Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knutsson, Tyrgils - Knutzen, Martin - Kny, Leopold - Knüpfer, Nicolaes - Knysna - Knyst - Knyszyn - Knytlingasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar stod K. fast paa Birger’s Side, og paa
hans Gaard Aranäs blev 1304 Hertugerne
tvungne til at give efter; ogsaa til det gunstige
Resultat, Birger opnaaede i Kolsäterforliget
1305, bidrog K. kraftig. Det lykkedes imidlertid,
mærkeligt nok, Erik og Valdemar at overbevise
Birger om, at K. havde været Aarsagen til
Tvisten imellem dem. Birger lod da K. fængsle og
i Beg. af 1306 henrette. Hvilken Anklage der
rettedes mod K., vides ikke; muligvis har
Hertugerne haft Støtte af det højere Præsteskab.
Med K.’s Fald svandt Lykken fra Birger.
Allerede s. A. blev han af Hertugerne overfalden
og tagen til Fange. K.’s Datter i første
Ægteskab, Kristina, var formælet med Hertug
Valdemar, men blev forskudt ved Faderens Fald. K.
var i sit andet Ægteskab formælet med
Grevinde Hedvig af Ravensberg.
A. S.
Knutzen, Martin, norsk Pianist, f. 24. Maj
1863, d. 9. Decbr 1909 i Kria, var opr. bestemt
for Handelen, men studerede ved Siden af
Klaver og viste saa afgjort pianistiske Anlæg, at
han snart blev Elev af Fru Agathe Grøndahl,
der tog sig varmt af ham og ikke blot som
hans Lærerinde, men ved hele sin kunstneriske
Personlighed blev af største Bet. for hans
Udvikling. Med ubøjelig Energi drev han sine
Studier og gjorde saa hurtige Fremskridt, at han
efter et Par Aars Forløb drog til Berlin, hvor
han blev Elev af Barth. Under Vanskeligheder
af alle Slags slog han sig igennem et Aars Tid,
men havde imidlertid i den Grad vakt sin
Lærers Interesse, at han det flg. Aar fik Friplads
ved den kgl. Højskole. Ved Afgangsprøven
herfra spillede han med Udmærkelse Beethoven’s
Es-Dur Koncert, hvormed han ogsaa samme
Efteraar debuterede i Kria ved en af
Musikforeningens Koncerter og vakte megen og
berettiget Opsigt. Kort Tid efter drog K. til Wien for
under den berømte Leschetitsky at fuldende sin
Uddannelse. Efter 2 Aars Ophold kom han hjem
og gav Apr. 1889 sin første Koncert i Kria. Det
blev en Sejr over hele Linien. Imidlertid
arbejdede han utrættelig videre, besøgte gentagne
Gange Wien, hvor han, opmuntret af
Leschetitsky, 1892 gav en Koncert med det filharmoniske
Orkester og med Grieg’s og Sinding’s
Klaverkoncerter paa Programmet. Ogsaa her slog han
fuldstændig igennem. I de flg. Aar optraadte
han gentagne Gange i Musikforeningen, gav
egne Koncerter i Kria og foretog en Turné i
Norge. 1895 lod han sig høre i Kbhvn, engageredes
umiddelbart derefter til en af de filharmoniske
Koncerter i Sthlm, hvor han kort efter atter
optraadte paa 4 Koncerter med Grieg’s
Klaverkoncert under Komponistens Ledelse.
Sommeren 1897 medvirkede han ved den store
nordiske Musikfest i Sthlm, og Jan. 1898 optraadte
han efter Anmodning i Gewandhaus i Leipzig,
hvor han atter fejrede en stor Triumf, ligesaa
1900 ved de store norske Koncerter i Paris. K.
raadede over en højt udviklet Teknik, et
kraftigt og dog elastisk og smukt Anslag og en
smidig Rytmik; hans Opfatning var sund og ægte,
præget af Intelligens og fri for al Effektjageri,
hans Repertoire usædvanlig stort. Tiltagende
Sygelighed hindrede ham i de senere Aar i at
deltage i Koncertlivet.
