Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiroplast - Kiroplastik - Kirriemuir - Kirsanov - Kirsch, Johann Peter - Kirschner, Lola - Kirschwasser - Kirsebær - Kirsebærbrændevin - Kirsebærfugl - Kirsebærgummi - Kirsebærlikør - Kirsebærsaft - Kirsebærtræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidtløftige og skarpe Indlæg for og imod; Spohr
var saaledes en ivrig Talsmand for den,
Kalkbrenner drog til London for sammen med
Opfinderen at virke for K.’s Udbredelse, og
Logier blev 1822 af den preussiske Regering
kaldt til Berlin, hvor han opholdt sig i tre Aar
for at indføre sit System i tyske Musikkredse.
Men trods vedholdende Forbedringer og
Simplificeringer, bl. a. af Stöpel og Kalkbrenner,
tabte Interessen for K. sig efterhaanden, og
efter nogle Aars Forløb var den igen ganske
gaaet af Brug ved Undervisningen.
S. L.
Kiroplastik (gr.), Kunsten (»med Haanden«)
at udforme Billedværker i blødt Materiale (Ler,
Voks etc.).
A. Hk.
Kirriemuir [kiri’mju.ə], By i det østlige
Skotland, Forfarshire, har (1921) 5074 Indb.;
Fabrikation af Lærred.
G. Ht.
Kirsanov [kir’sanåf], By i Midten af Rusland,
Guv. Tambov, ligger ved højre Bred af Floden
Vorona ved Jernbanen fra Koslov til Saratov og
har c. 13000 Indb., Mølleindustri, Talg- og
Voksfabrikker.
G. Ht.
Kirsch [ker∫], Johann Peter,
Kirkehistoriker, f. 1861 i Luxembourg, stud. i Rom, hvor
han 1888 blev Leder af »Historisches Institut der
Görresgesellschaft«; siden 1890 er han Prof. ved
Univ. i Fribourg i Schweiz. Han har udg.
grundlæggende Studier over Kirkens Historie især i
Slutn. af Middelalderen, væsentlig bygget paa
Forskninger i det vatikanske Arkiv.
L. M.
Kirschner [’ker∫nər], Lola (egl.
Aloysia), tysk-bøhm. Forfatterinde, bekendt under
Pseudonymet Ossip Schubin, f. i Prag 17.
Juni 1854. Hun debuterede allerede i sit 16.
Aar med Novellen »Verkannt und verfehlt« i
»Bohemia«, gjorde paa sine Rejser
Bekendtskab med fl. betydelige litterære
Personligheder som Turgenjev og George Sand og blev
paavirket af den førstnævnte. Hun udmærker
sig ved Verdenskundskab og ynder især at
behandle den gl. østerrigske Adel i dens Forfald i
Modsætning til det stærkt opskydende
Pengearistokrati. Hendes ældre Værker er langt de
bedste, senere forfaldt hun til aandløs
Masseproduktion. Af hendes bedste Arbejder kan
nævnes »Ehre« (1882), »Die Geschichte eines
Genies« (1884), »Gloria Victis« (3 Bd 1885), »Es
fiel ein Reif in der Frühlingsnacht« (1888),
»Asbeïn, aus dem Leben eines Virtuosen« (1888),
hvis Fortsættelse, »Boris Lensky« (3 Bd 1889)
vandt mange Læsere (de to sidste overs. paa
Dansk ved Thaysen 1891—92, fl. andre paa
Norsk).
(C. A. N.). C. B-s.
Kirschwasser [’ker∫-], se
Kirsebærbrændevin.
Kirsebær, se Kirsebærtræ.
Kirsebærbrændevin, en klar, farveløs
Brændevin med Lugt af Bittermandelolie, der
faas ved Gæring og Destillation af Kirsebær og
navnlig fremstilles i Schweiz og Sydtyskland
under Navn af Kirschwasser. Som Regel
skilles en Del af Bærrene fra Stenene, medens
Resten af disse knuses sammen med de øvrige
Bær og deltager i Gæringen, der varer 12—14
Dage. Efter endt Gæring afdestilleres den
fuldstændig fuselfri, men svagt blaasyreholdige K.
og underkastes derpaa bedst en længere
Lagring, hvorved den mister en temmelig stram
Smag, som findes hos den friske Vare.
