forsøgte af Jesuitten Regis (I-king,
antiquissimus Sinarum liber [udg. af J. Mohl,
Stuttgart 1834—39]), af Mac Clatchie, af Legge,
af Philastre og af C. de Harlez (se dennes
Overs., Le texte du Yih-king rétabli [Paris
1888]); ny Overs. i Imperial Quarterly Review
(1895).
Den næste Bog, Shi-king, indeholder 311
Sange, der skal være udvalgte af Kung-fu-tse
ud. af 3000 Sange, han havde samlet. Bogen
oversattes i 17. Aarh. paa Mantshurisk, 1730
paa Latin af Jesuitten La Charme (udg. 1830 i
Stuttgart af J. Mohl: Confucii Chi King s. liber
carminum, paa Engelsk af Legge, The
She-King or book of ancient poetry [Lond. 1876]).
Foruden denne fortræffelige Overs. haves en
god Gengivelse af V. v. Strausz, »Shi-King, das
canonische Liederbuch der Kinesen«
(Heidelberg 1880) samt eng. Overs. af Allen 1891 og af
L. Cranmer-Byng 1905. Bogen falder i 4
Afdelinger. De ældste Sange stammer fra 12., de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
