Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreditforening - Kreditforsikring - Kreditiv ell. Akkreditiv - Kreditiv (folkeretlig) - Kreditkasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uberegneligt for dem, hvornaar deres
Obligationer bliver udtrukne, fordi der stadig
kommer ny til. Serieinddelingen af Bet. for
Obligationsejerne m. H. t. Amortisationen, og
medens dette Hensyn traadte i Baggrunden,
dengang Obligationerne stod omtr. i pari, har
det atter trængt sig frem, efter at den stigende
Rentefod har bragt Kursen ned. Det er derfor
sandsynligt, at man atter vil gaa bort fra den
indtraadte Tendens til at forlade
Serieinddelingen. Ogsaa i en anden Henseende vil dette
Hensyn faa Bet. Efter at det blev tilladt at
give uamortisable Laan, udstedte en enkelt
Forening saavel amortisable som uamortisable
Obligationer — de sidste i Beløb svarende til
den uamortisable Del af Laanene —, medens
andre K. for hele Laanet kun udstedte een Slags
Obligationer, hvorved det for Obligationsejeren
bliver ganske usikkert, om hans Obligation
overhovedet bliver udtrukken.
Efterhaanden bevirkede de talrige Serier, at
der kom en Mængde forskelligartede
Obligationer paa Markedet, og da Udvandringen af
disse Papirer til Udlandet omkr.
Aarhundredskiftet tog stærk Fart, oprettede Staten i 1906
en særlig Bank, Kongeriget Danmarks
Hypotekbank, hvis Formaal bl. a. er at
optage Laan i Udlandet, der sikres ved
Indkøb af hjemlige Kreditforeningsobligationer.
I Forbindelse med K. kan nævnes, at L. af
18. Decbr 1897 tillader Regeringen at give
Laaneforeninger mellem Grundejere, der
tilsigter at yde Laan mod Pant i faste
Ejendomme næst efter Laan af K. ell. offentlige
Midler, de samme Stempelbegunstigelser m.
H. t. de af Foreningen udstedte Obligationer
som de, der er tilstaaede K. Hermed var Vejen
aaben for en ny Klasse Foreninger, der i
Hovedsagen er opbygget paa samme Princip som
K., nemlig Hypotekforeningerne.
Forskellen er, at mens K. kun giver Laan mod
1. Prioritets Sikkerhed, udlaaner
Hypotekforeningerne mod sekundær Sikkerhed. Da
Risikoen derved er noget større end ved
K.-Laanene, er Rentefoden normalt 1/2 ell. 1 % højere.
Laangiveren sikres ved en Garantikapital, som
sammen med Pantesikkerheden og den
solidariske Forpligtelse skulde yde betryggende
Vilkaar. Lokale Hypotekforeninger findes i
Aarhus, Aalborg og Odense, men den første
store Hypotekforening oprettedes i 1875 under
Navn af Hypotekforeningen for Kbhvn og
Omegn. Senere er tilkommet Grundejernes
Hypotekforening i Kbhvn, Østifternes
Hypotekforening, Jysk Hypotekforening, Østifternes
Landhypotekforening, Jysk Landhypotekforening og
Husmandshypotekforeningen. Deres
Panteobligationers samlede Restbeløb udgjorde i 1919
160,3 Mill. Kr. (Litt.: Bergsøe, »Motiveret
Udkast til en Kreditforening for Danske
Grundbesiddere« [Kbhvn 1839]; Hein,
»Kollektivlaan« [Kbhvn 1893]; Art. »Landschaften« i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«).
(E. M.). C. Th.
Kreditforsikring, Forsikring mod Tab paa
Gældsfordringer ved Debitors Insolvens. I de
fleste større Lande er der gjort Forsøg paa at
gennemføre saadan Forsikring, og der bestaar
fl. Selskaber, som giver sig af dermed. For
saa vidt det drejer sig om ren personlig Gæld,
har Forsøgene hidtil ikke altid haft Held med
sig, og det er klart, at denne Forsikringsgren
frembyder Vanskeligheder, der paa Teknikkens
nuværende Standpunkt maa betegnes som meget
alvorlige. I de senere Aar arbejdes der paa at
udvikle Virksomheden i Forbindelse med
Oplysningsbureauer og Kreditreformforeninger.
Større Bet. har K. haft paa visse specielle
Kreditomraader. Se herom:
Hypotekforsikring og Kautionsforsikring.
(E. M.). C. Th.
Kreditiv ell. Akkreditiv, en Skrivelse,
hvorved Udstederen giver Modtageren Ret til
at disponere over et Beløb hos en Tredjemand
(akkreditere ham hos denne). K. kan
benyttes i St. f. Veksler til at overdrage en
Fordring og bruges bl. a. ogsaa til at forsyne
Rejsende med Midler til at hæve Penge i
Udlandet. K., hvorved en Rejsende bemyndiges til
at hæve Penge paa fl. forsk. St. i Udlandet,
kaldes Cirkulær- ell.
Rundrejseakkreditiv.
(E. M.). C. Th.
Kreditiv (folkeretlig), se akkreditere.
Kreditkasse, Navn paa fl. indbyrdes
forskelligartede Laaneinstitutter. Den 1786
oprettede K. var en Statsinstitution, som gav
Driftslaan til Bønder, der købte deres Gaarde, til
en Rente af 2 % og med en ringe aarlig
Afbetaling. Den ophævedes 1816. K. for
Husejerne i Kbhvn er en Forening af
Laangivere, der udlaaner mod Prioritet i faste
Ejendomme i Kbhvn og Omegn. Interessenterne
modtager Obligationer med halvaarlige
Rentekuponer i Lighed med de af
Kreditforeningerne udstedte. Laanene er uamortisable.
Anledningen til Oprettelsen af denne K. var
Kbhvn’s Brand 5.—7. Juni 1795. Da
Brandforsikringen var nødt til at erstatte en Del af
Skaden med Annuiteter, og det var vanskeligt
at faa Prioritetslaan, manglede en stor Del af
Husejerne Kapital til at genopbygge de brændte
Huse. Finansdeputeret Tetens, Prof. Abraham
Kall og Bogholder ved Kommercekollegiet Holm
traadte da sammen for at danne en K. Man
fik af Staten Fritagelse for Stempelafgift af de
af K. udstedte Obligationer og andre
Skattelettelser og desuden en Statsgaranti for indtil
300000 Rdl. Fundatsen stadfæstedes ved kgl.
Resol. af 1. Marts 1797. Den af Staten
garanterede Fond blev efterhaanden forhøjet og
naaede 1810 3 Mill. Rdl. Ved Statsbankerotten
1813 opstod der et Deficit, idet
Kasseobligationerne omskreves fra Kurant til Rigsmønt
Daler for Daler, medens Debitorernes
Obligationer omskreves i Forhold til deres Alder efter
Omregninger, der var ugunstigere for K. Da
Grunden til Kasseobligationernes
Omregningsforhold var den, at de p. Gr. a. Statsgarantien
betragtedes som offentlig Gæld, maatte Deficitet
falde Staten til Last, og denne blev K.’s
Debitor for Beløbet. Efter 1816 tilfredsstilledes den
voksende Trang til Laan ved Oprettelsen af en
Hjælpefond uden for Statsgarantien.
Hjælpefonden var opr. af Staten begrænset til 6 Mill.
Rdlr. (12 Mill. Kr.). 1876 ophævedes denne
Begrænsning mod, at Statsgarantien for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
