Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korais, Adamantios - Korakan - Koral - Koralagat - Koralalger - Koraldyr - Koralerts - Koralfisk - Koralkalk - Korallav - Koraller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsmænds Taknemlighed, ligesom hans
Arbejder heller ikke er uden Bet. i filologisk
Henseende. K.’s efterladte Skr er udgivne i 7 Bd
(Athen 1881—89). (Litt.: »K.’s Selvbiografi«
[gr., Paris 1833]; A. Thereianos, »A. K.«
[3 Bd gr., Triest 1889—90]).
H. H. R.
Korakan, se Eleusine.
Koral (lat. cántus choralis), Betegnelse for
Sangen ved Gudstjenesten, udført af Koret (i
den katolske Kirke) ell. af Menigheden (i den
protestantiske Kirke). 1) I den kat. Kirke er
Navnet »K.« ensbetydende med »gregoriansk
Sang«. Om dens Oprindelse i de første kristne
Aarhundreder, dens forsk. Former og senere
Udvikling fra rytmisk Sang til Sang med lige
lange Toner (cantus planus), se
gregoriansk Kirkesang. 2) I den protestantiske
Kirke bestaar K. i Salmesang af Menigheden.
Om dens Oprindelse og Art, se
Kirkemusik. Ligesom sin kat. Navne har den gl.
protestantiske K. i Tidernes Løb tilsat sin opr.
Rytme, idet praktiske Hensyn navnlig til
Menighedens lettere Deltagelse i Sangen har medført,
at Koralmelodierne for største Delen synges
med lige lange Toner. Der har dog i vor Tid
gjort sig forsk. Bestræbelser gældende for at
føre de gl. Melodier tilbage til deres opr.
Skikkelse fra Reformationstiden, Bestræbelser, som
især i Tyskland har ført til et smukt Resultat.
Ogsaa de nordiske Lande har mere ell. mindre
været med i denne Bevægelse. (Litt.: »Musik
og Kirke« [1920]; Th. Laub, »Om
Kirkesangen« [Kbhvn 1887]; Behrens, »Om den
lutherske Salmesang« [Kria 1858];
Winter-Hjelm, »37 ældre Salmemelodier . . .« [Kria
1876]).
A. H.
Koralagat, se Agat.
Koralalger (Corallinaceæ), se Kalkalger.
Koraldyr, se Koraller.
Koralerts, en uren, krumbladet Varietet af
Kvægsølvlevermalm (se Cinnober) fra Idria
i Krain.
(N. V. U.). O. B. B.
Koralfisk, se Pomacentridæ.
Koralkalk, Kalksten, som hovedsagelig er
dannet af Koralstokke. K., hørende til det nyere
Kridt (se Kridtformationen),
forekommer i Danmark ved Fakse og i Skaane ved
Annetorp. Paa Gotland og i Kria’s Omegn
forekommer K. hørende til den gotlandske
Formation. K. hørende til Stenkulformationen og til
Juraformationen forekommer adskillige Steder i
Udlandet.
(V. M-n.). J. P. R.
Korallav, se Stereocaulon.
Koraller (Anthozoa, Blomsterdyr)
er ligesom Goplerne en Klasse af Polypdyrenes
Rk. og bygget efter samme Grundplan som
disse om end modificeret paa særlig Maade. De
fleste danner Kolonier, hvis enkelte Individ
(Koralpolyppen) er cylinderformet og som
Goplepolyppen bestaar af to Cellelag, Yder- og
Inderlag, det første beklæder Overfladen, det
sidste Legemets eneste Hulrum, Tarmhulen.
De fleste Celler i Legemet er Epithelceller, ofte
forsynede med Fimrehaar, men mellem dem
og udviklet af dem findes Sanse-, Nelde-,
Kirtel-, Nerve- og Muskelceller. Mellem disse to
Lag findes som hos Goplerne afsondret et
geléagtigt Mellemlag, hvori Celler fra Yderlaget
indvandrer; det er ikke som hos de øvrige
flercellede Dyr en egl. Mesoderm, men særlig hos
K. kan de indvandrede Celler blive saa talrige,
at det hele faar et hindevævsagtigt Udseende,
kan endog, være fibrillært, ligesom de
indvandrede Celler kan danne Kalkkorn.
Legemsformen afviger særligt i to Henseender fra
Goplepolyppen; for det første er den forreste Del af
Legemet kræoget ind i det øvrige saaledes, at
der dannes et Svælgrør, beklædt med
Yderlaget; den af Rørets to Aabninger, der svarer
til Goplernes, er da den nederste, der kan
lukkes med en Ringmuskel; for det andet er
Goplernes simple Maverum delt ved et Antal
Skillevægge (Mesenterier), foroven gaar de, i hvert
Fald de først dannede, lige fra Ydervæg til
Svælgrør, forneden ender de med en fri Rand
ind mod Midten, saaledes at Tværsnittet her
ligner Tværsnittet af en Valmuekapsel.
Maverummet er da kun fælles i Midten, men
fortsætter sig som Lommer mellem Skillevæggene
opad, hvor i Reglen hvert Rum forlænges ud
i en hul Fangearm (Tentakel), saa at Antallet
af disse svarer til Antallet af Maverum.
Tentaklerne sidder næsten altid i en enkelt Kreds, der
omgiver Mundskiven, i hvis Midte den
spalteformede ydre Mundaabning findes.
Fangearmenes Antal kan være 8, som hos Octactinia, hvor
de desuden kan være fjerformede, ell. optræde
i større Antal og da deleligt med 4 (de uddøde
Tetrakorallia) ell. 6 som hos de fleste
Polyactillia; med de høje Tal kan Antallet ogsaa blive
mere ubestemt. Skillevæggene har stor Bet. for
Dyrene, idet de yderst er forsynede med et
Muskelbundt, mest bestaaende af
Længdemuskler, som bevirker Legemets Sammentrækning,
idet samtidig det i Tarmhulen værende Vand
udstødes; hvert Bundt bestaar af Plader, der
gaar vinkelret ud fra Skillevæggene; inden for
Muskelbundtet, ɔ: ind mod Legemets
Midterakse findes Kønsorganerne, dog oftest ikke paa
de først dannede ell. paa de alleryngste
 |
| Fig. 1. Lodret Snit gennem en Polyp af Astroides calycularis. Man ser Mundaabning og Oesofagealrøret samt Skillevægge, Kalksepta’erne mellem disse og Skelettets (Sk) Columella. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
