Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kløver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronen er af de Ærteblomstredes typiske Form,
oftest rød, hvid ell. gul. Støvbladene
tveknippede; Frugten enrummet med eet ell. faa
rundagtige, glatte Frø. 14 Arter er vildtvoksende i
Danmark, lidt færre, men omtr. de samme
Arter forekommer i Norge. Faa meget forsk.
Jordbundsarter giver de forsk. Kløverarter større
ell. mindre Bidrag til Vegetationen. Paa tørre,
magre Sandjorder vokser saaledes
Harekløver (T. arvense L.) ofte i stor Mængde; den
er graalig dunhaaret og har hvidlige eller
blegrøde Kroner. Udstrakt K. (T.
procumbens L.) og Fin K. (T. minus Relh.), der
ligesom den førstnævnte er etaarige, vokser
navnlig paa høj, tør Græsbund; de har begge gule
Kroner. Ved Vejkanter og paa aabne Steder
i Skove og Krat vokser Bugtet K. (T. medium
L.) med røde Kroner og krybende Jordstængler,
og Humlekløver (T. agrarium L.) med
gule Kroner. Rødkløver (T. pratense L.),
Hvidkløver (T. repens L.) og
Alsikekløver (T. hybridum L.) forekommer baade paa
Græsmarker, ved Vejkanter og paa sund
Engbund. Jordbærkløver (T. fragiferum L.)
optræder ofte i stor Mængde paa Strandenge.
De øvrige Arter er sjældnere. Fl. Arter dyrkes
i Agerbruget. Vigtigst af disse er Rødkløver
(Fig. 5 paa Tavlen »Foder-Bælgplanter« VIII
Bd, S. 322) med kraftig udviklet, dybtgaaende
Pælerod, oprette Stængler med endestillede
Blomsterhoveder; Smaabladene helrandede,
oftest med en lys, trekantet ell. pilformet Plet
paa Midten; Akselbladene lancetformede,
tilspidsede; Kronerne rosenrøde. Frøene skævt
ægformede, fra lysegule til violette; 1000 Frø vejer c.
1,7 g. Den hører til Nordeuropa’s vigtigste
Foderplanter og forekommer i fl. temmelig
afvigende lokale Former. Man skelner saaledes
mellem de to Hovedformer Amerikansk og
Europæisk Rødkløver. Den første (T. p.
villosum P. N.) er, navnlig paa Stængler og
Bladstilke, rigelig forsynet med lyse, udstaaende
Haar, medens den sidstnævnte (T. p. subnudum
P. N.) kun er meget sparsomt forsynet med
tiltrykte Haar. Da Amerikansk Rødkløver er af
noget ringere landøkonomisk Værdi — i alt
Fald for danske Forhold — end de bedste nord-
og mellemeuropæiske Former, men indføres til
Europa i store Partier, er det af Bet. at have
et Skelnemærke mellem disse to Hovedformer,
og som saadant tjener den ovennævnte forsk.
Behaaring. Den europ. Rødkløver deles i to
Hovedformer: Tidlig Rødkløver (T. p. s.
præcox P. N.) og Sildig Rødkløver (T.
p. s. serotinum P. N.), mellem hvilke der dog
findes Overgangsformer. Den første har
Blomsterhovederne næsten halvskærmformet stillede,
hurtigere Vækst, tidligere Blomstrings- og
Modningstid, lidt mindre Varighed og giver noget
mindre samlet Afgrøde, stiller lidt større
Fordringer til Jordens Kulturtilstand, men vokser
hurtigere op efter Slæt (»giver bedre
Eftergræsning«) end den sildige, der har
Blomsterhovederne næsten klaseformet ordnede. De mest
typiske Former af Sildig Rødkløver forekommer
i de skandinaviske Lande, og disse Stammer er
af stor landøkonomisk Værdi. Værdien af Tidlig
Rødkløver afhænger væsentlig af Frøets Avlssted.
Det til Udsæd i Nordeuropa værdifuldeste Frø
heraf er de mellemeuropæiske Stammer,
 |
| Fig. 1. Amerikansk Rødkløver. |
 |
| Fig. 2. Europæisk Rødkløver. |
 |
| Fig. 3. Alsikekløver. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
