Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolb, Georg Friedrich - Kolbatz - Kolbe (bot.) - Kolbe (Beholder) - Kolbe (på Geværer m. v.) - Kolbe, Georg - Kolbe, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Frankfurt a. M., genoptog i Slutn. af
1860’erne sin politiske Virksomhed i den bayerske
Landdag og var her en skarp Modstander af
de tyske Statsenhedsbestræbelser. Det er dog
hans Arbejde for den internationale Statistik
(hvis mange Data han vilde kæde sammen i
nøje Aarsagsforbindelse som en Pegepind ogsaa
mod Fremtiden), der har sikret ham et
sjælden lødigt Navn, især hans »Handbuch d.
vergleichenden Statistik« (1857, 8. Opl. 1879),
hvortil »Statistik d. Neuzeit« (1883) slutter sig.
Af hans talrige andre Værker (et Par om
Kasper Hauser) kan fremhæves
»Kulturgeschichte d. Menschheit« (2 Bd 1868—70,
omarbejdet 1873, i 3. Opl. 1884—85).
A. Hk.
Kolbatz [’kålbats], pommersk Kloster, der
grundlagdes 1174 af Nybyggere fra det danske
Cistercienserkloster Esrom som Led i Eskil’s
og Absalon’s Missionsbestræbelser blandt
Venderne. K. har for da. Historie en særlig
Interesse derved, at der her opbevaredes et
Eksemplar af de i Lund forfattede Aarbøger i
disses ældste Skikkelse, saaledes som de
indrettedes i Beg. af Ærkebisp Eskil’s Tid. (Litt.:
L. Weibull i Hist. Tidsskr., 8. Rk., II).
J. O.
Kolbe (bot.), en aksformet Blomsterstand
med kødfuld Akse, i hvilken de som Regel
meget smaa Blomster undertiden er helt
nedsænkede; oftest omgives den af et stort
Hylsterblad. K. træffes hos Kolbeblomstrede, Majs,
Peberfamilien o. fl.
A. M.
Kolbe kaldes i den kem. Teknik enhver
Beholder med snæver Munding, der er
indrettet til Kogning af Vædsker. Oftest er K. af
Glas; men fremstilles dog ogsaa af Metal, f.
Eks. af Platin. Til Destillation benyttes ofte en
K., hvis Hals er forsynet med et Siderør til
Afledning af Dampene, medens man gennem
selve Halsen kan indføre et Termometer,
tillede Vanddamp e. l. K. med flad Bund kaldes
som Regel Kogeflaske. En saadan er i
Art. Destillation, Fig. 3, vist i Brug som
Destillationskolbe, medens en alm. K. tjener
til at opfange Destillatet.
K. M.
Kolbe, den bageste Del af Skæftet paa
Geværer, Karabiner og Pistoler. K. er ved
Kolbehalsen forbunden med Mellemskæftet.
Paa K. findes ved Geværer og Karabiner
Nummerskruen med Vaabenets Nummer
indstemplet; desuden findes der en Bøjle til
Geværremmen. Bagfladen af K. er beskyttet ved et svært
Beslag af Staal, den saakaldte
Kolbekappe. Ved nogle Magasingeværer er K. hul, og i
det hule Rum findes Rengøringsrekvisitter.
Man har ogsaa Geværer, hvor der i K. er
boret Huller, hvori Patroner kan stikkes ned,
saaledes at de er bekvemt ved Haanden, naar
Skytten skal skyde hurtig.
(E. P.) C. Q.
Kolbe, Georg, tysk Billedhugger, f. 15.
Apr. 1877 i Waldheim (Sachsen). K. begyndte
som Maler og Grafiker (Litografi, Radering) —
bl. a. den grafiske Faust-Cyklus — og viste sig
under Indflydelse af Klinger og Greiner. Hans
første Billedhuggerforsøg viste i Rodin’sk
Retning: Bach-Busten i Leipzig-Museet.
