Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klaproth, Martin Heinrich - Klaprum - Klapskildpadder - Klapsko - Klapsten - Klaptræ - klar - klare - Klarelven - Klarenza - klarere - Klarespaan - Klaret - Klarhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mineralkörper« (5 Bd, 1795—1810), som senere blev
afsluttet med et 6. Bd: »Chemische
Abhandlungen gemischten Inhalts« (1815). 1807—10 udgav
K. en kem. Ordbog.
(O. C.). R. K.
Klaprum (Søv.), et Rum, der erstatter
Ledningsrummet i en Torpedo, naar den under
Øvelse udskydes mod en Skibsside: K. bliver
trykket sammen ved Anslaget og tager derved
Stødet af for den øvrige Del af Torpedoen, saa
den ingen Overlast lider.
C. B-h.
Klapskildpadder, d. s. s.
Daaseskildpadder.
Klapsko, Apparat, som regulerer Sædens
Tilstrømning til en Møllekværn.
Klapsten er en særlig Slags haandstrøgne
Sten, der formes af Ler, som er stivere end
det, der bruges ved alm. Haandstrygning, men
lindere end det, Maskinstenene laves af. Leret
er saa stift, at Stenene kan tørres paa
Højkant, og det kan ikke bringes til at udfylde
Formen ved blot at smækkes ned i den, men
Formen, sammen med et underliggende Brædt,
maa dunkes — »klappes« — ned imod
Formbordet. Formen smøres med Olie ell.
Petroleum. Metoden bruges ved saa smaa Bestillinger
af særligt formede Sten, at det ikke kan betale
sig at lave et nyt Mundstykke til Maskinen,
samt til Sten af en saadan Form (f. Eks. med
hældende Sideflader), at de ikke kan skæres
af en Lerstreng med konstant Tværsnit.
E. Su.
Klaptræ (Kleptræ), en Art Grime,
bestaaende af Reb (ell. Jern) og Træ, som
benyttes til Køer, naar de tøjres i Marken.
H. G.
klar (Søv.), færdig, parat til, i Orden e. l.
Et Udtryk, der anvendes om Bord i talrige
Forbindelser. »Jeg er k.« ɔ: jeg er parat til at
udføre Ordren ell. færdig med at udføre den,
gøre k., gøre i Orden til Brug, se en Ting k.,
se efter, om den er i Orden til Brug. »K. til at
vende«, Kommando til at gøre alt i Orden til
en Vending. »Er Godset klart?«: er det i Orden,
saa at det kan anbringes paa sit Sted, anvendes
til Brug e. l. »K. Anker«: Ankeret siges at være
klart, naar — under Letning — Kæden ikke
har Tørn om Stokken ell. Fligene. K. Skib (s.
d.). Verbet at klare, at ordne, bruges i mange
Forbindelser, f. Eks. »k. Kæde«: at dreje Tørn
ud af Kæderne, naar disse, medens Skibet har
ligget til Ankers og er svajet rundt, har filtret
sig ind i hinanden, »k. en Talje«: at dreje
Tørnene ud af Taljens Løber. At klare i Bet.
af at komme godt fra en vanskelig Situation
benyttes i mange Talemaader, f. Eks. at klare
Pynten, Landet, en Læger (Landet i Læ), d. v. s.
at Skibet undgaar at strande paa vedk. Steder.
C. B-h.
klare, se Klaring.
