Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis ringe Mængde i Bjergarten, f. Eks.
Mansfelder-Kobberskiferen med 2—4 % Cu. I
mange Tilfælde vil det da være nødvendigt at
indlede Behandlingen med en passende mek.
Behandling af de fintpulveriserede Malme, en
Malmkoncentration (s. d.) for at fraskille saa
meget af den værdiløse Gangart som muligt;
mindre end 2—3 % Cu i Udgangsproduktet for
det egl. Hyttearbejde vil i Reglen umuliggøre
at udføre dette med nogen Udsigt til et
passende økonomisk Udbytte.
Udnyttelsen af K.-Malmene, af hvilke næsten
kun de svovlholdige har tekn. Bet., sker i langt
det fleste Antal Tilfælde ad tør Vej; vaade
Metoder udføres vel, men maa dog siges
gennemgaaende at have mindre Bet.
K.-Udvindingen ad tør Vej begynder i de
fleste Tilfælde med en partiel Afristning af
K.-Malmen, hvorved dennes Svovlindhold bliver
væsentligt formindsket; Afristningen drives dog
ikke under en vis bestemt Grænse, afhængig
af den tilstedeværende K.- og Jernmængde. Det
er nemlig Meningen, at Afristningsproduktet
endnu skal indeholde saa meget Svovl tilbage,
at der kan dannes og nedsmelte en svovlholdig
saakaldet K.-Sten, som indeholder alle
Malmens værdifulde Bestanddele, K., Sølv og Guld,
medens Hovedparten af Jernet, der har større
Affinitet til Ilt, end K., vil ilte sig og i Form
af Forilte forbinde sig med tilstedeværende
Kiselsyre og gaa over i Slaggen. Det er
naturligvis fordelagtigt at faa fremstillet en saa
kobberholdig Sten som muligt, men praktiske
Forhold forhindrer dog i at gaa for vidt i denne
Henseende; en Raasten med mere end c. 40 %
Cu vil let lade noget K. træde over i Slaggen,
hvorved der vil opstaa for store K.-Tab. Det
er vigtigt, at ogsaa Slaggen faar den for
Arbejdet mest fordelagtige Sammensætning: den
skal ved den i Ovnen herskende Temp. være
fuldt ud smeltet og letflydende, saa at den
hurtigt og fuldstændigt kan skille sig fra Stenen
og lægge sig som et Lag oven paa denne, saa
at den let og fuldstændigt kan bortfjernes;
endvidere skal den medføre saa meget Jern o. a.,
værdiløse Stoffer som muligt og samtidig
indeholde den mindst mulige Mængde K. Dette
kræver, at der tilsættes passende Mængder af
passende Tilslag, i begge Henseender bestemt
ud fra Malmens kendte kem. Sammensætning.
Man fremstiller paa denne Maade en Raasten,
som tidligere oparbejdedes til en
Koncentrationssten, med c. 70 % Cu, hvoraf der saa
vandtes et Raakobber; nu foretrækker man i
Reglen at anvende den saakaldte
Konvertor-proces, hvormed man direkte kan fremstille et
metallisk K. af ret stor Renhed af Raastenen.
Den partielle Afristning af K.-Malmen,
hvorved en passende Del af dennes Svovlindhold
overføres til Svovlsyrling, finder Sted paa en
hel Rk. forsk. Maader og under Anvendelse af
højst forskelligartet Apparatur, alt efter
Malmenes forsk. Metal- og Svovlindhold og efter
de lokale, kulturelt og industrielt mere ell.
mindre højtstaaende Forhold. Malmen kan
afristes i Miler, i Skaktovne, i Flammeovne — de
saakaldte Fremskovlingsovne — og i Muffelovne
med udvendig Opvarmning af Muflen, i
mekaniske Afristningsovne efter Hereshoff og
Wedge; i de sidste Aar er ogsaa Roterovne
forsøgt anvendt dertil. Valget af
Arbejdsmaaden vil navnlig være afhængig af, om
Svovlindholdet er saa stort, at Afristningen kan finde
Sted alene ved den ved Svovlets Forbrænding
udviklede Varme, ell. om der yderligere maa
tilføres Varme udefra til Ristegodset fra et
Fyr; om Malmen foreligger i større Stykker
ell. som et mere ell. mindre fint Pulver;
endvidere om Arbejdet med Malmens Passage frem
gennem Ovnen og Omrøringen under
Ristningen kan ske ved Haandkraft ell. ad mek. Vej.
Et vigtigt Forhold er ogsaa Hensynet til
Svovlsyrlingen, som tidligere blev sendt ud direkte
i Luften, uden at der gjordes noget Forsøg
paa en Udnyttelse af den; særlig p. Gr. a. de
store hygiejniske Ulemper, som denne
Arbejdsmetode medførte for den omkringboende
Befolkning, og den Skade, som den foraarsagede
paa Omegnens Plantevækst (særlig paa Løv- og
Naaletræer), er man nu næsten overalt gaaet
over til at kombinere Afristningen med
Svovlsyrefabrikation, hvorved man jo ogsaa opnaar at
nyttiggøre Afristningsgassens økonomiske Værdi.
Den næste Proces, Nedsmeltningen af
Afristningsproduktet under Tilsætning af Tilslag til
Dannelse af Raastenen, foretages dels i
Skaktovne, dels i Flammeovne. Begge Metoder er
oprindeligt fremkomne i ældre Tid inden for
den europæiske Hytteindustri,
Skaktovnssmeltningen i Tyskland, Flammeovnsarbejdet i
England, men er særlig blevet udviklet til sin nuv.
Fuldkommenhed og til sit øjeblikkelige enorme
Produktionsomfang i U. S. A., hvortil i det hele
taget Tyngdepunktet inden for K.-Produktionen
er overflyttet i de sidste halvhundrede Aar. De
oprindeligt anvendte Skaktovne var nærmest
en Slags smaa Højovne, 4—8 m høje, af
kredsrundt ell. firkantet Tværsnit; forneden blev der
gennem nogle Formhuller indblæst atm. Luft
under svagt Tryk. Ovnen var opr. forsynet med
en »Sump«: d. v. s., at Ovnens nederste Del
rummede en Udvidelse, hvor de smeltede
Masser kunde samle sig, og hvor Adskillelsen af
dem i to Lag kunde finde Sted; nu anvendes i
Reglen »Sporovne«, der er forsynet med en
Forherd, anlagt uden for Ovnen, hvor den
flydende Blanding af Sten og Slagge kan henstaa
i længere Tid og skille sig i to godt adskilte
Lag. I Amerika er man i de senere Aar gaaet
over til at bygge disse Ovne større og større,
idet det dog kun er Tværsnittets Længde, som
er forøget (op til 35 m og mere), medens
Ovnens Bredde og Højde er bevaret nogenlunde
uforandret; man anvender op til fl. hundrede
Forme til Tilledning af Blæseluft, og den
gennemsatte Malmmængde kan stige til et Par
Tusinde t pr Døgn. Som Brændselsmateriale
anvendes Koks; ved den direkte Berøring mellem
denne og Malmen vil der let reduceres noget
metallisk Jern, som opløser sig i Stenen ell.
afsætter sig i Ovnen som en »So«, der
tilstopper Ovnrummet og vanskeliggør Driften. Helt
anderledes virker Flammeovnen, hvor der ikke
sker nogen direkte Berøring mellem Malm og
Brændsel, her langtflammende Kul; her vil der
bl. a. kunne foregaa det saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
