Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Faarene og Gederne. Industrien er
ubetydelig; dog spiller Fabrikationen af Sæbe nogen
Rolle og ligeledes Oliefabrikationen, men en
stor Mængde af Olivenolien benyttes kun til
Maskinolie i Frankrig; K.’s Sæber er derimod
berømte over hele Orienten.
Hovedudførselsartiklerne er Olivenolie, Sæbe, Vin,
Johannesbrød, Huder og Sydfrugter; Indførselsartiklerne
er Korn, Talksten til Sæbefabrikationen og
Industriartikler. De vigtigste Handelshavne er
Kanea (Canea), Suda-Bugten, Kandia,
Rethymnos og San Nicola. I administrativ Henseende
er Øen delt i 4 Nomos: Kanea, Heraclion
(Kandia), Lassithion og Rethymnos.
C. A.
K.’s Historie. K.’s opr. Indb. menes at
have været Kariere og Pelasger, men fra 16.
Aarh. f. Kr. begyndte fønikiske Nybyggere at
bosætte sig, og Øen blev ved sin Beliggenhed
en naturlig Bro for Fønikernes Vandringer til
det vestlige Europa. Deraf opstod Sagnene om
Zeus’ Fødsel paa Bjerget Ida, om Europa’s
Bortførelse fra Fønikien og Landsættelse paa
K., og om hendes Søn Kong Minos, der baade
var en mægtig Hersker paa Havet og en vis
Lovgiver, og tillige lod udføre vigtige
Kunstværker, særlig Labyrinten, hvor Uhyret
Minotauros havde Ophold, indtil Theseus ved
Ariadne’s Hjælp dræbte det. I 11. Aarh. f. Kr.
foregik en stærk Indvandring af Achæer og
Dorer, der undertvang de ældre Indb. og
udbredte deres Sprog og Sæder.
Samfundsordningen paa K. havde stor Lighed med den
spartanske: en herskende Krigerstand, der stod
over for halvfri Periøker og egl., arbejdende
Heloter, en streng Almenopdragelse og fælles
Maaltider, hvorfor det ogsaa senere fortaltes,
at Lykurg havde hentet Forbilledet for sine
Love paa K. Øen var tidlig stærkt befolket og
kaldes derfor hos Homer ȯen med de 100
Byer«; den var delt i en Snes mindre Stater,
der tit krigede indbyrdes, medens Forsøg paa
at samle dem til et Forbund mislykkedes. Hver
af Staterne styredes af 10 Mænd, valgte ud af
visse fornemme Slægter, og et Raad; de
vigtigste var Knossos, Gortys og Lyktos.
Indbyggerne drev omfattende Sørøveri, og Øen var
derfor et af Oldtidens største Slavemarkeder;
de gjorde desuden Tjeneste som Lejetropper,
særlig som Bueskytter og Slyngekastere, men
de havde kun et slet Rygte og beskyldtes for
at være vindesyge, troløse og løgnagtige.
68—66 f. Kr. blev K. indtagen af Romerne under
Metellus og en halv Snes Aar senere gjort til
rom. Prov., men knyttedes 27 f. Kr. sammen
med Kyrene og skiltes først derfra paa
Konstantin den Stores Tid.
Ved Romerrigets Deling kom K. selvfølgelig
til det østromerske Rige og blev 823 indtagen
af Araberne, hvis faste Lejr Khandax senere
af Italienerne blev omdannet til Staden
Kandia. 961 toges Øen tilbage af Grækerne, men
blev efter det lat. Kejserdømmes Oprettelse
1204 overdragen til Bonifacius af Montferrat og
solgtes af ham til Venezia. Øens Opkomst
fremmedes ved ital. Nybyggere, men den styredes
med et Jernaag, og der vistes stor Haardhed
mod den gr., kætterske Befolkning. Et
alvorligt Oprør fandt St. 1363, og det hævnedes
senere paa en grusom og svigefuld Maade,
idet en Mængde ansete Grækere lokkedes
sammen ved et Bryllup og nedhuggedes uden
Skaansel. 1645 begyndte Tyrkerne at angribe
K. og indtog bl. a. Kanea og Retimo; under
Ledelse af Cornaro og Morosini gjorde
Venetianerne tapper og haardnakket Modstand,
men i Septbr. 1669 efter omtr. halvtredje Aars
Belejring blev ogsaa Kandia indtagen og
dermed hele Øen bragt under tyrk. Herredømme.
Dette var dog i de første 100 Aar ikke særlig
trykkende, men efter en mislykket Opstand
1770 (under den russ.-tyrk. Krig) forværredes
Forholdet. I Bjergene holdt de tapre Sfakioter
sig næsten uafhængige lige siden 16. Aarh.
Derimod gik i Tidens Løb en Del af Indb. over
til Muhammedanismen for at nyde Fordelene
af at hylde den herskende Tro, men vedblev
dog at staa i et venskabeligt Forhold til deres
kristne Stammefrænder, ligesom de ogsaa
beholdt deres gr. Modersmaal; blandede
Ægteskaber knyttedes jævnlig, og saa lidt Hensyn
toges til Trosforskellen, at Muhammedanere
endog stundom var Faddere ved kristne Børns
Daab. I de sidste Menneskealdere dannedes
først en skarp Kløft imellem Kristne og
Muhammedanere, idet Uligheder i
Trosbekendelse overvejede Fællesskabet i Byrd og Sprog.
Under den gr. Frihedskrig gjordes ogsaa
Opstand paa K., men den undertryktes 1824 med
Haardhed af Mehemed Ali, som til Løn fik
Lov at beholde Øen under Sultanens
Overhøjhed, indtil den efter hans uheldige Krig 1840
igen kom under tyrk. Styrelse.
Denne var i den første Snes Aar taalelig;
men siden Maj 1866, da de Kristne gjorde
Opstand for at opnaa Tilslutning til Grækenland,
hvad de ioniske Øer 2 Aar forinden havde
vundet, har K. været Skuepladsen for
gentagne Uroligheder og blodige Kampe. Den
første Opstand varede over 2 Aar, og
Kampen førtes med stor Haardnakkethed (21.
Novbr. 1866 sprængtes Klosteret Arkadion i
Luften af selve dets Forsvarere, da de ikke
længer kunde holde sig mod Tyrkernes
Angreb); den understøttedes fra Grækenland,
indtil Stormagternes Indblanding nødte dette til
at høre op med sin Hjælp, og den
undertryktes først, da en stor tyrk. Troppestyrke var
ført over til Øen af Omar Pasha, og da den
gr. Blokadebryder Enosis var bleven spærret
inde i Syras Havn af Hobart Pasha. Enkelte
Udlændinge, bl. a. Franskmanden G. Flourens,
kæmpede paa Grækernes Side. Under
Opstanden lagdes en stor Del af Øen øde, og over
30000 Kretensere flygtede til Grækenland; de
fleste vendte dog senere tilbage. Af Hensyn til
Stormagterne tilsagdes der Amnesti,
Ligestilling for de Kristne med Muhammedanerne og
Skattenedsættelse; Øen skulde fremdeles have
en selvstændig Forvaltning, og efter den ny
Grundlov af Januar 1869 stilledes en folkevalgt
Forsamling ved Siden af den tyrk. Statholder.
Men det viste sig desværre snart, at Løfterne
kun var gjort paa Skrømt; der tilstodes
hverken Ytringsfrihed for Forsamlingen ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
