Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudt - Krudtfabrik - Krudtfabrikation - Krudtgas - Krudthorn - Krudtkammer - Krudtmaal - Krudtmagasin - Krudtmølle - Krudtprøve - Krudtsammensværgelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sønderdeles til Korn ved to Sæt Snit vinkelret
paa hinanden ved at føres gennem Valser
forsynede med Knive. Kornenes Længde og Bredde
er meget forsk. og kan enten, være mange
Gange større end Tykkelsen, hvorved der
fremkommer det egl. Bladkrudt ell.
Strimmelkrudt, ell. nærme sig Tykkelsen i Størrelse,
hvorved Kornene faar Udseende af
Parallelopipeder ell. Terninger. Traadkrudtet presses og
kornes i en lodret Cylinder med gennemhullet
Bund. Krudtmassen fyldes i Cylinderen, og et
Stempel, som bevæges enten ved en Skrue ell.
ved hydraulisk Tryk, tvinger den ud gennem
Hullerne i Form af lange Traade. Traadene
afskæres derpaa enten for Haanden ell. ved
Maskine i den Længde, man ønsker dem,
undertiden i samme Længde som den Ladning,
hvortil de skal bruges, undertiden som smaa
cylindriske Korn. For at kunne uddrive
Gelatineringsmidlet fuldstændig af de færdige Korn
maa man gøre en af disses Dimensioner
forholdsvis lille; man kan derfor ikke fremstille
røgfrit K. af de ved sort og brunt K. til svært
Skyts brugelige Former. Ved Nitroglycerinkrudt
med lavt nitreret Skydebomuld er Kornformen
dog mere vilkaarlig, da Krudtmassen jo her
ikke indeholder noget særligt
Gelatineringsmiddel. Efter Korningen underkastes K. en
Tørring, navnlig for at uddrive den
tilbageværende Del af Opløsningsmidlet, undertiden
forbundet med en Udvaskning i varmt Vand.
Tiden for Tørringen, der sker ved varm Luft,
hvis Temp. ikke maa overskride 70° for
Skydebomuldskrudt og 40° for Nitroglycerinkrudt,
kan være fra 1 Døgn til 3 Uger, navnlig
rettende sig efter K.’s Dimensioner og den Omhu,
hvormed Udvaskningen er foretaget. Efter
Tørringen følger for de finkornede Krudtsorters
Vedk. en Sigtning, ligesom K. ogsaa oftest
poleres med en ringe Mængde Grafit. For at
opnaa størst mulig Ensartethed blandes K. før
og efter Tørringen. Endelig prøves dets alm.
Beskaffenhed, Kornstørrelse, Fugtighed,
Vægtfylde, samt dets ballistiske Egenskaber.
Skydebomuldskrudt anvendes i Frankrig,
Tyskland, Østerrig, Rusland, Schweiz, Belgien,
Holland, Danmark, Norge og Sverige,
Nitroglycerinkrudt med højt nitreret Bomuld i England,
med lavt nitreret Bomuld i Tyskland og Italien.
Røgfrit K. antændes vanskeligere end
Sortkrudt, og Antændelsen forplantes
betydelig langsommere langs Overfladen end ved
dette. Hastigheden, hvormed Ilden forplantes over
Overfladen af et større Krudtkorn, er c. 10
mm i Sek. Forbrændingen i fri Luft
foregaar meget rolig under Udvikling af en
sbor gul Flamme, og saa langsomt, at
Opblusningen næppe engang kan siges at have
Karakter af en Forpufning.
Forbrændingsprodukterne er saa
godt som udelukkende luftformede og bestaar
hovedsagelig af Kulsyre, Kulilte, Brint og
Kvælstof, hvortil undertiden kommer mindre
Mængder af andre Luftarter. Desuden dannes
ved Forbrændingen en stor Del Vanddampe,
ligesom Forbrændingsprodukterne indeholder
en ringe Mængde faste Stoffer, der væsentligst
bestaar af Aske, og som i Forening med de
fortættede Vanddampe giver Anledning til en
ringe Røg og Slamdannelse.
H. H.
Krudtfabrik, se Krudt.
Krudtfabrikation, se Krudt.
Krudtgas, se Krudt.
Krudthorn, en Beholder, hvori Skytten,
inden Patronerne blev alm., opbevarede sit
Krudt. Den var i Alm. af Horn og havde Form
som et Horn.
H. H.
Krudtkammer (i Skyts), d. s. s.
Kammer.
Krudtmaal, et Maal, der rummede en saa
stor Mængde Krudt, som der medgik til en
Ladning. K. var ofte i Forbindelse med
Krudthornet, saaledes at Maalet fyldtes, naar man
aabnede en Klap, der lukkede for Hornet.
H. H.
Krudtmagasin er Fællesbetegnelse for
Magasiner, bestemte til Opbevaring af de
egentlige Sprængstoffer med deres Tændmidler, hvad
enten det drejer sig om Krudt ell. brisante
Sprængstoffer. Freds-K. lægges paa øde og
afsides Steder, gives en meget let Konstruktion
og forsynes med Lynildsledere, Sprrængvolde,
for at begrænse Virkningen af en Sprængning,
og Indhegning samt i mange Tilfælde med en
stadig Bevogtning. Krigs-K. findes i
Fæstningsværker i bombesikre Rum, men
indeholder i Alm. ikke større Beholdninger. I ældre
Tid opbevaredes Krudtet ofte i
Krudttaarne, der var murede Bygninger af ret svær
Konstruktion (se Magasiner).
Sch. P.
Krudtmølle, se Krudt.
Krudtprøve, se Krudt.
Krudtsammensværgelsen (The
Gunpowder Plot) kaldes en Forbindelse, der blev
indgaaet af nogle misfornøjede Katolikker i
England under Jakob I med det Formaal at
sprænge ham samt Over- og Underhuset i Luften.
De eng. Katolikker havde nemlig sat store
Forhaabninger til Maria Stuart’s Søn, og straks
efter Jakob’s Tronbestigelse saa det ogsaa ud,
som om disse skulde blive opfyldte, idet han
erklærede sig imod Forfølgelsen af
Katolikkerne, saafremt de vilde være tro Undersaatter;
men da han bemærkede, at deres Antal tog
stærkt til under de trygge Forhold, blev
han urolig for Følgerne og lod sig bevæge til
at udstede en Forordning, hvorved de kat.
Præster forvistes fra London (22, Febr 1604).
Herover blev Katolikkerne forbitrede, og en
af dem ved Navn Robert Catesby fattede den
fortvivlede Plan til K., hvorved han haabede
at skaffe Plads for en Regering, der var mere
gunstig stemt mod Katolicismen. Allerede i
Marts betroede han sig til en anden Katolik,
Thomas Winter, og i Beg. af Maj 1604
stiftedes K. af disse to og tre andre Katolikker,
Guy Fawkes, Thomas Percy og John Wright.
For at opnaa deres Hensigt lejede de et Hus,
som stødte op til Parlamentsbygningen, og
begyndte at lægge en Mine; men da de naaede
Bygningens Mur, fandt de, at denne var meget
tyk og haard, og fra den Tid gik Arbejdet kun
langsomt. Imidlertid forøgedes deres
Forbitrelse yderligere, ved at Jakob fornyede
Undtagelsesloven mod Katolikkerne (the recusancy
act), og da de tilfældig erfarede, at der var
en Kælder at faa til Leje under selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
