Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunebiblioteker - Kommunehospitalet i Kjøbenhavn - Kommunelæge - Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udlaanet er c. 1 1/2 Mill. Bd aarlig, Budgettet
er 1921—22 649000 Kr; Personalet
omfatter 60 kommunalt ansatte Tjenestemænd og
et lgn. Antal ikke fast ansatte Assistenter.
Foruden Hovedbiblioteket er der 7 Kredsbiblioteker
med 6 Læsestuer (det bedste har siden 1916
Lokaler i Helligaandshuset), 3 Udlaansstationer
og 3 Børnelæsestuer. (Litt.: »Beretninger fra
Bibliotekerne« [1885 ff.]; »Meddelelser og
Boglister« [1915 ff.]; K. Tynell i
»Biblioteksbladet« 1920, Nr 5).
C. S. P.
Kommunehospitalet i Kjøbenhavn er Byens
største Hospital. Da Koleraepidemien 1853
havde raset med stor Voldsomhed paa
Almindeligt Hospital og blottet dettes store Mangler,
nedsattes en Kommission for at overveje
Hensigtsmæssigheden af at bygge et nyt Hospital.
Efter lange Forhandlinger besluttede man at
bygge et stort Hospital paa det daværende
Fæstningsterrain, og trods dettes senere stærke
Bebyggelse er Beliggenheden overordentlig
gunstig, da det til den ene Side har Sortedamssøen,
til den anden botanisk Have og kun paa de to
mindste Sider har Beboelseshuse, der dog
ligger i ret passende Afstand, adskilte fra
Hospitalet ved Gader. K. er en sjælden smuk 3
Etages Bygning, der opførtes af Prof. Hans
Chr. Hansen efter Længdekorridorsystemet
(Snit gennem 2. Etage, se Hospital) og
blev taget i Brug 19. Septbr 1863. Der er i
Tidernes Løb foretaget en Del Forandringer
ved det, saa at det nu har c. 1000 Sengepladser
og tilfredsstiller alle de Fordringer, som
Nutiden stiller, og som lader sig opfylde i et
Hospital efter nævnte System. Bl. a. er der
bygget et Par ny Operationsstuer efter de
allermoderneste Principper. Efter
Blegdamshospitalets Bygning optages ikke epidemiske
Sygdomme. K. er inddelt i 7 Afdelinger, hvoraf
3 medicinske, af hvilke den ene væsentligst
optager Patienter med Nerve- og
Sindssygdomme, 2 kirurgiske, 1 for Hud- og veneriske
Sygdomme og 1, omfattende Øjen- og
Øresygdomme. (Litt.: »Kbhvn’s Kommunehospital
1863—88«, udg. ved Foranstaltning af Kbhvn’s
Magistrat [Kbhvn 1888]).
G. N.
Kommunelæge. Det Offentlige har iflg.
Lovgivningen om det offentlige Fattigvæsen og om
Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende
uden for Fattigvæsenet Forpligtelse til at yde
de herhen hørende Personer Hjælp i
Sygdomstilfælde. Efter Aftale mellem alm. dansk
Lægeforening og Kommunerne er dette Forhold
ordnet saaledes, at Vedk. paa Landet og i Byerne
kan til sin Behandling vælge, hvilken Læge han
vil. Dette fri Lægevalg er ikke gennemført for
Kbhvn’s Vedk., idet Hovedstaden er delt i 14
Distrikter, af hvilke enkelte har
Underafdelinger, og i hvert er der ansat en K., der bl. a.
altsaa har Tilsyn med Fattigvæsenets Patienter
og de Alderdomsunderstøttede. Over K. staar 6
Sanitetslæger og Stadslæger.
Foruden K. findes et stort Antal kommunalt ansatte
Skolelæger og en Del Læger, der har den fri,
offentlige Behandling af Kønssygdomme at
varetage. Kbhvn’s Kommune har desuden to
Politilæger og en Læge ved Brandvæsenet.
J. S. J.
Kommunen i Paris er Betegnelse for den
revolutionære Styrelse, der fandt Sted i Paris
fra 18. Marts til 28. Maj 1871. Allerede under
Belejringen havde der været en stadig Gæring
i de parisiske Folkemasser, og efter Byens
Overgivelse var denne bleven fortsat. Harmen
over de tyske Troppers, ganske vist meget
kortvarige, Ophold i Byen var stærk, og ind
i denne alm. Bevægelse greb den Agitation
mod alle de Styrende, som sattes i Scene af en
Del Socialister, der havde sluttet sig til det 6
Aar tidligere skabte Forbund »Internationale«.
Forbitrelsen og Mistanken mod den ny
Regering, der var indsat af Nationalforsamlingen,
forøgedes, da Forsamlingen besluttede at flytte
fra Bordeaux — ikke til Paris, men til
Versailles. Til Udbrud kom Bevægelsen, da det
Rygte bredte sig i Paris, at en Del af
Kanonerne i Byen skulde udleveres til Tyskerne;
Nationalgarden bemægtigede sig Kanonerne, og
da Thiers’ Regering fordrede dem udleverede,
kom det til Kamp mellem dennes Tropper og
Nationalgarden 18. Marts 1871. Denne sidste
beholdt Overtaget, og samme Dag forlod først
Thiers og derpaa ogsaa Paris’ Præfekt Jules
Ferry Byen; den lovlige Regering var ophørt.
Om Natten overtog nu Nationalgardens
saakaldte Comité Central Styrelsen i Byen, og i
de flg. Dage forhandlede denne med Byens
kommunale Myndigheder, de i Novbr 1870
valgte Mairer og Adjoints, samt med Paris’
tilstedeværende Deputerede om Styrelsens
fremtidige Ordning. Efter megen Strid enedes
man om, at der skulde vælges et
Municipalraad paa 90 Medlemmer, som skulde
overtage Styrelsen. Valget fandt St. 26. Marts
under stor Deltagelse, idet der afgaves c. 220000
Stemmer, og 28. Marts overtog det ny Raad
Magten; de Medlemmer, der var valgt i
de mere velhavende Kredse, trak sig dog
tilbage. Fra nu af benyttedes i Raadets
Ordrer Udtrykket »Kommunen« som Betegnelse
for det parisiske Samfund og dets Regering.
Raadet var overmaade broget sammensat, og
ingen af dets Medlemmer var Mænd, der ellers
havde vundet nogen større Anseelse. Bl.
Medlemmerne herskede stadig nogen Strid mellem
et ivrigt socialistisk Mindretal, der først og
fremmest vilde proklamere og om muligt
gennemføre de socialistiske Teorier, og et Flertal,
hvis Opmærksomhed væsentlig var henvendt
paa de øjeblikkelige Forhold. Der udstedtes en
Rk. Proklamationer, hvori man hævdede den
parisiske Kommunes Uafhængighed og fordrede
hele Frankrig opløst i lgn. selvstændige
Kommuner blot i Forbund med hinanden; samtidig
angrebes i stærke Udtryk de besiddende
Klassers Rettigheder, og Trikoloren afløstes af den
røde Revolutionsfane. En virkelig
Gennemførelse af de socialistisk farvede Teorier, som de
fleste af Lederne hyldede, kunde der under de
givne Forhold umulig blive Tale om, og snart
maatte hele Opmærksomheden vendes mod at
forsvare Byen imod de Tropper, der af
Regeringen i Versailles sendtes mod den for at
genoprette regelmæssige Tilstande. Man raadede
over ikke faa Midler dertil. Penge kunde
skaffes gennem Tvangslaan hos Bankerne og hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
