Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størst Bet. har den kunstige K. af
Laksens og de forsk. Ørredarters store, ikke
klæbende Æg. Til Fremskaffelse af Yngel til
Udsætning i frie Vande ell. til Anvendelse i
Dambruget (se Ørredavl) benytter man nu
altid kunstig K. af kunstig befrugtet Rogn.
Som Regel anvendes levende Moderfisk, men
der er i og for sig intet i Vejen for at benytte
Kønsprodukterne nogen Tid efter, at Fiskene
er døde. Benyttes levende Moderfisk, holdes
disse adskilt efter Køn, indtil de er fuldt modne,
saa at Afstrygningen kan finde St. Naar den
kunstige Befrugtning skal foretages, af stryges
først Rognen af een ell. fl. Hunfisk i et rent
og tørt Fad ell. bedre i en Si, saa at Urin og
Slim, der let følger med, kan dryppe fra.
Derefter tages en Hanfisk; er den fuldmoden, giver
den ved Afstrygningen en flødeagtig Mælk, der
imidlertid ikke er til Stede i ret stor Mængde;
men et Par Draaber er ogsaa tilstrækkelig til
en Liter Rogn. Mælken fordeles mellem Rognen
ved forsigtig Omrøring. Nu sættes Sien i et Fad
med Vand, og i samme Øjeblik tager
Befrugtningen sin Begyndelse; Sædfimene
(Spermatozoerne), der hidtil har holdt sig i Ro, bliver
pludselig livlige, og da Æggene samtidig
opsuger Vand og øger deres Rumfang, lykkes det
let Sædfimene at trænge ind i dem gennem
den Pore (Mikropyle), der findes i
Æggeskallen. Meget hurtigt (20—25 Sek., Ørred) efter
Vandtilsætningen aftager Sædfimenes Bevægelser,
og Befrugtningsmuligheden er saa forbi. Heraf
fremgaar Hensigtsmæssigheden af den beskrevne
Fremgangsmaade (»den tørre Befrugtning«). Den
befrugtede Rogn skylles nu med rent Vand og
er saa parat til Hensætning i Klækkehuset.
Celledelingen i Æggene begynder snart, og efter
nogle Timers Forløb vil Æggene let tage Skade
af Transport; der vil herved fremkomme mange
Vanskabninger, bl. a. med dobbelt Hoved ell.
Hale (Fig. 4) som Følge af, at
Kløvningscellerne er rystede fra hinanden. Transport til
Klækkehuset maa derfor helst foretages før ell.
straks efter Befrugtningen, medens længere
Forsendelser bedst opsættes, til Æggenes Udvikling
er ret vidt fremskredet.
En større Klækkeanstalt kan behandle
een ell. fl. Mill. Ørredæg ad Gangen, men selv
de smaa, der kun behandler f. Eks. 100000 Stk.,
har et særligt Klækkehus. De tarveligere
Klækkehuse er Træskur, de bedre er murede
ell. cementstøbte; oftest er de gravede noget
ned i Jorden, dels for at opnaa en jævnere
Varmegrad, dels for at faa tilstrækkeligt Fald
paa Vandet. Klækkehuset maa nemlig lægges paa
et St., hvor der er Adgang til godt og rigeligt
Klækkevand. Hertil egner rent Kildevand sig
bedst, medens Vældvand ofte er for iltfattigt,
og Aa- ell. Søvand er for urent samt har for
svingende Temp. Terrainet maa desuden være
saaledes, at der kan skaffes 1—1,5 m Fald paa
Vandet inde i selve Klækkehuset. Hvis Vandet
er meget rent, kan det bruges direkte, men som
oftest lader man det først passere et Filter
bestaaende af en Kumme fyldt med Træuld ell.
Svampeaffald. Det rene Vand ledes derefter ind
i Klækkehuset og gaar i en Rende langs den
ene Langvæg. Vinkelret paa denne Rende,
altsaa parallelt med Husets Endevægge staar et
Antal Klækkeborde, gerne et Halvbord ved
hver Endevæg og f. Eks. 6 Borde frit i Rummet.
 |
| Fig. 1. Rogn af Kildeørred; enkelte Unger er ved at slippe ud. (Efter Titcomb). |
 |
| Fig. 2. Nyklækket Yngel af Kildeørred med stor Blommesæk. (Efter Titcomb). |
 |
| Fig. 3. Kildeørredyngel. Blommesækken er næsten forsvundet. (Efter Titcomb). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
