Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knaldsølv - Knaldtræ - Knap - Knapgaffel - Knapmager - Knapost - Knapp, Albert - Knapp, Georg Friedrich - Knapp, Hermann Jacob - Knappenaale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske smaa Portioner som Knaldsats i forsk.
Legetøj, f. Eks. Knalderter o. l. — 2)
Berthollet’s Knaldsølv (Knaldpulver)
fremstilles ved at opvarme ell. sætte Alkohol
til en konc. Opløsning af Sølvoxyd i
Ammoniakvand og faas da som smaa sorte glinsende
Krystaller, der eksploderer voldsomt selv under
Vand ved Berøring med en Fjer. Dets
Sammensætning er tvivlsom, maaske er det Ag3 N,
ell. Ag2NH, ell. AgNH2, ell. en Blanding af
disse.
M. M-r.
Knaldtræ, Benævnelse for Hura crepitans
(se Hura).
Knap (Søv.), et lille, afdrejet Stykke Træ,
der har Form som en fladtrykt Kugle. I Midten
findes et firkantet Hul, som sættes over en
firkantet Tap paa Toppen af Bramstangen,
desuden findes der paa Siderne Huller med
Skiver (Trisser), hvori, anbringes en egen Art
smækkert Linegods (snoet Line), der bruges til
Hejsning af Flag og Vimpler. Oven paa K.
anbringes gerne en Lynildsleder med
Ledningstraad, der ender ved Skibets Vandlinie. K.
danner altsaa Rejsningens øverste Afslutning. K.
anvendes ogsaa paa Flagspillet.
C. B-h.
Knapgaffel, Redskab af Træ ell. Blik,
hvorpaa Knapperne paa Uniformer kan indskydes,
saa at man lettere kan pudse dem.
E. C.
Knapmager (tekn.), Værkstedsbetegnelse for
Nittestemplet, hvormed under Nitningen
Nittehovedet dannes.
F. W.
Knapost fremstilles af sur Kernemælk, der
opvarmes til Kogepunktet og henstilles til
Bundfældning. Vallen frahældes gennem en Si, og
Ostemassen bringes over i et Klæde i en
Ostekop, for at Vallen kan blive presset fra.
Derefter styrtes Osten ud af Koppen, smuldres saa
fin som mulig og henstilles tildækket i et
passende Trækar paa et lunt Sted for at
gennemgaa en Gæring. Saa snart Osten begynder at
udvikle Varme, vendes og findeles Massen
atter med Hænderne, hvorpaa den igen jævnes
ud og klappes lempelig til. Naar Ostemassen er
godt gennemgæret, opvarmes den i en Gryde
sammen med lidt Mælk, omrøres og æltes
gentagne Gange, tilsættes lidt Salt og Kommen og
formes omsider som smaa Brød (Rundstykker)
ell. ved Hjælp af Blikforme som afskaarne
Kegler. Ved Henstand paa et Bræt paa et tørt Sted
vil Osten i Løbet af nogle Dage blive saa fast,
at den kan taale Forsendelse, og den er da
ogsaa færdig til at spises.
B. B.
Knapp, Albert, tysk evangelisk Præst og
Salmedigter, f. 25. Juli 1798 i Tübingen, d. 18.
Juni 1864 som Præst i Strasbourg. K. har
forfattet c. 1200 aandelige Sange, der udkom i
fersk. Samlinger, saaledes »Christliche
Gedichte« (1829), »Geistliche Lieder in einer
Auswahl« (2. Opl. 1887). Fra 1833 til 1853 udgav
han den kristelige Almanak »Christoterpe«, der
fandt vid Paaskønnelse. Han optraadte ogsaa
paa Hymnologiens Omraade og udgav 1837
under Titelen »Evangelischer Liederschatz für
Kirche und Haus« ikke mindre end 3590 Salmer,
som han imidlertid delvis selv i alt for høj
Grad havde omdigtet. Endelig udgav han
Arbejder over G. Arnold, Zinzendorf og L.