Efterhaanden vandt han sig sin personlige Stil;
med stor Finhed og plastisk Sikkerhed
gengav han det nøgne Menneskelegemes Bevægelser
som Udtryk for Sjælelivet, harmonisk skønt,
men ikke konventionelt, med stadig nye og
egenartede Bevægelsesmotiver i nøje Føling
med den musikalske Stemning. Han
modelerede bl. m. a. den fine Studie for Terrakotta
»Dansende«, »Kvindelig Torso«, »Kvindelig
Brøndfigur«, Bronzen »Dansende Mand«, ogsaa
Portræthoveder: H. v. de Velde etc. Hans
Kunst er i stigende Grad gaaet mod det
arkaisk-forenklende og storliniede i
Figurfremstillingen. Paa Secessionsudstillingen i Berlin 1917
udstillede han bl. a. Bronzerne »Slavinde« og
»Kvinderov«. I Mannheims Kunstgaleri Buste
af en Kineser. K. blev 1918 Prof. ved Berlins
Akademi. Paa Werkbund-Udstillingen 1918 i
Kbhvn saas fl. Arbejder af K., bl. a.
Bronzefiguren »Siddende Kvinde« og Busten af v. de
Velde fra Deutsches Museum i Hagen.
A. Hk.
Kolbe, Hermann, tysk Kemiker, f. 27.
Septbr 1818 i Elliehausen ved Göttingen, d. 25.
Novbr 1884 i Leipzig, studerede fra 1838
Naturvidenskab, særlig Kemi, i Göttingen, blev
1842 Assistent hos R. Bunsen i Marburg, tog
Doktorgraden her 1842, drog 1845 til London,
hvor han blev Assistent hos Playfair, og vendte
1847 tilbage til Marburg, hvor han sammen
med Frankland fortsatte et i London
paabegyndt Arbejde om Nitrilerne. S. A. flyttede
han imidlertid til Braunschweig, hvor han i
Aarene 1847—51 redigerede Liebig’s
»Handwörterbuch der Chemie«. 1851 blev han kaldet
til at være Bunsen’s Eftermand som Prof. i
Kemi i Marburg; her udfoldede han navnlig
fra 1858 en betydningsfuld og usædvanlig
Lærervirksomhed; endelig blev han 1865 Prof. i
Kemi ved Universitetet i Leipzig, hvor han
virkede til sin Død. K.’s Arbejder hører
væsentligst ind under den organiske Kemis Omraade.
Særlig betydningsfulde var hans
Undersøgelser over Klorets Indvirkning paa Svovlkulstof,
over Sønderdelingen af organiske Syrer ved
den elektriske Strøm, over Fremstillingen af
kulstofrigere Syrer af de mindre
kulstofholdige ved Hjælp af Alkoholradikalernes
Cyanider og over Kakodylets Sammensætning. —
Med Læren om de parrede Radikaler som
Udgangspunkt søgte K. at udvikle den teoretiske
Kemi paa ejendommelig Maade og traadte ofte
i Opposition mod de herskende Anskuelser.
Allerede i den ovenn. »Handwörterbuch«
fremsatte han under Artiklerne »Formler« og
»Parrede Forbindelser« sine Ideer om de fede
Syrers Konstitution; videre udviklede han sine
Anskuelser i en Afh. i Liebig’s Annaler »Ueber
die chemische Konstitution und Natur der
i organischen Radikale«, og den endelige
Skikkelse fik hans Radikalteori i et 1859 smst.
offentliggjort Arbejde »Ueber den natürlichen
Zusammenhang der organischen mit den
unorganischen Verbindungen, die wissenschaftliche
Grundlage zu einer naturgemässen
Klassifikation der organischen chemischen Körper«.
Hovedresultatet af K.’s teoretiske Overvejelser er
udtalt i flg. Sætning »De organiske Stoffer er
uden Undtagelse Afledningsprodukter af
uorganiske Forbindelser og til Dels direkte
opstaaede af disse ved vidunderlig simple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