K. M.
Kirsebærfugl, se Kernebider.
Kirsebærgummi (Gúmmi nóstras) er en
Gummi, der udsveder af Kirsebær-, Blomme-
og Aprikostræer. Den har alle Farver fra
ganske lysegul til mørk rødbrun, stivner temmelig
hurtig til en sprød Masse og indeholder,
foruden noget Arabin (se Gummi), hovedsagelig
Cerasin (s. d.), hvorfor den kun er delvis
opløselig i Vand. Den kan anvendes som
Klæbemiddel.
K. M.
Kirsebærlikør, Cherry Cordial, se
Kirsebærsaft.
Kirsebærsaft er den udpressede, klarede
Salt, navnlig af sure Kirsebær. Ofte faar den
en Tilsætning af Sukker ell. Alkohol for at
holde sig bedre, ligesom den ofte indkoges med
Sukker til en Sirup, der ligesom K. benyttes i
Konditoriet og til Fremstilling af
Kirsebærlikør. Denne fremstilles af Siruppen ell. K.
og Sukker ved Tilsætning af Alkohol og
parfumeres med Bittermandelolie ell. et svagt
vinaandigt Udtræk af de knuste Kerner, Vanille
o. l. En særegen Sort er den saakaldte Cherry
cordial.
K. M.
Kirsebærtræ (Cerasus Tournef.), Underslægt
af Slægten Prunus (Mandelfamilien), Buske ell.
Træer med hele, savtakkede og gerne elliptiske
Blade, der er foldede i Knoplejet. De
langstilkede Blomster, der udvikler sig kort før ell.
samtidig med Løvspringet, sidder i Halvskærm ell.
Klase og har hvide Kroner. Frugten er glat,
uden Dug og saftig; dens Sten er kuglerund,
glat ell. let rynket. Fugle-K., norsk
Moreltræ, (P. avium [L.] Moench) bliver et
temmelig højt Træ og har dobbelt savtakkede og paa
Undersiden haarede Blade, hvis Stilke foroven
bærer to Kirtler. Dværggrenene, hvorpaa
Blomsterne sidder, mangler ganske Løvblade. Det
blomstrer ligesom de øvrige Arter i Maj og
hører hjemme i Europa; dets forhist. Eksistens
er bl. a. St. paavist i Norge. I danske Skove
vokser det hist og her; paa Fyn (Aaskoven)
findes vilde Eksemplarer, hvis Stammer
maaler c. 2 1/2 m i Omfang i Brysthøjde. I Norge
vokser det vildt langs Kysten til Sogn. Fugle-K.
er Stamformen til de i Haver dyrkede »søde
K.« (se ndf.), der har stor Udbredelse i den gl.
og ny Verdens temp. Egne som Frugttræer.
Kulturen er gl, kendt i den gr. og rom. Oldtid.
Veddet af Fugle-K. er gulligt ell. gulrødt og
med stærkt fremtrædende Marvstraaler og
Aarringe; det er let bearbejdeligt og faar ved
Bejdsning nogen Lighed med Mahogni. Til Snedker-,
Drejer- og Instrumentmagerarbejder finder
Veddet en Del Anvendelse. Sur-K. (P. acida
Dumort.) er mindre end foreg. og har savtakkede
og glatte Blade, oftest uden Kirtler paa Stilkene.
Dværggrenene bærer Løvblade. Det hører
rimeligvis hjemme i Lilleasien, hvorfra Lucullus skal
have bragt det til Rom. Alm. dyrkes det i
Danmark og Norge og optræder i begge Lande
forvildet, men er sjældent. Det er Stamform til
»sure K.«. Kirsebær nydes i frisk, syltet ell.
tørret Tilstand, ligesom de benyttes til
Fremstilling af Kirsebærsaft, Kirsebærbrændevin,
Kirsebærlikør o. s. v.; af Frugterne af P. acida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
