Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiste - Kiste (Talmaal og Vægtbetegnelse) - Kistebænk - Kistemaeckers, Henry - Kistler, Cyrill - Kistna - Kistofor - Kistrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra vor Bronzealders Gravfund. Metoden
anvendtes — længe efter, at man lærte at samle
Træet i tildannede Stykker — til Husgeraad,
Møbler, ja Strygeinstrumenter. Udhulingen hed
Holk, og K.’s Navn (lat. cista) tyder paa, at
den opr. var en indført Vare. Sin nuv. Form
fik K. af Skabet (plattysk schap), et
Hulrum bag Træhusets lodrette Plankevægge,
indelukket ved bevægelige Flager (Laag),
sammenholdte med Hængsler og Beslag af Jern ell.
Træ. Skabet kaldtes opr. ogsaa K., og endnu
i 16. Aarh. taler Tømrerskraaerne om 6 Fod
høje K. Fængsler, saasom Daare-K.,
Herreds-K., var fra først af opretstaaende K. af
Tømmerværk. K. fabrikeredes af en finere Del
af Tømrerlavet, som kaldte sig K.-Magere,
og indførtes til Norden i store Masser (mange
Brude-K.) fra Østersølandene (pryske K.),
ofte udstyrede med udmærket Snitværk. Det
var Forfædrenes vigtigste Møbel, hvori ikke
alene Klæder, Vaaben, Sengetøj, Kostbarheder
o. s. v. gemtes (»paa Kistebunden«), men man
sad, laa, spiste og sov paa ell. i dem, solgte
Varer og talte Penge op fra dem. Man havde
K.-Borde og -bænke. K. benævnedes efter
Laagets Form. Ørken (lat. arca) havde
hvælvet Laag, Ryg-K. havde Laag i brudte Flader.
I 16. Aarh. stod K. paa en Fod, en Ramme af
Bræder, i 17. Aarh. fik de Dyre- ell.
Kuglefødder. For at lette Adgangen til K. deltes
dens Rum i Kasser, som i vore Rejsekufferter,
senere fik Forsiden 2 Dørflager, saa at
Kasserne kunde drages ud, Drag-K., denne fik
højere Ben og blev senere til Kommode
(s. d.). Mindre K. hed Koffert (fr. coffre),
Lade (Lædike), Skrin, Kasse o. s. v.
(Litt.: de Laborde, Notice des émaux;
Viollet-le-Duc, Dictionnaire du mobilier
français; Havard, Dictionnaire de
l’ameublement [Ordene: bague, bahut, caisse, coffre,
écrin o. s. v.]; Bernh. Olsen, »Peter Heldts
Pesel og dens Indbo« [i »Tidsskr. for
Kunstindustri«, 1898]).
Bernh. O.
Kiste, Talmaal og Vægtbetegnelse fastsat ved
Pladscoutume for fl. Varer, f. Eks. ved fr.
Rødvin 48, Vin i Marseille 25, Genever i Holland 15,
i Antwerpen 12 Flasker; ved Hvidblik = 225
Plader; ved Opium (i Kina i Gennemsnit 1
Pikul) 60—75 kg, 1/8 K. Te = c. 25 kg Netto; i
Malaga for Mandler = 11 1/2, for Figner = 51 3/4
og for Sæbe = 46 kg.
H. J. N.
Kistebænk (Søv.), en Kiste med Laag, der
i Orlogsskibe benyttes dels som Bænk, dels til
Opbevaringssted for Spiserekvisitter, Klæder,
Fodtøj o. l.
C. B-h.
Kistemaeckers [’kestəma.kərs, fr.
kistma’kæ.r], Henry, belg.-fr. Forf., f. 13 Oktober
1872, Søn af en kendt Forlægger, studerede i
Bryssel, men slog sig ned i Paris og blev fr.
