Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurrence - Konkurrenceforbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaaet at unddrage sig dens regulerende
Herredømme. Gennem Firma- og Fabriksmærke-,
Patentlovgivningen m. v. skaffer stadig fl. sig
Særstillinger, som lader sig udnytte ud over
de af K. satte Grænser. Og dertil kommer de
mere ell. mindre udprægede virkelige
Monopoler, naturlige ell. kunstige, skabt gennem
Sammenslutning (Karteller, Truster m. v.) ell. ved
en gennemført Sammensmeltning af tidligere
konkurrerende Bedrifter. Saa langt som dette
sker, er K. tilintetgjort og Forbrugerne saaledes
prisgivet Producenternes Prisopskruen. Ogsaa
for Handelen, hvis Opgave det er at udjævne
Priserne i Tid og Sted, gælder det, at denne
herunder ofte indtjener for store
Konjunkturgevinster, hvortil yderligere kommer, at
Spekulationen ikke sjældent unddrager sig sin
samfundsmæssige Opgave og tværtimod gennem
uforsvarlige Indgreb i Markedet skaber
unødvendige Prisforskelle for derigennem at tilrive
sig uberettigede Fordele. Ogsaa Varernes
Fordeling til Forbrugerne gennem Detailhandelen
foregaar langtfra ideelt; der haves herunder
i K. kun en ringe Beskyttelse mod unødvendig
Fordyrelse, og denne er da ogsaa
gennemgaaende alt for stor. Heller ikke m. H. t. Forholdet
mellem Landene indbyrdes har den fri K.
formaaet at tilvejebringe en for alle ønskværdig
og holdbar Ordning; ogsaa paa dette Omraade
viste det sig, at den fri K. bl. a. ogsaa betød
Frihed for de Stærke til at hindre andre i at
vokse sig lige saa stærke som de selv.
Intetsteds viste dog den fri K. ell. rettere den
sammen dermed sig udviklende Stordrift sine
uheldige Sider stærkere end overfor
Arbejderklassen. Medens i Lavstiden
Haandværksmesteren deltog i Arbejdet sammen med
sine Svende, socialt nærmest var deres
Jævning og kun i Alder og Erfaring var forud for
dem, og Svendene paa den anden Side havde
Udsigt til inden for en vis Tid selv at blive
Mestre, er dette Forhold ganske ændret, efter
at den moderne Storindustri er blevet
fremherskende. Nu er Hovedmassen af
Arbejderklassen Arbejdere for Livet. Der kræves i Nutiden
af en Driftsherre ikke blot en omfattende
Uddannelse, men først og fremmest en saa
betydelig Kapital, at den besiddelsesløse Arbejder kun
under ganske særlige Omstændigheder vil kunne
tilvejebringe den. Resultatet er derfor ogsaa
blevet et skarp Modsætningsforhold, en dyb
Følelse af modsatte Klasseinteresser, der ikke
sjældent faar de to Parter til at glemme det
Baand af Fællesskab, der trods alt holder
dem sammen. Og ikke blot dette, at den
moderne Arbejderklasse herigennem dannedes,
men den fri K. bød desuden denne Klasse ringe
Udsigt til at skaffe sig en rimelig Løn for deres
Arbejde ell. en passende Part af det fælles
Arbejdsudbytte. Driftsherrerne var med fri K. paa
Arbejdsmarkedet Arbejderne langt overlegne,
og først efter at Arbejderne gennem
Sammenhold og ad Organisationens Vej har frigjort sig
for den ødelæggende indbyrdes K., er de naaet
frem til at blive medbestemmende ved
Fastsættelsen af Arbejdsvilkaarene.
Den økonomiske Liberalisme er nu
ogsaa trængt ud saavel af Teorien som af det
praktiske Liv. Der er næppe nogen mere i
Nutiden, der vil mene, at den fri K. er en
tilstrækkelig virksom Regulator, og at
Erhvervslivet saaledes kan overlades ganske til sig
selv. I stigende Grad gribes der ordnende ind
fra Statens Side til det økonomiske Livs Sikring
og sociale Misforholds Fjernelse. Hvor langt
man i saa Henseende skal gaa, og i hvis
Interesse en saadan Indgriben skal ske, derom
er derimod Meningerne i høj Grad delte. Kun
de allerbredeste Synspunkter kan der her blive
Plads til.
For den økonomiske Liberalisme var det
Forbrugernes Interesser, der kom i første Linie,
og det blev derfor Maalet at søge Forbruget
tilfredsstillet saa rigeligt og til saa billige
Priser som muligt. Nu bliver Produktionens
Fremme hyppigst opstillet som et selvstændigt
Maal, idet der henvises til, at jo mere
Produktionen udvikles, desto mere vokser ogsaa
Samfundets Velstand, og desto bedre bliver
Livsvilkaarene for alle. Og for
Arbejderbefolkningen gøres der opmærksom paa, at det er af
ulige større Vigtighed, at der skaffes dem
Beskæftigelse, end om deres Underholdsmidler
er noget billigere ell. dyrere. Det er navnlig
i Spørgsmaalet om Beskyttelse imod den
udenlandske K., at dette Synspunkt er blevet
fremholdt. Paa alle andre Punkter er derimod de
samme, som inden for Handelspolitikken saa
stærkt paakalder Statsindgriben til
Producenternes Beskyttelse, nærmest tilbøjelige til at
afvise Indblanding. Skal Staten inden for Landets
eget Erhvervsliv foretage noget, bør det efter
denne Opfattelse alene ske til Produktionens
Fremme, medens denne ikke bør bebyrdes med
tyngende Kontrolforanstaltninger ell. paa
anden Maade belastes. Over for denne
Betragtning staar imidlertid den saakaldte
socialpolitiske Opfattelse, der nærer store
Betænkeligheder ved gennem Toldbeskyttelse at
fordyre den alm. Befolknings Levefod, men
derimod forlanger en stærk Statsindgriben til Gavn
for Forbrugerne og Arbejderne. Det er fra den
Side, at Kravet kommer om Beskyttelse for
Forbrugerne mod Truster, Monopoler,
Jordværdistigning m. v. samt om Foranstaltninger til
Arbejderklassens Løftelse og Sikring.
K. R.-H.
Konkurrenceforbud [-’raŋsə-]. I
Forretningslivet forekommer hyppigt Vedtagelser, der
indskrænker den enkeltes Næringsfrihed
derved, at han overfor en anden Person paatager
sig den Forpligtelse inden for et vist Tidsrum
og et vist Omraade ikke at drive en vis Art af
Næringsvirksomhed. Forpligtelsen kan være
gensidig, saaledes mellem to Kompagnoner, der
ferpligter sig indbyrdes til, saa længe den
fælles Virksomhed bestaar, ikke at drive nogen
anden Næring. Eller den kan være ensidig,
saaledes ved Kontrakter mellem Principaler og
Funktionærer, hvor disse forpligter sig til ikke
at deltage i nogen konkurrerende Virksomhed.
En vigtigere Sondring end den anførte er dog,
om Forpligtelsen paatages, medens den
paagældende er Deltager ell. ansat i den
Forretning, af Hensyn til hvilken Forpligtelsen
paatages, ell. om Forpligtelsen gælder, efter at den
paagældende er fratraadt denne Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>