Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirk-Kilisse - Kirkstall Abbey - Kirksville - Kirkwall - Kirkwood, Daniel - Kirman - Kirmanshahan - Kir Moab - Kirn - Kirnberger, Johann Philipp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bulgarere, Resten er Grækere og Tyrkere samt
nogle faa Jøder; der drives Handel med
Landbrugsprodukter. I Omegnen avles Vin. Her
sejrede Bulgarerne over Tyrkerne 23. Oktbr 1912.
C. A.
Kirkstall Abbey [’kə.kstå£-’åbi],
Klosterruiner ved Leeds.
Kirksville [’kə.ksvi£], By i U. S. A., Staten
Missouri, med Normalskole, Fabrikker og (1910)
6347 Indb.
Kirkwall [’kə.kwå£], Orknøernes Hovedstad
med (1920) 3810 Indb., ligger ved Bugten af
samme Navn paa Østsiden af Mainland ell.
Pomona, den største af Øerne. K. har en smuk,
amfiteatralsk Beliggenhed; langs med Foden af
en Bakke løber Byens eneste Hovedgade,
hvorfra en Mængde Stræder og Gyder forgrener sig
op ad Skrænten. Fik Købstadrettigheder 1486 af
Kong Jakob III.
Byens gl. Navn er Kirkjuvâgr ɔ:
Kirkevaag, -bugt, og den ny Endelse-wall beror
kun paa en fejlagtig Skrivemaade, da ll i
Forbindelsen all ikke udtales i skotsk Dialekt. K. er
navnlig bekendt for sin prægtige, gl. Domkirke
fra Øernes norske Periode; dog er det ikke
efter denne Domkirke, at Byen er bleven
opkaldt, men derimod efter den opr. Olafs-Kirke.
Navnet Kirkjuvâgr forekommer første Gang i
Orkneyinga Saga under Omtalen af Jarl
Røgnvald I (R. Brusesøn), som synes at have ladet
en Kirke opføre der til Minde om sin
Fosterfader Olaf den Hellige. Den gl. Olafs-Kirke
eksisterer nu ikke mere, men menes at have staaet
paa samme St., hvor den nuv. Skt. Olafs-Kirke
er opført. Domkirken, Skt. Magnus
Cathedral, er den ene af de to ældgamle
skotske Domkirker, som er blevne bevarede i
fuldkommen Stand, og er derfor af største
Interesse. Dens Bygning paabegyndtes 1137 af Jarl
Røgnvald II (Kali Kolson) iflg. et højtideligt
Løfte til Minde om hans Morbroder, Jarl
Magnus (Skt. Magnus), som var bleven myrdet af
sin Fætter Haakon 1115 og derefter kanoniseret
af Paven. Men det gik kun langsomt med
Bygningen, da de nødvendige Midler savnedes, og
ved Jarl Røgnvald’s Død stod Domkirken
ganske ufuldendt. Først i 16. Aarh. blev dens
Bygning tilendebragt. Sir Henry Dryden skelner i
sin Beskrivelse af Domkirken mellem 5 forsk.
Bygningsstile i denne, hver repræsenterende
sin Periode. Kong Haakon Haakonsen (Haakon
den Gamle), som døde i K. paa sit Tog imod
Skotland 1263, blev bisat i K. Domkirke, inden
han blev overført til Bergen, og det samme var
Tilfældet med Prinsesse Margrete, »Pigen fra
Norge«, i 1290. K. var de orknøske Jarlers
Residens, og endnu vises Ruinerne af det Jarleslot,
som blev bygget af den berygtede Patrick
Stewart (henrettet i Edinburgh for Højforræderi
1615). Ogsaa af den gl. Bispegaard i K. findes
endnu prægtige Ruiner. Under Verdenskrigen
var K. en vigtig Station for Englands Kontrol
med den neutr. Skibsfart. (Litt.: P. A. Munch,
»Saml. Afhdlgr.« III S. 52 t; Helland, »Fra
gl. norske Kolonier« [i »Folkevennen« [1880]).
(J. J.). G. Ht.
