Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsyning med Kildevand. 1893 naaedes Maalet:
udelukkende at forsyne K. med Grundvand.
P. Gr. a. den stærke Stigning i Vandforbruget
anlagdes 1905 Thorsbro Vandværk i Thorslunde
Sogn VSV. f. K., senere udvidet med
Vandindvindingspladser ved Solhøj Huse,
Thorslunde og Ishøj. En Pumpestation pumpede
gennem en Trykledning Vandet ind til Byen.
Allerede i 1912—13 maatte disse Anlæg udvides, og
der nedlagdes en ny Trykledning ind til Byen,
saaledes at denne Egn nu i det væsentlige er
udnyttet. Vandet føres ind til Byen i lukkede
Jern- og Betonledninger til Filtre ved Skt
Jørgens Sø og ved Borups Allé (1901—03); herfra
ledes Vandet til Vandværket (ved
Vesterfarimagsgade), der staar i Forbindelse med et
Højdebassin med et Taarn i Søndermarken; et
andet Højdereservoir findes paa Brønshøj
Bakke. Da K. omkr. 1901 indlemmede Brønshøj,
Valby og Sundby, fandtes her selvstændige
Vandforsyningsanlæg, dog af ringe Bet.
Ledningsnettet i disse Distrikter er nu sat i
Forbindelse med Byens øvrige Ledningsnet. — Det
aarlige Vandforbrug var 1920—21 23,85 Mill. m3,
mod 2 1/2 Mill. m3 i 1860 og godt 11 Mill. m3 i
1900; pr Døgn var Forbruget i 1920—21 pr
Indbygger 116 l, mod 44 l i 1860 og 87 l i 1900. —
Byens Belysning sker hovedsagelig ved Gas.
Forsyningen sker fra fl. Gasværker; Vestre
Gasværk (ved Halmtorvet), anlagt 1855—57 (Gassen
i Byen brændte første Gang 2. Decbr 1857).
Gasledninger fører Gassen ud i Byen, en af
Ledningerne gaar gennem en Tunnel under
Havnen ud til Christianshavn paa Amager. Østre
Gasværk (anlagt 1877—78) ligger
mellem Strandvejen og Øresund. Sundby Gasværk
(anlagt 1898—1900), overgik 1902 til K.’s
Kommune, Valby Gasværk (anlagt 1903—08), Vestre
og Østre Gasværker er senere udvidet fl. Gange,
saaledes at Gasværkerne i 1920—21 producerede
62 1/2 Mill. m3; i Brug var 171286 Maalere; 1921
fandtes i Byen c. 8000 offentlige Lygter. I de
senere Aar er Benyttelsen af Elektricitet stærkt
tiltaget; i Gotersgade anlagdes K.’s første
Elektricitetsværk, der aabnedes Marts 1892 og
senere er bleven udvidet (se i øvrigt
elektriske Kraftstationer, S. 894); naar
undtages Stadens større Torve, Hovedgader og
enkelte andre Gader, især i den gl. By, der
oplyses ved elektriske Buelamper, benyttes
Elektriciteten ikke til Byens Belysning, hvorimod
den finder Anvendelse i saa godt som alle
offentlige og private Bygninger. Foruden Anlægget i
Gotersgade findes Vestre Elektricitetsværk (i
Tietgensgade), anlagt 1897—98, og Østre
Elektricitetsværk (ved Trianglen), anlagt 1901—02;
Værkerne har været Genstand for større
Udvidelser; fra 1909 er det yderste Nørrebro,
Bispebjerg, Emdrup, Brønshøj, Husum,
Vanløse, Valby og Sundby blevet forsynet med
elektrisk Strøm, 1910 kom Taarnby med. 1921
toges H. C. Ørsted-Værket ved Kalvebodstrand
i Brug. 1892 begyndte man med en samlet
Kraft paa 13—1400 H. K., i 1922 c. 60000 H. K.;
Forbruget var 1920 51 Mill. KWT. mod 300000
KWT. i 1892.
