Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollaboratør - Kollagen - Kollaps - Kollapsinduration - Kollár, Jan - Kollargol - Kołłątaj, Hugo - kollateral - Kollateral - Kollateralafgift - kollateralbeslægtede - Kollateralkar - Kollateralkredsløb - Kollateralværk - Kollation - Kollation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skoleembedsmand, der har den Opgave at være en højere
til Hjælp, som f. Eks. en Underlærer ved et
Gymnasium.
Cl. W.
Kollagen, se Lim.
Kollaps, se kollabere.
Kollapsinduration er en Forandring af
Lungevævet, der udvikles i mindre ell. større
Afsnit af Lungen, naar disse i længere Tid har
været lufttomme (se Atelektase).
Lungeblærerne falder da sammen, Cellebeklædningen
afstødes, og under Sammenvoksning af
Blærernes Vægge omdannes de sammenfaldne Dele
til lufttomme faste Partier, hvis
Hovedbestanddel er af Bindevæv samt Rester af
Lungeblærer og Luftrørsgrene.
Johs. F.
Kollár [’kåla.r], Jan, tschk. Digter,
(1793—1852). K. var af Fødsel slovakisk Protestant;
han fik sin Skoleuddannelse ved Læreanstalter
i Ungarn (Slovakiet) og studerede Teologi i
Pressburg. Allerede her fyldtes K. af den
nationale Begejstring paa sam-slavisk Baggrund,
som blev bestemmende for hele hans litt.
Virksomhed. Herefter fulgte et Studieophold i Jena,
hvor Omegnens slaviske Stednavne talte
mægtigt til hans poetisk-modtagelige Sind om
svunden slavisk Storhed. Han forelskede sig her i
Præstedatteren Wilhelmine Schmidt, der senere
hlev hans Hustru. Den Omstændighed, at
hendes Fader stammede fra Lausitz, gjorde det
let for K. at lade sine Følelser for »Mina«
smelte sammen med hans slaviske Begejstring.
Efter sin Hjemkomst i 1819 virkede K. i en
lang Aarrække som evangelisk Præst i Pest,
hvor han maatte døje meget fra magyarisk og
tysk Side. Efter Begivenhederne i 1848 blev
K.’s Stilling i Pest utaalelig, og han opnaaede
da fra 1849 Ansættelse ved Univ. i Wien som
Prof. i slavisk Oldtidsvidenskab. K.’s
videnskabelige Virksomhed var dog i alt væsentligt
forfejlet. Derimod har han som Digter spillet
en uhyre Rolle for den tschekkiske Bevægelse,
som han helt og fuldt sluttede sig til. Som ingen
anden har han vakt Ungdommen til national
Begejstring ved sit Hovedværk »Slávy dcera«
(»Slavas Datter«), en Samling af 645 Sonnetter,
hvori paa en ejendommelig Maade Digterens
Kærlighed til Mina væves sammen med hans
nationale og sam-slaviske Begejstring, hans
dybe Sorg over Slavernes Nederlag og hans
faste Tro paa deres store Fremtid.
Hlg. P.
Kollargol er en kolloid Sølvopløsning, der
gaar i Handelen og anvendes i Medicinen.
Smlg. Sølv.
K. E.
Kołłątaj [kå’wåta^i], Hugo, polsk
Politiker (1750—1812). Kun for at lette sin Løbebane
blev K. Gejstlig; al hans Hu stod til
Statsvæsenet, og hans mægtige Begavelse som Taler og
Skribent, hans Ærgerrighed og Hensynsløshed
stillede ham hurtigt i Forgrunden: Som
Medlem af Edukationskomiteen omstøbte han
Akademiet i Krakow og var dets Rektor 1782—85.
Skønt K. ikke blev valgt ind paa den 4-aarige
Rigsdag, skaffede han sig dog Ørelyd ved et
Flyveskrift: »Do St. Malachowskiego o przyszlym
seymie anonyma listów kilka« (»Nogle Breve
fra en Anonym til St. Malachowski om den
forestaaende Rigsdag«). Her har K. i et
kernefuldt Sprog sammenfattet de Reformer, Polen
trængte til. Det blev ham mere end nogen,
som drev Konstitutionen af 3. Maj 1791
igennem ved sine mange og klare Indlæg. Som Løn
blev han Minister, men vildledt af sin
Ærgerrighed sveg han over for Ruslands Tryk den
Sag, han havde kæmpet for, og indlod sig med
Katharina II og Targowica-Mændene 1793. Han
prøvede siden forgæves at vaske denne Plet
af ved et usandfærdigt Forsvarsskrift. Senere
tog han Del i Kościuszko’s Oprør, hvor han
søgte at opkaste sig til Demagog. Efter Polen’s
Undergang holdtes han længe i østerr.
Fangenskab og levede siden et omflakkende Liv i sit
gl. Fædreland uden nogen Sinde at rejse sig
helt efter sit moralske Fald.
(A. M. B.) H. C-e.
kollateral (bot.) Karstreng, se
Karstreng.
Kollateral (lat.). Naar et større Blodkar
ved Tilstopning, f. Eks. ved en Blodprop, ved
Underbinding ell. paa anden Maade, er blevet
ufarbart for Blodet, kan dette alligevel i
mange Tilfælde bane sig Vej til det afspærrede
Omraade ved at benytte mindre Kar, der fører
sammesteds hen som det tilstoppede; disse
saakaldte Kollateralkar udvider sig da
efterhaanden, saa at de ofte efter faa Dages
Forløb kan føre samme Blodmængde, som det
tilstoppede Kar opr. gjorde. Det er dog ikke
altid, at et saadant Kollateralkredsløb
kan uddanne sig, idet mange Pulsaarer — og
det just i en Del af de mest livsvigtige
Organer — er saakaldte Endearterier ɔ: ingen
Kollateraler har og altsaa er ganske ene om
at forsørge deres Omraade med Blod.
Tilstopning af en saadan Endearterie vil derfor have
særlig uheldige Følger for vedk. Organ (se
Blodprop, Infarkt, Emollition).
S. B.
Kollateralafgift, den Arveafgift, som maa
udredes af Beslægtede i Sidelinien, se
Arveafgift.
kollateralbeslægtede, beslægtede i
Sidelinien.
Kollateralkar, se Kollateral.
Kollateralkredsløb, se Kollateral.
Kollateralværk (milit.), brugtes i
Fæstningskrigen som Betegnelse for de Værker, der af
Forsvareren anlagdes uden for Angrebsfronten,
men som dog kunde medvirke ved Afvisningen
af Angrebet.
Sch. P.
Kollation (lat.), Sammenstilling,
Sammenligning af en Afskrift med Originalen; et let
Maaltid, en Forfriskning, der indskydes mellem
de egl. Maaltider (smlg. næste Art.).
Kollation (lat.: »Overdragelse«) bruges i
det kirkeretslige Sprog om Overdragelse af de
lavere Embeder. K. kan være fri (collatio
libera), idet den, der har Overdragelsesretten,
udøver den uindskrænket, ell. bunden (collatio
non libero), idet han er indskrænket af
Trediemands Forslagsret ell. Medvirkning. I Klostrene
bruges K. om det tarvelige Aftensmaaltid paa
Fastedagene; denne Betegnelse stammer fra,
at der før dette Maaltid oplæstes et Kapitel af
Johannes Cassianus’ Collationes patrum
Sceticorum. Derfra stammer Brugen af K. om et
tarveligt Maaltid uden for de bestemte
Spisetider.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