Hofacker, der havde haft stor Indflydelse paa ham.
(Litt.: I. Knapp, »Lebensbild v. A. K.«
[Stuttgart 1867]; K. Gerok, »A. K.«
[Stuttgart 1879]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Knapp, Georg Friedrich, tysk
Statistiker og Nationaløkonom, f. 7. Marts 1842 i
Giessen, blev 1867 Direktør for Leipzig’s stat.
Bureau, 1874—1918 Prof. i Strasbourg. K.
indtager en betydelig Stilling paa den teoretiske
Befolkningslæres og Agrarhistories Omraade.
Hans vigtigste Skr er »Theorie des
Bevölkerungswechsels« (1874), »Die Bauernbefreiung
und der Ursprung der Landiarbeiter in den
ältern Teilen Preussens« (2 Bd, 1887) og »Die
Landarbeiter in Knechtschaft und Freiheit«
(1891), »Grundherrschaft und Rittergut« (1897),
»Staatliche Theorie des Geldes« (1905).
(K. V. U.). Sv. N.
Knapp, Hermann Jacob, tysk-amerik.
Øjenlæge, f. 17. Marts 1832 i Danborn, d. Maj
1911 i New York. K. blev 1854 Dr. med. i
Giessen, var derefter Assistent hos Gräfe, blev 1860
Privatdocent i Heidelberg og 1865 Prof. i
Oftalmologi smst. 1882 udnævntes han til Prof. ved
New Yorks Univ.’s Medical college, men
overflyttedes 1888—1902 til Columbia College. Han
grundlagde New Yorks Ophthalmic and Aural
Institute og ydede gode Bidrag til den fysiol.
Optik, til Studiet af de intraokulære Svulster og
til den ved Skele- og Stæroperation anvendte
Teknik. Han var ogsaa en ivrig Forkæmper for
Trachomets mek. Behandling. Sammen med
Mops udgav han fra 1869 »Archiv für Augen-
u. Ohrenheilkunde«, der 1879 deltes i »Archiv
f. Augenheilkunde« (K. og Schweigger) og
»Zeitschrift f. Ohrenheilkunde« (K. og Moos). K.
skrev bl. a.: »Die Krümmung der Hornhaut des
menschlichen Auges« (1860), »Die
geschichtliche Entwickelung der Lehre vom Sehen«
(1862), »Die intraocularen Geschwülste« (1868),
Cataract extraction without iridectomy (1887).
J. S. J.
Knappenaale bestaar af Skaftet, som
forneden er tilspidset, og Hovedet, som
forhindrer Naalen fra at gaa helt gennem Tøjet,
hvori den stikkes. Materialet til Skaftet er
Messingtraad ell. navnlig til Sørgenaale Jerntraad.
K. kam være af eet Stykke ell. af to, og da med
Hoved af Jern, Messing ell. Glas. Traaden
rettes lige, klippes til Længder paa nogle m, der
samles 20—30 Længder i et Bundt, som
overklippes paa Stoksaksen til dobbelt Skaftlængde;
en Naalemager kan paa en Time klippe 50000
Dobbeltskafter svarende altsaa til 100000 Naale.
Emnerne tilspidses i begge Ender paa
Slibestene af Sandsten ell. Smergel, Arbejderen tager
henved 20—40 Skafter i venstre Haand og fører
dem mod Slibestenen, medens han med højre
Haands Tommelfinger langsomt ruller dem
rundt, saa at der kommer en slank Spids frem.
Derpaa deles Dobbeltskafterne i Midten og er
færdige til at faa Hoved; dette frembringes ved
at sno meget tynd Traad i lange Spiraler, hver
Naal faar et Par Vindinger heraf, efter at
Spiralerne er glødede for at blive hløde; Hovedet
fastgøres til Skaftet og faar rigtig Kugleform
ved at slaate i Sænker. Nu er det alm., at K.
dannes af eet Stykke paa Maskiner. Hovedet
stuves her op ved fjedrende Hamre paa lgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
