Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirnberger, Johann Philipp - Kirner, Johann Baptist - Kirograf - Kirogrammatomantik - Kiromantik - Kiroplast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er K.’s heftige og ofte i Formen snurrige
Kampe med den samtidige Musikteoretiker
Marpurg.
W. B.
Kirner [kernər], Johann Baptist, tysk
Genremaler, f. 24. Juni 1806 i Furtwangen
(Baden), d. smst. 19. Novbr 1866. Han var Elev af
Kunstskolen i Augsburg, fra 1824 af Cornelius
i München, hvor han efter Rejser til Schweiz
og Rom længe slog sig ned; han blev badensisk
Hofmaler. K.’s Bet. og Popularitet ligger i den
Humor og Djærvhed, hvormed han har
illustreret Hebbel’s Digte og malet sine Genrestykker
fra sydtyske Bønders Liv: »Schweizergardisten«
(Kunsthalle i Karlsruhe), »Prisbelønningen
under Landbofesten« (1837 smst.), »Spaakvinden«
(1847), »Badensiske Skytter« (1849, Münchens
ny Pinakotek), »Schwabisk Borgervæbning«
(Leipzig-Museet) o. m. a.
A. Hk.
Kirograf (gr.), Haandskrift, Gældsbrev.
Kirografiske Fordringer, simple
Gældsbrevsfordringer, der under Konkurs ikke er
udstyrede med nogen Fortrinsret.
K. B.
Kirogrammatomantik (gr.),
Haandskrifttydning, d. s. s. Grafologi.
Kiromantik (græsk, af χείρ, Haand, og
μαντεία, Spaadom), Udlægning af Menneskets
Karakter og Forudsigelse af hans Skæbne ved
Hjælp af Haandens, især Haandfladens
Udseende. K. har rimeligvis været kendt og dyrket af
de østerlandske Folk i Oldtiden; noget sikkert
vides dog ikke herom. Derimod omtaler Cicero
og Juvenal, at der paa deres Tid fandtes talrige
Spaamænd, som forudsagde Folks Skæbne ved
Betragtning af Hændernes Linier. Senere synes
Kunsten imidlertid fuldstændig at være gaaet i
Glemme i Europa; i hvert Fald har man
bestemte Vidmesbyrd om, at den vakte stor
Opsigt, da Zigeunerne i Beg. af 15. Aarh. bragte
den til Tyskland og Frankrig. Endnu i vore
Dage udøves K. af Zigeunerne, og af dem har
de europ. Magere utvivlsomt i sin Tid lært den,
hvorefter de søgte at indordne den under det
astrologiske System, som beherskede alle
Auguralvidenskaberne. Dette er dog kun til Dels
lykkedes. Alle de egl. kiromantiske
Hovedlærdomme falder ganske uden for den astrologiske
Ramme, hvilket tydeligt nok viser, at de opr.
er udviklede uafhængig af de andre magiske
Videnskaber, som dyrkedes i Europa. De ældste
bekendte Værker over K. er Achillini’s De
chiromantiæ principiis et physiognomiæ (Bonn
1504), og Bartholomæus Cocles’
Anastosis chiromantiæ et physiognomiæ (Bologna
1504), men disse er nu meget sjældne. Lettere
tilgængelig er Indagines’ Introductiones
apotelesmaticæ in chiromantiam, astrologiam
naturalem, physiognomiam etc. (Frankfurt 1522).
I de flg. Aarh. fremkom en Vrimmel af
kiromantiske Værker, og endnu helt op mod vore
Dage har forsk. Forskere søgt i det mindste til
Dels at hævde K.’s videnskabelige Værd,
saaledes S. d’Artigny, La chirognomonie (Paris
1843), K. G. Carus, »Ueber Grund und
Bedeutung der verschiedenen Formen der Hand«
(Stuttgart 1846) og Desbarolles, Les
mystères de la main révélés (Paris 1859).
Trods de store individuelle Variationer i
Haandfladens Udseende kan der dog hos de
fleste Mennesker eftervises et bestemt System af
Linier, Forhøjninger og Fordybninger, der er
gengivne i hosstaaende Figur. Bet. af de forsk.
Punkter er til Dels udtrykt i de Navne, som
Kiromanterne har tillagt dem. 1 kaldes Livs-
ell. Hjertelinien, 2 Natur- ell. Hovedlinien, 3
Bordlinien, 4 Leverlinien, 5 Lykkelinien, 6
Mælkevejen, 7 Elskovsbæltet, 8 Æreslinien, 9
Ægteskabslinien, 10 og 11 Tværlinierne, 12
Marslinien, 13 Venusbjerget, 14 Jupiterbjerget, 15
Saturnbjerget, 16 Solbjerget, 17 Merkurbjerget,
18 Marsdalen, 19 Maanebjerget, 20 Bordet, 21
Trianglen, 22 Heldgrenene, 23 Rejsegrenene.
Hver af disse Linier antages nu at staa i
Forbindelse med bestemte legemlige ell. sjælelige
Forhold. Af Livslinien bedømmes saaledes
Livets Længde og Hjertets Tilstand, af Naturlinien
Menneskets sjælelige Natur og Hovedets
Tilstand o. s. v. Som et godt Varsel betragtes det,
naar en Linie er lang, tydelig fremtrædende,
ikke nogensteds afbrudt, ikke gennemskaaren
af andre Linier, ikke har bratte Knæk ell.
uvedkommende Bøjninger og ikke indeholder Pletter
ell. danner besynderlige Figurer med
udgaaende Sidegrene. Ethvert saadant Tegn bliver et
uheldigt Varsel, der har sin særlige Bet. Ogsaa
Liniernes Beliggenhed i Forhold til »Bjergene«
og selve disses Udseende er af Bet., saa at en
fuldstændig K. kommer til at omfatte en
overordentlig Mængde detaillerede Regler. Nogen
som helst rationel Begrundelse kan der dog
ikke gives disse, der for største Delen synes at
være fri Fantasi og i gunstigste Tilfælde er
baserede paa isolerede Iagttagelser, hvoraf
intet almengyldigt lader sig slutte. (Litt.:
Lehmann, »Overtro og Trolddom« [I Del, 2. Udg.
Kbhvn 1920]; Kiesewetter, »Die
Geheimwissenschaften« [Leipzig 1895]).
Alfr. L.
 |
| Kiromantik |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