Klarelven, Søen Vänerns betydeligste
Tilløb, har sine Kilder paa Näs-Fjeldet paa
Grænsen mellem Herjedalen og Dalarne; den løber
først mod V. gennem Søen Rogen ind i Norge
til Fæmunden. Efter at have forladt denne Sø
strømmer Floden i sydlig og sydøstlig Retning
gennem den nordøstlige Del af Hedemark
Fylke. Den kaldes her Fæmunds-Elven og
længere nede Trysil-Elv. Ved Värmlands
nordvestlige Hjørne træder Elven under Navn
af K. ind i dette Landskab, som den
gennemstrømmer i hele dets Længde, først i sydøstlig,
senere i sydlig Retning. Paa en lang Strækning
i Øvrevärmland kaldes Floden snart
Storelven, snart Dalby-Elven. Dens Dalgang
er her ganske snæver og Løbet stridt. Fosse,
om end mindre betydende, forekommer lige til
Flodens nederste Løb. De lægger ingen
Hindring i Vejen for Tømmerflaadningen, og
mellem dem, hvor Floden strømmer roligere, kan
den besejles med Baade. K. modtager talrige
Tilløb, der dog alle er smaa og ubetydelige. Ved
sit Udløb i Vänern deler K. sig i to Arme, der
yderligere forgrener sig og omslutter et ikke
ubetydeligt Deltaomraade. Elvens hele Længde
er omkr. 450 km, hvoraf 260 km falder inden
for Värmland. Flodomraadet udgør 11780 km2,
hvoraf 5400 km2 i Norge. Vänerns Afløbsflod
Göta-Elv anses i Reglen for at være en
Fortsættelse af K.
G. Ht.
Klarenza (nu Kyllini), Forbjerg og
Havnestad paa Nordvestkysten af Morea,
Nomarchiet Elis og Achaia. Ved K. findes Ruiner af
en Borg, der er bygget af Geoffroy II de
Villehardouin. Den eng. Hertugtitel Clarence har
sin Oprindelse herfra.
C. A.
klarere, at bringe paa det rene; at betale
en Afgift, især en Toldregning; at k. Varer
paa Toldboden, det er at angive dem til
Toldeftersyn og at udrede Toldafgifterne; at k.
et Skib ind ell. ud hos Toldvæsenet, det er at
udfærdige de fornødne Dokumenter over Skib
og Ladning (Generalangivelse, Toldseddel) samt
at betale de pligtige Afgifter (Havnepenge,
Bolværkspenge o. s. v.), se i øvrigt
Toldklarering.
(C. W. K.). Fr. T.
Klarespaan, se Klaring.
Klaret, renset, afklaret Fedt (udtales
sædvanlig ganske meningsløst med Tonen paa
sidste Stavelse). Til K. kan anvendes afskummet
Suppefedt, Nyretælle, Stegefedt, der ikke er
branket, o. l., idet saadant Fedt smeltes og
koges, indtil det har ophørt at skumme, hvorefter
det sies. Det kam opbevares temmelig længe og
bruges til Bagning og Stegning.
K. M.
Klarhed betegner visse Ejendommeligheder
saavel ved Sansninger som Forestillinger og
Tanker og har sin særlige Bet. i hvert af disse
Tilfælde. En Sansnings K. vil bero paa, at det,
der under de givne Omstændigheder kan
iagttages, er opfattet saa nøjagtigt som muligt; de
enkelte Momenter i Sansningen maa træde
tydeligt frem i rette Styrkeforhold. For
Erindringsbilledernes, de reproducerede Sansningers
Vedk., gælder det samme; deres K. vil være
desto større, jo fl. Momenter der erindres og
jo tydeligere de enkelte træder frem i
Bevidstheden. For de uanskuelige, saakaldte abstrakte
Forestillingers K. er det vanskeligt at angive
Grundlaget. Man kan ubestridelig have en klar
Forestilling om, hvad f. Eks. Retfærdighed er,
men hvad der i saa Fald er i Bevidstheden, er
ikke let at paavise. Antagelig beror K. her paa
den større ell. mindre Lethed, hvormed det
for Retfærdigheden ejendommelige lader sig
udtrykke i Ord; om en saadan Definition ogsaa
vil vise sig at være rigtig, er et andet
Spørgsmaal. Et Menneske kan aabenbart have dannet
sig en fuldstændig klar, men aldeles urigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
