Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konvention - Konventionalbøde - Konventionaltarif - konventionel - Konventionstarif - Konventualer - Konventualinde - Konvergens - Konvergent - konvergere - Konversation - Konversationsleksikon - Konversationsopera - Konversationsstykke - konversere - Konversion - Konversionssalpeter - Konverter - konvertere - Konvertering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsslutninger, indgaas som Traktater.
Overenskomsten af 1919 om Oprettelsen af Folkenes
Forbund kaldes hverken K. ell. Traktat, men
en Pagt (fr. pacte, eng. covenant), der findes
i de efter Verdenskrigen afsluttede
Fredstraktater. Paa den anden Side bruges om
internationale Aftaler af mindre Bet. ofte
Betegnelser som Overenskomst ell. Arrangement. Se
i øvrigt Traktat.
G. R.
K. i Moss, se Norge, »Historie«.
Konventionalbøde, se
Pønalstipulation.
Konventionaltarif, en Toldtarif, der er
baseret paa Overenskomst, altsaa gældende over
for Lande, med hvilke man har Handelstraktat,
i Modsætning til Generaltariffen, der har højere
Satser og gælder over for de Lande, med
hvilke ingen Traktat er afsluttet. Benævnelsen
benyttedes navnlig i Frankrig indtil 1892, i
hvilket Aar den paa forsk. Tariftraktater i
Forbindelse med Mestbegunstigelsestraktater baserede
K. ved disses Bortfalden ophævedes og afløstes
af en Minimaltarif, der er autonom (ɔ: at dens
enkelte Satser ikke er dikterede af nogen
Traktat), og som paa kort Tid ad Gangen kan
indrømmes Stater, der giver Frankrig tilsvarende
Begunstigelser, medens andre Stater behandles
efter Maksimaltariffen (smlg.
Handelstraktater).
(E. M.). C. Th.
konventionel (lat.), vedtægtsmæssig; hvad
der er anerkendt som passende, svarende til
Konveniensen.
Konventionstarif, d. s. s.
Konventionaltarif.
Konventualer, se
Franciskanerordenen.
Konventualinde kaldes den Kvinde, der har
Bolig i et Frøken- ell. Jomfrukloster.
Konvergens (lat.), se Produkt og Række.
Konvergent (lat.), se Kædebrøk,
Produkt og Række.
konvergere (lat.), se Produkt og Række.
Konversation (fr.), Samtale (særlig i
Selskabslivet); Konversationstone, det
dannede Selskabs Samtale-, Omgangstone.
Konversationsleksikon, se
Encyklopædi, særlig S. 182.
Konversationsopera, den moderne komiske
Opera med lystspilagtigt Indhold, i Reglen med
indflettet Dialog mellem Sangnumrene, som den
fortrinsvis er uddannet af Auber.
S. L.
Konversationsstykke, et lettere Skuespil
med en livlig og pointeret Dialog, i Reglen
henlagt til de højere Samfundslags Selskabsliv.
konversere (lat.), tale med, samtale.
Konversion (lat.) betegner i Logikken
Udledelsen af en Dom af en anden ved at
ombytte Subjekt og Prædikat. Kun i visse Tilfælde
følger den nydannede Doms Sandhed af den
opr. Doms Sandhed; hvornaar dette er
Tilfældet, og hvornaar man kun, ved yderligere
Omformning af Dommen kan opnaa dette,
undersøges i den formelle Logik. Eks.: K. af
Dommen »Sorg er ikke Glæde« er »Glæde er
ikke Sorg«.
Edg. R.
Konversionssalpeter, se Kaliumnitrat.
Konverter, d. s. s. Bessemerpære, se
Bessemerproces.
konvertere (lat.), foretage en Konvertering.
Konvertering, Forandring af et Laans
Betingelser ell. Ombytning af et Laan med et
andet, hvis Betingelser er forsk. fra det ældres.
Udtrykket bruges sædvanlig kun om Laan
emitterede af Stater, Kommuner,
Kreditforeninger o. l. Institutioner. En K. kan angaa
enhver Art af Laanebetingelser, saasom
Opsigelsesfristen, Formen som svævende ell.
konsolideret Gæld o. s. v., men vil hyppigst dreje
sig om Rentefoden. Hvad denne angaar, vil K.
i Reglen gaa ud paa en Rentenedsættelse.
Det modsatte kan indtræde i en opadgaaende
Renteperiode i de Tilfælde, hvor Laanet er
opsigeligt fra Kreditors Side, idet Debitor af
Frygt for en Opsigelse lader en Renteforhøjelse
indtræde. Det er dog ogsaa benyttet, hvor
Opsigelighed fra Kreditors Side ikke har været
til Stede, idet Renteforhøjelsen blev
indrømmet Kreditorerne paa Betingelse af, at de
forhøjede Laanets Kapital. Saadanne K. blev
benyttet gentagne Gange under Verdenskrigen,
bl. a. af England og Frankrig ved Udstedelsen
af Krigslaan; Ejere af ældre Krigslaan fik da
en Ret til at ombytte dem med de ny,
fordelagtigere Laan. For at en K., der gaar ud paa
Rentenedisættelse ell. anden Forringelse af
Kreditors Stilling, efter gældende stats- og
formueretlige Regler kan betragtes som fuldt ud
lovlig, maa enten samtlige Kreditorers Samtykke
opnaas, ell. Laanet maa kunne opsiges fra
Debitors Side, saa at der kan gives Kreditorerne
Valget imellem at finde sig i Rentenedsættelsen
ell. faa Kapitalen udbetalt. I modsat Fald kan
der ikke være Tale om en K., men kun om en
Rentereduktion — som Kreditoren muligvis
maa finde sig i af Mangel paa Magtmidler over
fior Debitor (Staten) — eller om en ligefrem
Fallit (Statsbankerot). Formen for en K. kan
være forsk., idet man foruden ligefrem at stille
Kreditorerne det omtalte Valg (og i
Sammenhæng dermed stifte et nyt Laan for den Del af
Kapitalen, der maa udbetales til de Kreditorer,
som foretrækker dette) ogsaa kan gaa den Vej
simpelt hen at opsige det gl. Laan til
Udbetaling og samtidig stifte et helt nyt billigere
Laan. De to Former af K. kan paa forsk.
Maader kombineres med hinanden, ligesom de
ogsaa kan kombineres med andre Transaktioner,
idet det ny Laans Beløb kan være større eller
mindre end det gamles. — Hvis det ny Laan
maa udstedes til en lavere Kurs end den,
hvortil det gl. indløses (i Alm. pari), maa der som
oftest, for at faa Kreditorerne til at
konvertere, tilbydes dem en Godtgørelse,
Konverteringspræmie.
Allerede i 17. og 18. Aarh. er K. af
Statsgæld foretaget af forsk. Stater, men en
væsentligere Rolle har den spillet i 19. Aarh., hvor
en kæmpemæssig K. foretoges af Goschen 1888;
ved denne konverteredes den eng. Statsgæld
ned til en aarlig Rente af 2 3/4 % indtil 1903
og 2 1/2 % efter dette Aar. Det drejede sig om
et Beløb af c. 591 Mill. £ (c. 10 3/4 Milliarder Kr).
Af danske K. af Statsgæld kan mærkes
flg.: 1825 optoges et 3 %’s Laan i London til
nominelt Beløb af 99 Mill. Kr, for dermed at
tilbagebetale tidligere 5 og 6 %’s Laan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