Af særlig Bet. for Kommunen er det 1878—79
anlagte c. 4 ha store Kvægtorv ved
Halmtorvet samt de offentlige Slagtehuse,
som er anlagt siden 1883 og indtager et Areal
af godt 3 ha; 1. Jan. 1888 indførtes Slagtetvang,
hvorved Forhandling af Kød blev stillet under
offentlig Kontrol. Torvet afgiver Plads i Stalde
og Haller til c. 1500 Øksne, c. 1500 Kalve, c.
7000 Faar og c. 250 Svin, i alt var 1919—20 paa
Torvet 84888 Øksne, 24796 Kalve, 29458 Faar, 846
Svin og 5449 Heste; i Slagtehusene slagtedes i
1919—20 49552 Øksne, 25745 Kalve, 26560 Faar og
Lam, 3630 Svin og 3737 Heste. 1910 toges endelig
Salgshallen for Flæsk m. m. i Brug med
Plads til 2000 Svinekroppe. — Byens
Brandvæsen, der fra 1. Aug. 1870 er henlagt under
Kommunens Bestyrelse, har 8 Stationer, hvoraf
Hovedbrandstationen bag Raadhuset (se ovf.);
de staar i Forbindelse med hverandre ved
Telegraf og Telefon; desuden er der rundt om i
Byen 242 Alarmsteder. Materiellet bestod i 1920
af 13 Stationssprøjter, 8 mekaniske Stiger, 5
Dampsprøiter, 1 Slangevogn, 5 Vandvogne, et
Par Motorvogne m. m.; det er Tanken
efterhaanden at gaa ganske over til Motordrift.
Brandchefen udnævnes af Kommunalbestyrelsen
med Kongens Samtykke; desuden er der 1
Vicebrandchef, 7 Brandinspektører, 3 Sprøjtemestre,
44 Sprøjteførere, 4 Maskinmestre og noget over
240 Brandfolk og 70 Kuske m. fl. 1920 var der
870 Alarmeringer og 626 Ildebrande. 1898
paatog Brandvæsenet sig en ny Opgave, nemlig
Kørsel med Lægevagtstationens Ambulance til
Hjælp for Tilskadekomne, og 1909 indførtes som
Følge heraf Mandskabets Indøvelse i
Samaritergerning (se iøvrigt Brandkorps). — K.’s
Politi er organiseret ved L. af 11. Febr 1863.
Byen deles nu i 9 Politikredse, hver med sin
Station; Politistyrken bestaar af 1
Politidirektør, 1 Vicepolitidirektør, 3 Politiinspektører, 11
Politiassistenter, 12 Politiassessorer, 73
Overbetjente, 87 Inspektionsbetjente, 799
Politibetjente, hvoriblandt 4 kvindelige. — I
gejstlig Henseende hører Byen til Sjællands Stift
og er inddelt i 3 Provstier, foruden Hof- og
Slotskirken — hvis Embedsmænd lønnes af
Kongens Civilliste og sorterer under
Overhofmarskallen og den kgl. Konfessionarius — nemlig
Vor Frue Provsti, under hvilket hører 16
Sognepræster, foruden en Del Præster ved Hospitaler
og Stiftelser. Holmens Provsti med 16
Sognepræster og Vestre Provsti med 7 Sognepræster.
— K. er Sæde, foruden for Kongen, Regeringen
og Rigsdagen samt Højesteret, for Østre
Landsret for Øerne, for Sø- og Handelsretten samt
for Sjællands Stiftamtmand og Biskop. Den er
som nævnt Landets første Vaabenplads (om
Befæstningen se K.’s Befæstning) og
Garnisonsby. Her residerer 1.
Generalkommando, Generalstaben, Generalinspektørerne, 1. og
2. sjællandske Divisions Stabe, de forsk.
Korpsstabe m. m. Garnisonen bestaar af Livgarden,
1. (1., 15. og 21. Batl.). 2. (22. Batl.), 3. (2., 13.
og 23. Batl.), 4. (4., 17. og 24. Batl.), 11. (31.,
32., 41. og 42. Batl.), 12. (33., 34. og 43. Batl.) og
13. Regiment Fodfolk, Gardehusarregimentet,
Ingeniørregimentet. 1. Artilleriregiment (1. og
2. Artilleriafdeling), Kystartilleri (1.—3.
Kystbatl.), Trainafdelingen, Tøjhusafdelingen,
Forsøgs- og Kontrolafdelingen, Forplejningskorpsets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
