Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe-Carisius, Hans - Krabbedykker - Krabbeedderkopper - Krabbehund - Krabbekrigen - Krabber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Stillinger at spille nogen fremtrædende
Rolle. Han fratraadte 1842 p. Gr. a. Uenighed
med Kongen om et Spørgsmaal af ringe Bet.,
og det er urigtigt, naar man har sat hans
Fratræden i Forbindelse med Prinsen af Nør’s
Udnævnelse til Statholder og kommanderende
General i Hertugdømmerne. Et Uddrag af K.’s
Indberetninger fra Sthlm 1814 til det danske
Udenrigsministerium er i Overs. fra
Originalpapirerne trykt i C. J. Anker’s »Unionens
Forberedelse og Tilblivelse« (Kria 1894).
N. N.
Krabbedykker, se Alkefugle, S. 517.
Krabbeedderkopper (Laterigradæ), en
navnlig i Nordamerika og Europa stærkt
repræsenteret Afdeling af Edderkopper, nærmest
karakteriseret ved de korte, brede og noget fladtrykte
For- og Bagkropafsnit. 2. Benpar er næsten
altid længst, og alle Benene strækkes altid stærkt
ud til Siden, særlig fordi Laarene holdes
vandret og er rettede stærkt udad, men tillige fordi
Bevægelsen mellem Laarpartiet og den
efterfølgende Del mere sker i et vandret end i et lodret
Plan. P. Gr. a. disse Bygningsforhold bevæger
K. sig hovedsagelig sidelæns saavel i Løb som
i Spring, om end Bevægelser dels fremad og
dels tilbage ingenlunde er udelukkede. Fam. er
i øvrigt karakteriseret ved 8 Øjne i to Rækker
(forreste fremadbuet), ved de middelstore
Giftkroge, hovedsagelig af samme Bygning hos Han
og Hun, de korte Spindevorter og de
tornbesatte Ben, der altid mangler Biklo, men som
undertiden er udstyrede med Hæftehaar.
De til denne Familie hørende Spindere er
Dagdyr, hovedsagelig bundne til Jordoverfladen,
særlig til tørre, sandede Partier, hen over hvilke
de kan bevæge sig paa Krabbevis med betydelig
Hurtighed; en Del er Skovdyr og optræder
navnlig under Træernes sprukne Bark, andre
jager paa lave Buske. De spinder ingen
Fangnet, men kaster sig i Spring fra deres
Smuthuller ud paa Byttet og drager i Alm. ingen
Sikkerhedstraad efter sig, inden de vover
Springet; derimod er en Del Former bleven kendte ved
at danne den saakaldte flyvende Sommer.
Æggene aflægges i en flad, hvid Silkekokon, der
snart med Undersiden er fæstet i Træernes
Barkrevner, snart ligger frit i et sammenkrøllet
Blad e. l. Der er sjælden betydelig
Forskellighed i Størrelse og Farve hos de to Køn; hos
en enkelt Form, Misumena vatica, er der dog
en meget betydelig Farveforskel. Familien deles
i to Grupper: Philodrominæ og Thomisinæ, der
adskilles fra hinanden ved, at sidstnævntes to
bageste Benpar er betydelig kortere og
spinklere end de to forreste Par, hvorimod alle 4
Benpar i første Gruppe omtr. er af ens
Længde og Tykkelse. I Danmark optræder c. 30
Arter, hvoraf det langt overvejende Antal (20)
tilhører Slægten Xysticus.
C. W.-L.
Krabbeedderkopper. Foroven: Dyr, der udsender og kryber hen over deres Lufttraad (»flyvende Sommer«). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>