Kirkwood [’kə.kwud], Daniel, amer.
Astronom, (1814—95), var i 1838—59 Lærer ved forsk.
Institutter, blev 1851 Prof. i Matematik ved
Delaware College og var 1856—86 ved1 Indiana
Univ. i Bloomington. Foruden talrige mindre
Afh. over Meteorer, Kometer, Solpletter,
Nordlys o. s. v. har K. skrevet: Meteoric astronomy
(1867), Comets and meteors (1873), The asteroids
(1887).
J. Fr. S.
Kirman (Oldtidens Karmanien), Provins i
det sydlige Persien, begrænses mod S. af den
persiske Bugt og Ormus-Strædet, mod V. af
Farsistan, mod N. af Jesd og Chorasan, mod
Ø. af Seistan og Mekran. Inden for den tørre
og sandede Kystslette hæver Landet sig
terrasseformet opad imod Kohrud-Kæden, der
gennemskærer hele Provinsen. NØ. f. denne
Bjergkæde sænker Landet sig atter mod Ørkenen
Desht-Lut. De højere liggende Egne har en
kold Vinter; Sommeren er overalt hed. I de
lavere Egne dyrkes Dadler. Hovedstaden K.
ligger i en frugtbar Oase, der frembringer Korn
i Mængde. Indbyggernes Antal anslaas til c.
40000. Der tilvirkes Sjaler af Gedeuld, Tæpper,
Silketøjer, Uldtøjer og Vaaben.
M. V.
Kirmanshahan [-sja-] (Kermanshah), By
i det vestl. Persien i Landskabet Ardilan, ligger
i frugtbare Omgivelser 1470 m o. H. paa Vejen
mellem Hamadan og Bagdad. Indbyggernes
Antal anslaas, til c. 30000. Byen er omgiven af
Mure og har et forfaldent Kastel, hvori der
ligger en stor Garnison. Der drives Handel og
Fabrikation af Tæpper og Vaaben, men alt
Erhverv er i stærkt Forfald og Byen i
Tilbagegang. I Omegnen frembringes Korn, Vin,
Bomuld og Safran.
M. V.
Kir Moab, se Kerak.
Kirn [kern], By i preuss. Rhinprovins i
Regeringsdistriktet Koblenz ved Rhinen’s Biflod
Nahe, 30 km VSV. f. Kreuznach ved
Jernbanelinien Saarbrücken-Bingerbrück, har (1910) 7100
Indb., Garveri, Klæde-, Garnfabrikation og
Agatsliberi. I Nærheden Ruinerne af den 926
byggede Borg Kirburg med Vinhaver og Slottet
Wartewstein.
G. Ht.
Kirnberger [’kernbærgər), Johann
Philipp, tysk Musikforfatter (1721—83),
uddannede sig til Musiker, en Tid lang under Joh.
Seb. Bach’s Vejledning, virkede derefter som
Musiklærer og Musikdirigent hos forsk. polske
Adelsfamilier og blev senere Violinist i det kgl.
Kapel i Berlin og Lærer og Kapelmester hos
den musiklærde Prinsesse Amalie af Preussen.
Som Komponist er K. uden Bet.; som
Musikteoretiker var han derimod en af sin Tids mest
kendte og skattede Forfattere, om end hans
Fortjeneste ofte er bleven overvurderet
(Riemann). K.’s Hovedgerning bestod i at forme
det teoretiske Grundlag for de Fremskridt,
særlig i harmonisk Retning, som den samtidige
Musikudvikling, ikke mindst Joh. Seb. Bach’s
Kunst, betegnede, og han gjorde dette i sit
Hovedværk »Die Kunst des reinen Satzes« (2
Bd 1774—79). Af K.’s andre Arbejder skal
nævnes: »Konstruktion der gleichschwebenden
Temperatur« (hvilken K. ivrig bekæmpede),
»Die wahren Grundsätze zum Gebrauch der
Harmonie« (for hvilket Værk imidlertid I. A.
P. Schulz har hævdet sig Forfatterskabet),
»Grundsätze des Generalbasses« o. fl. Bekendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