I. H.
Kny, Leopold, tysk Botaniker, f. 1841 i
Breslau, siden 1873 Prof. i Botanik ved Univ.
og Landbohøjskolen i Berlin. Hans Studier gaar
særlig i anatomisk, fysiologisk og
udviklingshistorisk Retning. Af hans i øvrigt ikke talrige
Skr kan fremhæves: »Entwickelung der
Parkeriaceen« (i Nova Acta Academ.
Leopoldini-Carolini, 37. Bd 1875) samt fortrinlige, til
Universitets- og Højskoleforelæsninger bestemte
»Wandtafeln für den botanischen Unterricht«
(siden 1874).
(V. A. P.). A. M.
Knüpfer [’knøpfər], Nicolaes, tysk
Historie-, Genre- og Portrætmaler, f. 1603 i
Leipzig, d. c. 1660. Han hører efter sin Uddannelse
— Elev af A. Bloemart — holl. Kunst til og
opnaaede stor Anseelse; Christian IV gjorde
saaledes Bestillinger hos ham paa fl. Billeder (nu
brændte); han var Jan Steen’s Lærer. I Kbhvn’s
Kunstmuseum ses »Paulus og Festus« og
»Merkur og Psyche«. Han er i øvrigt
repræsenteret i Galerierne i Dresden (Kunstneren
selv og hans Hustru musicerende), Petrograd,
Schwerin m. fl.
A. Hk.
Knysna [’knisna], Division i Prov. Cape
of Good Hope i den Sydafr. Union, ligger paa
Sydkysten langs med det Indiske Ocean, 2098
km2 med (1914) 7100 Indb., begrænses i N. af
Langkloof-Bjergene og gennemstrømmes af
Floden K., udmærker sig ved prægtige Skove med
fortrinligt Bygningstømmer. Hovedstad er
Melville (K.) med en god Havn. Et Distrikt af
Skovene er Fredningssted for Elefanter, der ellers
er udryddede i dlenne Del af Afrika.
C. A.
Knyst er et populært Udtryk for forsk.
haarde Fremspring paa Legemet. Saaledes anvendes
K. om de to Ankelknogler (malleoli);
dernæst anvendes K. som synonymt med
Ligtorn ell. haard Hud. Endelig hører man Tale
om K. ved det fremstaaende Stortaasled, naar
Stortaaen staar udaddrejet (Hallux volgus).
V. Sch.
Knyszyn [’kny∫yn] (russ. Knyschin), By i
det nordlige Polen, Guv. Grodno, med c. 4000
Indbyggere, der fortrinsvis arbejder i
Klædefabrikker. K. var Yndlingsopholdssted for
den polske Konge Sigismund August, der her
lod anlægge et Stutteri for 3000 Tillægsheste
af arab., tyrk., sp. og eng. Race; her jagede
han Bisonokser, og her døde han 1572.
G. Ht.
Knytlingasaga. Dette den isl. Litt.’s
Hovedværk ang. Danmarks Historie begynder med
Harald Blaatand’s Historie og slutter med
Venderkrigenes Afslutning under Knud og Absalon.
Udførligst er Sagaen om Knud den Hellige og
den Del, der handler om Tiden efter 1130.
Knud den Hellige’s Saga er i øvrigt paa mange
Punkter upaalidelig ell. urigtig. Den er ældre
end den samlede K., men optaget i sin Helhed
af dennes Forf. Til den er der knyttet en
Fremstilling af Knud Lavard’s Liv, der dog i
meget er uhistorisk. De øvrige Partier er
forfattede efter forsk. Kilder, dels efter
Skjaldekvad (Knud den Store’s og Erik Ejegod’s
Historie for en stor Del) og dels efter Snorre’s
»Heimskringla«; fra denne er hentet alt, hvad
der fortælles om Forholdet mellem Danmark og
Norge til de forsk. Tider. Endelig er den
mundtlige Tradition Hovedkilden især for Tiden efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
