Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krydsbestøvning - krydse (Søv.) - krydse (i Væddeløb) - Krydser - Krydseren - Krydsfartøj - Krydsforbandt - Krydsforhør - Krydsgalop - Krydsholt - Krydshoved - Krydshug - Krydshvælving - Krydslamhed - Krydsmast - Krydsmejsel - Krydsning - Krydsningssporskifte - Krydspejling - Krydsskæring - Krydsslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krydsbestøvning, se Bestøvning, S.
120 og 123 ff. og Blomst, S. 462.
krydse (Søv.), betyder, at et Sejlskib
arbejder sig op mod Vinden ved at ligge saa tæt
ved Vinden som muligt, snart over den ene og
snart over den anden Bov. Bevægelsen
foregaar saaledes i en Siksaklinie. Anvendes ogsaa
til at betegne, at et Skib sejler frem og
tilbage i et Farvand i et ell. andet Formaal.
C. B-h.
krydse. Naar en Deltager i et Væddeløb
trænger sig frem foran en anden uden at være
mindst 2 klare Længder forud for ham, siges
han at k. ham. Han tvinger herved
Modparten til momentant at sagtne Farten. En saadan
Manøvre udelukker den, der k., fra Præmie
(se klar Længde).
(C. G. B.). O. P.
Krydser (Søv.). En Type Krigsskibe, der
udmærker sig ved stor Fart, stor Aktionsradius
og forholdsvis svær Armering, medens der er
lagt mindre Vægt paa Beskyttelse. De største
K., Kamp- ell. Slag-K. er lige saa store som
Kampskibene og anvendes i Søslagene i
Forbindelse med disse, i Reglen som Avantgarde
for ved Hjælp af den overlegne Fart at kunne
manøvrere Fjenden ind i en ugunstig Stilling.
De mindre K. anvendes til Kamp mod
Fjendens mindre Skibe, til Stationstjeneste,
Handelskrig, Efterretningstjeneste, Eskortering m.
m. (Se Krigsskibe).
C. B-h.
Krydseren, Navn paa to norske
Vittighedsblade: 1) grundlagt og udg. af D. Meidell,
begyndte at udkomme 7. Jan. 1849 og fortsattes til
Udløbet af 1854, da det gik over til at blive
politisk Dagblad under Navnet »Aftenbladet«.
— 2) grundlagt 1879 af Forf. J. B. Bull og
redigeret den meste Tid af Harald Schmidt,
som var navngiven Redaktør 1883—92. Bladets
Udgivelse standsede 17. Marts 1894, efter at
Forlagsretten var solgt til Udgiveren af et nyt
Vittighedsblad, »Korsaren«.
(J. B. H.). Wt. K.
Krydsfartøj kaldtes tidligere
Krydstoldvæsenets Fartøjer, der krydsede i Farvandene
for at forhindre Smugleri.
C. B-h.
Krydsforbandt, se Forbandt.
Krydsforhør. I eng. Proces afhøres Vidner
m. fl. først og fremmest af Parterne ell. disses
Repræsentanter, medens Spørgsmaal fra
Dommernes Side kun fremtræder som noget
supplerende og kontrollerende. Afhøringen fra den
Parts Side, der fører Vidnet, kaldes
examination in chief; Modpartens Modafhøring kaldes
cross-examination, hvorefter kan følge en
re-examination fra førstnævnte Parts Side. Som
dansk-norsk Betegnelse for hele denne Form
for Afhøring bruges jævnlig Udtrykket K. ell.
Krydsafhøring, og denne Form er efter
Retsplejelovens Ikrafttræden her i Landet blevet
den regelmæssige Form for Afhøring af
Vidner, Syns- og Skønsmænd og Parter i
borgerlige Sager, dog ikke ubetinget i Sager, der
behandles ved Underret. I Straffesager bliver
K. ogsaa anvendt, naar Afhøringen skal foregaa
for den dømmende Ret, altsaa navnlig overalt,
hvor Nævninger skal medvirke; derimod sker
Afhørelse under Forundersøgelsen
regelmæssig ved Dommeren.
