Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Skyldnerens Ejendomme, de, der, indtil de
faar Betaling, er berettigede til at tilbageholde
Ting af Boet, som de indesidder med, ell. som
kan skaffe sig Fyldestgørelse ved at afdrage
deres Krav i, hvad de selv skylder til Boet. Ingen
af disse behøver at melde sig i Boet, undtagen
for saa vidt de vil søge Dækning for det Beløb,
hvormed de ikke opnaar Fyldestgørelse gennem
deres særlige Sikkerhed. Ogsaa Panthaverne i
Boets faste Ejendomme er iflg. Retsplejelov
1916 § 680 Separatister, naar de inden 1
Maaned efter K. erklærer at ville blive ved Pantet
og frafalde Krav paa Boet.
En særlig Stilling inden for Kreditorernes
Række indtager ogsaa de saakaldte
Massekreditorer ɔ: alle de, hvis Fordringer er
opstaaede ved ell. iflg. selve
Konkursbehandlingen. Disse er egl. ikke Fallentens, men hans
Kreditorers Kreditorer, og det er klart, at
saadanne Gældsposter, der nødvendig flyder af
Konkursbehandlingen, f. Eks. Skiftegebyrer ell.
Betaling for Bekendtgørelser i Bladene, maa
betales fuldt ud af Boets Midler, før der kan
blive noget til Deling mellem de alm.
Kreditorer. Kun hvis Boet ikke er tilstrækkeligt til
Dækning af Massekravene, kan der blive Tale
om K. mellem disse.
Men heller ikke de egl. Konkurskreditorer
er ens stillede; ogsaa disse skal efter den
Sikkerhed, hvormed de iflg. Loven ell. særlig
Aftale er udrustede, fyldestgøres i en bestemt
Følgeorden, den saakaldte Konkursorden.
Denne omfatter efter dansk Ret 7 Klasser ell., naar
Gavekreditorerne holdes for sig, i
Virkeligheden 8 Klasser Kreditorer, hvoraf den første
Klasse bestaar af Massekreditorerne, der jo
først skal dækkes. Bl. de andre Fordringer,
der skal betales forud for simple
Gældsfordringer, kan nævnes først de med Panteret
udrustede: Tiendetagerens Krav paa Tiende,
Bankhæftelsesrenten, Grundskatter til Stat ell.
Kommune, Underpant i fast Ejendom, for saa vidt
Panthaveren ikke vælger separat Forfølgning,
fremdeles de personlig privilegerede Krav,
Husværtens Fordring paa Leje, Tyendes og
Arbejderes Krav paa Løn, Lægers, Apotekeres og
Jordemødres Krav paa Honorar, Skatter og
Afgifter til det Offentlige m. m. samt derefter
Underpant i Løsøre. Først naar disse
fortrinsberettigede Krav er dækkede, kommer Turen
til de simple Gældsfordringer, som ikke ved
Loven ell. særlig Aftale er blevne sikrede ved Pant
ell. Konkursprivilegium, dog at Gaver ikke kan
fordres opfyldte af Boet, før alle andre
Fordringer fuldt ud er dækkede (jfr at f. Eks. efter
tysk Ret Krav paa Gaver overhovedet ikke
kan gøres gældende under
Konkursbehandlingen).
Afkræftelse af Retshandler. En
medvirkende Grund til, at K. begæres, kan den
Omstændighed være, at Kreditorerne
derigennem vil søge at faa omstødt Retshandeler, som
Skyldneren har indgaaet som insolvent for at
begunstige enkelte Kreditorer, ell. hvorved
Kreditorernes Udsigt til at faa Dækning væsentlig
forringes. Det er klart, at slige Transaktioner
fra en insolvent Skyldners Side i vidt Omfang
vil være i Strid med hans Kreditorers Ret, og
der hjemles derfor gennem Konkursinstituttet
en Adgang til at faa slige Retshandeler in
fraudem creditorum afkræftede ell. omstødte,
saaledes at den af Boet urettelig udgaaede
Aktivmasse atter tilbageføres til dette. Iflg.
Konkurslovens §§ 20—30 samt L. 30. Marts 1901 kan
flg. Retshandler afkræftes i Tilfælde af K. — i
Alm. dog kun under Forudsætning af ond Tro
fra Medkontrahentens Side. Først de paa et
Tidspunkt, hvor Skyldneren maatte forudse sin
Fallit, som nær forestaaende, foretagne
Retshandeler, hvorved Fallenten har begunstiget
enkelte Fordringshavere paa de andres
Bekostning, dels visse inden for et bestemt kritisk
Tidspunkt (8 Uger) inden K. foretagne
mistænkelige Retshandeler som Indrømmelse af Pant
for Forpligtelser, der ikke samtidig stiftes,
Udlæg ell. Afsætning af et i det kritiske Tidsrum
indgaaet Forlig, Betaling af ikke forfalden Gæld
ell. Betaling af forfalden Gæld med usædvanlige
Betalingsmidler o. s. v., dels Gaver og
uforholdsmæssig store Livrenter, stiftede af
Skyldneren som insolvent i Løbet af det sidste Aar
før K., samt endelig alle for Kreditorerne
skadelige Afhændelser til visse Fallenten
nærstaaende Personer, selv om de er foretagne endnu
længere Tid før K., naar Fallenten blot da var
ell. ved Transaktionerne gjorde sig insolvent.
II. Konkursforfølgningen.
Konkursretter. Konkursbehandling
foretages uden for Kbhvn af den alm.
Underdommer som Skifteforvalter, i Kbhvn af to af
Byrettens Dommere som Skifteforvaltere, idet
den tidligere særlige Skiftekommission ved Hof-
og Stadsretten er bortfalden ved Retsplejelov
1916. Handlendes, Fabrikanters og Skibsrederes
Boer i Kbhvn behandles dog vedblivende af
Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.
Ekstraordinære Skiftekommissarier kan nu kun
udnævnes i Undtagelsestilfældene efter
Sparekasseloven af 28. Maj 1880 § 8, Retsplejelovens
§ 667 og Banklov 4. Oktbr 1919 § 16.
K.’s Indtræden. K. kan aabnes dels paa
Skyldnerens egen, dels paa en Kreditors
Begæring og dels endelig i visse Tilfælde blot
paa Opfordring fra en Fordringshavers Side.
For at Skyldneren kan begære sit Bo taget
under K. af Skifteretten, er det tilstrækkeligt,
at han opgiver at tro sig ude af Stand til at
fyldestgøre sine Gældsforpligtelser, da han jo
ikke kan forudsættes uden skellig Grund at ville
fremsætte slig Begæring. Handlende,
Fabrikanter og Skibsredere har endog en vis Pligt til at
erklære sig fallit, nemlig, naar den aarlige
Opgørelse af deres Status i de sidste 3 Aar har
vist en stadig Tilbagegang, og Underbalancen
udgør 30 % af Aktivmassen. En særlig Regel
om Banker er givet ved Bankloven af 4. Oktbr
1919 § 16.
Derimod maa særlige Bevisligheder
præsteres, for at en Kreditor mod Skyldnerens
Protest skal kunne erklære denne fallit. Det maa
her godtgøres, f. Eks. ved hvad der er oplyst
under en tidligere foretagen
Eksekutionsforretning ell. ved Skyldnerens egen Tilstaaelse,
at denne sidste er insolvent, og fremdeles maa
Kreditors Fordring baade være forfalden og
ikke sikret med tilstrækkelig Pant, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
