Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koksværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den af Koksovnene selv udviklede Gas ell. med
Gas fra selvstændigt Generatorgasanlæg,
altsaa efter Behag enten kan drives som
»Koksovn« ell. som »Kammerovn«. Ved at udføre
Anlæggene paa denne Maade er man naaet til
i videst mulig Udstrækning at kunne regulere
Driften efter de Svingninger, der forekommer
i den ønskede Koksproduktion og det
øjeblikkelige Gasforbrug, thi da Destillationsgassen for
Koksovnene i den første Del af
Forkoksningstiden er af saa god Kvalitet, at den kan benyttes
paa samme Maade som alm. Kulgas (Lysgas),
kan man i de Tider, hvor Forespørgselen
efter Lysgas er stærk, anvende saa meget af
Destillationsgassen hertil, som det overhovedet
er mulig at benytte hertil, og imens dette sker,
kan man saa ophede Ovnene med den
selvstændig producerede Generatorgas.
Efterhaanden som Behovet af Lysgas synker, kan saa
fl. og fl. af Koksovnsbatterierne omskiftes til at
opvarmes med den Gas, de selv producerer,
i Stedet for med den særligt producerede
Generatorgas. Ved de store Anlæg, der her
er tænkt paa, er K. som oftest tillige
Gasproducenter i samme Bet., som alm.
Gasværker er det, og K. har et Opland med en hel
Del Konsumenter, som de har forpligtet sig til
at forsyne med Gas, det være sig til Varme,
Kraft ell. Lys. Her er det ovennævnte Princip
ogsaa af Fordel, thi hvis Strejker ell. andre
Forhold gør det vanskeligt, at der kan
fremskaffes de store Mængder Kul, der er
nødvendige for at holde Anlægget i Drift som
Koksværk, med Koks som Hovedproduktion, saa
kan man ophede Batterierne med
Generatorgas og fremstille netop saa mange Koks, at
der ved Siden af bliver Destillationsgas nok
til Konsumenternes Behov. Anlæg af denne Art
er navnlig byggede af Firmaet Koppers i
Essen-Ruhr, og de bygges ikke alene til
K., men ogsaa til de store moderne
Gasværker (Budapest, Wien, Stockholm); man maa
i det hele taget erindre, at man her er ved
den Grænse for Systemernes Udvikling, hvor,
om man saa maa sige, K. ender og
Gasværkerne begynder ell. rettere, hvor begge
Begreber glider saa stærkt over i hinanden,
at man med lige saa stor Ret kan kalde
Anlægget Gasværk som K. Ogsaa for de
egl. Gasværker, naar de da er tilstrækkelig
store, frembyder denne Konstruktionsmaade,
hvor man efter Behag i samme Ovnbatteri
kan ophede et vilkaarligt Antal
Ovnkamre med særskilt produceret Generatorgas
og Resten med Destillationsgas, en stor Fordel,
thi for Gasværkerne spiller det en uhyre Rolle
saa nøje som muligt at kunne tilpasse
Ovndriften efter Gasforbruget i Distriktet, og dette
lader sig paa den nævnte Maade langt bedre
gøre end ved de alm. Retortovne, hvor det
er vanskeligt helt at kunne regulere Driften
efter Gasforbruget, Kullenes Beskaffenhed o. s.
v., og tillige bliver Koksenes Brugbarhed til
Industribrug bedre i Ovnkamrene end i
Retortovnene. Der er vist derfor næppe Tvivl om, at
det nævnte Koppers’ System ell. i hvert Fald
Systemer af lign. Principper vil blive den i
Fremtiden anvendte Type ved alle store Anlæg,
og at disse vil blive en Slags kombinerede Gas-
og Koksværker, der tillige bliver indrettede
saaledes, at Biprodukterne i saa høj Grad som
muligt kan indvindes og forarbejdes. (Om
nærmere Detailler vedrørende Koppersovne
henvises navnlig til »Handbuch der Gastechnik«
Bd IX, Verlag R. Oldenburg, München 1919).
I den nyeste Tid, og navnlig i Krigsaarene
har den rationelle Udvinding af Biprodukter
ved K. taget mægtigt Ospving. Køle- og
Renseapparaterne er ikke ved K.’s
Gasindvindingsanlæg indrettede helt som ved
de almindelige Gasværker, men dog efter
tilsvarende Principper, og i de Tilfælde, hvor
den indvundne Gas hverken skal anvendes i
Gasmotorer ell. udsendes til alm.
Gasforbrugere, er Renserne oftest helt udeladte. Tjæren
og Ammoniakken udvindes enten ved Gassens
Afkøling og Vaskning med Vand som i alm.
Gasværker ell. for Ammoniakkens
Vedkommende undertiden (Otto, Brunck, C. Still o. a.) ved
Vaskning af Gassen direkte med Svovlsyre, saa
der dannes svovlsur Ammoniak. Den af C.
Still angivne Metode kan tjene som Eksempel:
Koksovnsgassen forlader Ovnen med en Temp.
af c. 200° C, træder med godt 100° ind
forneden i en Køler, hvori findes en
modgaaende Strøm af Vand. Her udskilles Tjæren
og den største Del af Ammoniakken.
»Kølevandet« er herved blevet opvarmet, og det
sendes gennem et Skillebasin, hvor Tjæren
udskiller sig, ind i en Fordamper, der
hovedsagelig er indrettet ganske som Køleren,
blot at det i denne er det til c. 70° opvarmede
Kølevand, der strømmer ned mod Gassen og
herved opvarmer denne til 70°, idet den
passerer op imod Vandstrømmen, som afsvales
helt ned til 20°. Ved saaledes gentagen
Opvarmning af Gassen optager denne i
Fordamperen foruden en Smule af Kølevandet igen
den største Del af den udskilte Ammoniak, og
Gassen ledes saa over igennem Syrebadet, hvor
Ammoniakken udskilles som svovlsur Ammoniak.
Det Kølevand, der løber neden ud af
Fordamperen, indeholder nogen Ammoniak, og
det sendes derfor atter ind i Køleren, og ved
dette fornyede Kredsløb med det samme Vand
bliver det efterhaanden stærkere og erstattes
først med nyt Kølevand, naar dets Indhold af
Ammoniak er passende stort. Fordelen ved den
direkte Metode er, at der dels spares
»Vaskere«, dels bruges mindre Vandmængde og
tillige haves lavere Driftsudgifter.
I det sidste Par Aar er Forbruget af Benzol
steget ganske enormt (Motorer, Farvestoffer,
Sprængstoffer o. s. v.), og K. og mange
Gasværker har derfor indrettet sig paa
Udvinding af Benzol som et særligt Biprodukt.
Herved maa det dog erindres, at det netop er
nogle af de Bestanddele af Gassen, der har
højest Brændværdi, som saaledes fjernes af
denne, og man maa derfor indrette sig
saaledes, at der ikke ved Fjernelsen af Benzolen
fremkommer en Gasblanding med lavere
Brændværdi, end at den kan anvendes til de i hvert
enkelt specielt Tilfælde foreliggende Formaal.
Oftest sker Benzolens Udvinding ved, at
Gassen vaskes med en bestemt Slags »Vaskeolie«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