E. T.
Krydsgalop, se Galop.
Krydsholt (Søv.). En Træ- ell.
Jernkonstruktion med to Opstandere, der anvendes til
Fastgørelse af svære Tovender, paa hvilke der
gaar svær Kraft, ved at krydse Tovet mellem
Opstanderne.
C. B-h.
Krydshoved, se
Krumtapmekanismen.
Krydshug, det andet System af Hug paa
en Fil, gaar krydsende Grundhugget fra
højre Side foroven til venstre forneden. Se for
øvrigt Fil.
F. W.
Krydshvælving kaldes den Hvælvingsform,
som fremkommer, naar to Tøndehvælvinger
(cylindriske Hvælvinger) med samme Højde
skærer hinanden under en ret Vinkel, og de Dele
af den ene Cylinderflade, der ligger inden i
den anden, borttages.
A. O-d.
Krydslamhed er Fællesbetegnelsen for
forskellige, fuldstændige ell. ufuldstændige
Lamheder (Paralyse, Parese, Paraplegi) udgaaende
fra selve Rygmarven ell. Baglemmernes
Nerver hos Dyrene.
(G. S.). F. N.
Krydsmast, den agterste (bageste) af et
fuldtrigget Skibs 3 Master. K. kaldes ogsaa
Mesansmasten. Samtlige Rundholter og
Takkelage, der hører til K., betegnes ved
Navnet Krydsrejsning ell. Krydstop, og
hvert Rundholt ell. hver Tovende har til sin
særlige Betegnelse Ordet Kryds foran sit egl.
Navn, f. Eks. Krydsmærs, Krydssejl,
Kryds-Stængebarduner,
Krydsbras, Boven-Krydsfald (se
Takkelage), ligesom Godset paa Storrejsningen og
Forrejsningen har Tillægsbetegnelser af henh.
Stor- og For- ell. Forre-.
C. B-h.
Krydsmejsel, se Mejsel.
Krydsning kaldes i Biologien det Forhold,
at et Individ, hørende til en given systematisk
Enhed — Art, Varietet, Race o. s. v. —
befrugtes af et Individ, der hører til en anden
systematisk Enhed. Produktet af K. kaldes Bastard.
Om K. af Husdyr, se Husdyravl, om
Kulturplanter, se de enkelte Arter.
W. J.
Krydsningssporskifte, se Sporskifte.
Krydspejling (Søv.), en terrestrisk
Observation til Bestemmelse af Skibets Plads, naar to
(ell. fl.) kendte og i Søkortet afsatte Punkter
af Land haves i Sigte. Ved Hjælp af en
Pejlskive og et Kompas ell. ved et Pejlkompas
bestemmes den Kompasretning, hvori Skibet har
de to Landpunkter (Pynter, Kirke- ell.
Fyrtaarne, Bjergtoppe, Skovkanter e. l.). Paa
Søkortet drages derefter Linier ud fra disse i
modsat Retning af de observerede
Kompasretninger. Liniernes Skæringspunkt i Kortet er da
Skibets Plads. Benyttes 3 ell. fl. Punkter i
Land til K., har man i den Nøjagtighed,
hvormed Linierne støder sammen i eet Punkt, en
Prøve paa Observationens Paalidelighed. Den
Vinkel, under hvilken de to skærende Linier
støder sammen, skal helst være c. 90°; er
den under 15—20°, bliver K. mindre nøjagtig.
C. B-h.
Krydsskæring kaldes en saadan
Oparbejdning (ved Sav) af Træstammer, at Snitfladerne
kommer til i saa høj Grad som muligt at ligge
parallelt med Marvstraalerne.
C. V. P.
Krydsslag, se Jerntraadstove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
