Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurs - Konkylier - Konkyliologi - Konneks - Konneksion - Konneksitet ell. Konneksion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og deres samlede Tilgodehavende udgør over
Halvdelen af Fordringerne.
Den første Udlodning skal ske, naar der kan
udloddes mindst 5 % til de uprioriterede
Fordringshavere. Siden gentages saadan Udlodning,
saa ofte der haves 10 % af Gældens
Kapitalbeløb til Udlodning.
Adgang til at opnaa Tvangsakkord har nu
enhver Skyldner, ikke bare Handelsmænd.
Denne Adgang falder dog bort, hvis han senere
end 2 Aar før K. ell. Akkordforhandlingen har
gjort sig skyldig i ell. er domfældt for saadant
strafbart Forhold, som omhandles i Strfl.’s §§
281—287. Ligesaa, hvis han uden
tilfredsstillende Grunde har undladt at efterkomme, hvad
Loven paalægger ham. Til Vedtagelse af
Akkorden kræves der bl. Fordringshaverne
kvalificeret Flertal, som er forsk. efter Størrelsen af
den tilbudte Akkordprocent. Bydes der mindst
50 % af de uprioriterede Fordringer, kræves
det, at 2/3 af Fordringshaverne har stemt for
Akkorden, og de maa repræsentere 2/3 af
Fordringerne. Bydes der mindre end 50 %, er de
tilsvarende Brøker 3/4. Skifteretten skal nægte
at stadfæste Akkorden, naar den ikke giver alle
Fordringshavere, som ikke har samtykket i at
staa tilbage, lige Ret. Bydes der ikke mindst
25 %, og Skyldnerens Uvederhæftighed ikke er
hidført ved ham utilregneligt Uheld, maa
Akkordforslaget antages af alle kendte
Fordringshavere, for at Retten skal kunne stadfæste det.
Stadfæstelse kan ogsaa nægtes efter
Andragende, naar det paavises, at Akkorden er
istandbragt ved Begunstigelse af nogen
Fordringshaver ell. ved Løfte om saadan enten fra
Skyldnerens ell. nogen Trediemands Side, ell. at
Akkorden ikke stemmer med Fordringshavernes
fælles Interesse. Det kan ogsaa gøres til
Betingelse for Akkordens Stadfæstelse, at Skyldneren
underkaster sig Tilsyn med Akkordens
Opfyldelse. Skifterettens Beslutninger ang.
Stadfæstelsen kan paakæres ikke alene af
Fordringshaverne, men i Tilfælde ogsaa af Skyldneren.
L. 6. Maj 1899 om Akkordforhandling giver
en Skyldner Adgang til under offentlig Kontrol at
forhandle om og opnaa Akkord uden
Konkursbehandling. Han indgiver Andragende derom til
Skifteretten, som i Tilfælde aabner
Akkordforhandlingen ved en Kendelse og beskikker en
Akkordkommissær samt til i Forening med ham
at danne Akkordstyret to Mænd, som fortrinsvis
skal tages bl. Fordringshaverne. Skyldneren
vedbliver at forestaa sine Anliggender og sin
Forretning under Akkordstyrets Tilsyn. Hvad
dette bestemmer, er han forpligtet til at
efterkomme. Akkordstyret skal bekendtgøre
Akkordforhandlingens Aabning, sammenkalde et Møde
af Fordringshaverne til Behandling af
Akkordforslaget, sørge for Erhvervelse af de fornødne
Oplysninger ang. Boets Stilling og paa
Grundlag deraf udarbejde en Oversigt; denne
tilstilles Fordringshaverne sammen med Skyldnerens
Forslag til Akkord. Ang. Vedtagelsen og
Stadfæstelsen gælder i det væsentlige de samme
Regler som ved Akkordforhandling under K.