Borger, har baade skrevet Skuespil: Marthe
(1899), L’instinct (1905), L’embuscade, La
blessure, La flambée (1912) o. fl., og Romaner af
moderne galant og sensationel Pariser-Art:
L’illégitime (1898), La dame et le demi-monsieur
(1901), Le marchand de bonheur (1902), Le
relais galant (1904), Will, Trimm and Co. (1906),
Les mystérieuses (1907), M. Dupont, chanffeur
(1908), Aéropolis (roman comique de la vie
aérienne), Lord Will, aviateur (1911) og
flere.
S. Ms.
Kistler [’kestlər], Cyrill, tysk Komponist
(1848—1907), opr. Skolel., senere Elev af
Rheinberger i München, opnaaede et vist Ry som
Komponist af romantiske Operaer i
Efter-Wagnersk Stil, saasom »Kunihild«, »Eulenspiegel«,
»Arm-Elslein«, »Baldurs Tod« m. fl. K. udgav
desuden forsk. musikteoretiske Værker, særlig
til Undervisningsbrug: »Harmonilehre« (2.
Opl. 1903), »Der einfache Kontrapunkt« (1904),
»Der dreifache und mehrfache Kontrapunkt«
(1908), »Chorgesangschule«,
»Volksschullehrer-Tonkünstlerlexikon«, »Musikalische Tagesfragen«
etc.
W. B.
Kistna (Krishna), 1) Flod i det sydlige
Forindien, udspringer paa de vestlige
Ghats-Bjerge, 1252 m o. H., i Præsidentskabet
Bombay, flyder først mod SØ., derpaa mod Ø. ind
i Fyrstendømmet Haidarabad, hvor den
forener sig med den N. fra kommende Bhima
og den S. fra kommende Tangabhadra.
Efter at have optaget denne Biflod flyder K.
mod NØ., dannende Grænsen mellem
Haidarabad og Præsidentskabet Madras, vender sig
derpaa mod SØ., gennembryder de østlige
Ghats-Bjerge og falder, idet den danner et
stort Delta, ud i den bengalske Havbugt.
Længden af K. er 1300 km. Oplandet har en
Størrelse af 251000 km2. Vandmængden er i den
tørre Tid ringe, og Flodlejet er fl. St. opfyldt
af Klipper, saa at K. oven for Deltaet er
usejlbar. 2) Distrikt i det sydøstlige Forindien,
Provinsen Madras, har et Areal af 15299
km2 med (1911) 1997535 Indb., for største Delen
Hinduer af Telugu-Folket, 70733
Muhammedanere, 49863 Kristne. Den nordlige Del af
Distriktet er bjergfuld, medens den sydlige Del
er et fladt Lavland, gennemstrømmet af K.’s
Deltaarme og talrige Vandingskanaler. Tillige
findes en sejlbar Kanal, der forbinder
K.-Floden med Godaveri, og Buckingham-Kanalen, der
fra Bezwada fortsætter sig mod S. langs
Kysten til Ponnayar. Risavlen er i Deltaet
betydelig, i Bjerglandet dyrkes mest Hirse og
Hvede.
M. V.
Kistofor, d. s. s. Cistophorus.
Kistrand, Herred, Hammersfest
Sorenskriveri, Finmark Fylke, (1920) 2160 Indb., paa
begge Sider af Porsangerfjorden, indbefatter
tillige Fastlandet S. f. denne Fjord op til
Karasjok Herred. Grænsen gaar her over den fra
V. mod Ø. strygende Fjeldkæde Gaiserne, hvis
højeste Top, Gagga Gaise, ligger i K. Naar
undtages i denne sydlige Del, findes der inden
for K. ingen egl. Toppe, Fjeldet danner en
flad Højslette med en Mængde Smaavande og
Myr. Paa Porsangerfjordens Østside er
Fjeldvæggen brat og gaar lige ud i Fjorden, der
her har en næsten ret Strand med enkelte
smaa Bugter; paa Midten har dog her
Børselven brudt sig gennem og danner en
skovbevokset, i sin Munding bebygget, aaben Dal.
Elven har sine Kilder under Rastegaise i S.,
løber først mod N. og derpaa i en Bue mod V.,
den optager fl. Bielve. Porsangerfjordens
vestre Bred frembyder ikke de samme stejle
Styrtninger. Fjeldet er her lavere, har mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