Fra den Tid Andragende om
Akkordforhandling er indgivet og indtil Akkordforhandlingens
Slutning, kan Afsætning ell. Indførsel ikke
afholdes i Skyldnerens Gods. I samme Tidsrum
kan heller ikke Boet besluttes taget under
Konkursbehandling efter Begæring af nogen
Kreditor. Straffebestemmelser især vedrørende K.
findes i Strfl.’s §§ 281—287.
K. Ø.
Konkylier, d/s. s. Bløddyrskaller.
Betegnelsen anvendes fortrinsvis for smukke
Sneglehuse. Se Snegle.
(A. C. J.). C. M. S.
Konkyliologi, d. s. s. Malacologi ɔ:
Læren om Bløddyrene, men Navnet K.
anvendes hyppig til kun at betegne den Del af
Malacologien, der behandler Bløddyrenes Skaller.
Saaledes opfattet har K. navnlig i tidligere Tid
spillet en betydelig Rolle, idet man da langt
mere eksklusivt end i Nutiden baserede
Bløddyrenes Systematik paa Skallerne (Adanson,
Linné, Lamarck, Blainville). Ved Nutidens
mere indgaaende systematiske Studier har det vist
sig, at medens Skallerne hyppig afgiver gode
Skelnemærker for Varieteterne og nogenlunde
brugbare Holdepunkter for Arter og Slægter,
er de temmelig værdiløse, naar Talen er om
Inddelinger i større Grupper (Familier ell.
Ordener). Naar man nutildags paa visse
Omraader vedbliver at udvikle en rent konkyliologisk
Systematik, faar dette mere Bet. for
Palæontologien end for Zoologien. Da det tidligere har
været en udbredt Passion at anlægge
Konkyliesamlinger, har K. haft Bet. for mangfoldige
Amatører og Samlere, for hvem det navnlig var
vigtigt at lære de sjældne Arter at kende. En
Mængde kostbare Værker, med farvetrykte
Billeder af Sneglehuse og Muslingeskaller, har
gjort det forholdsvis let at erhverve et
betydeligt Formkendiskab uden videre zool. Indsigt og
er derfor foruden til videnskabelig Brug blevne
meget benyttede af Samlere og
Naturaliehandlere. (Litt.: M. Lister, Historia s. synopsis
meth. Conchyliorum [1685—92]; Adanson,
Hist nat. du Sénégal, Coquillages [Paris 1757];
Martini und Chemnitz, »Neues system.
Conchylien-Cabdnet« [Nürnberg 1769—1829 og
en ny Udg. fra 1837]; L. C. Kiener, Spécies
génér. et iconographie d. Coquilles vivantes
[Paris 1834—80]; L. Reeve, Conchologia
iconica [London 1843—78]; E. Rossmässler,
»Iconographie« etc. [Dresden, Wiesbaden
1835—1922]; G. P. Deshayes, Traité élém. de
Conchyliologie [Paris 1839—57]; G. W. Tryon,
Manual of Conchology [Philadelphia fra 1878].
— Om malacologiske Værker, der ikke i
væsentlig Grad holder sig til Skallerne, se
Bløddyr og Specialartiklerne).
(A. C. J.). C. M. S.
Konneks, se Konneksitet.
Konneksion (lat.), Forbindelse, fordelagtigt
Bekendtskab; Konneksioner,
indflydelsesrige Forbindelser (Bekendtskaber).
Konneksitet ell. Konneksion (lat.),
Forbindelse, Sammenhæng. Konnekse
Fordringer: Fordringer, der staar i Sammenhæng med
hverandre, rejser sig af samme Retsforhold, f.
Eks. Sælgerens og Køberens indbyrdes
Fordringer. Hvor der er en saadan naturlig
Sammenhæng mellem Fordringer, bør disse saa vidt
muligt følges ad, og navnlig har hver af
Parterne i Forholdet, naar de over for hverandre
staaende Fordringer begge er forfaldne og
kompensable, Ret til at forlange, at deres
Mellemværende afgøres ved indbyrdes Modregning, og
at Modpartens Krav ikke udskilles af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
