Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 811 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavistes saaledes i hele Landet 442 Tilfælde
hos Mænd, men 693 Tilfælde hos Kvinder
(svarende til 34 og 51 pr. 100000). Sygdommens
overvejende Forekomst hos Kvinder skyldes, at
K. meget hyppigt udvikles i de indre kvindelige
Kønsorganer og Mælkekirtlerne. K. forekommer
sjældent hos Børn og Yngre. Bl. Kræfttilfældene
i disse Aldersklasser udgør Sarkomer et relativt
betydeligt Antal. Ved den danske Optælling
paavistes hos Personer i Alderen:

0—24	Aar	20		Tilf.	deraf	13	Sarkomer
25—49	—	285		—	—	27	—
50—84	—	og mere	811	—	—	32	—
Uangiven Alder		19		—	—	1	—

Omtr. Halvdelen af samtlige Kræftpatienter
var over 60 Aar, medens Personer over 60 Aar
kun udgjorde en Tiendedel af hele den danske
Befolkning. En Trediedel af denne var under 15
Aar, medens kun lidt over 1/2 % af
Kræftpatienterne var i denne Alder.

Mavesækken er det Organ, der hyppigst af
alle angribes af K., derefter følger
Mælkekirtlen, Livmoderen, Tarmkanalen og Huden. Ved
Optællingen i Danmark var af de paaviste 1135
Kræfttilfælde:

253	lokaliserede	til	Mavesækken,
198	—	-	Mælkekirtlen,
155	—	-	Livmoderen,
124	—	-	Tarmkanalen,
123	—	-	Huden,
40	—	-	Underlæben,
34	—	-	Spiserøret,
208	—	-	Legemets øvrige Organer.

Ogsaa bl. Dyr har K. ved moderne
Undersøgelser vist sig at forekomme langt hyppigere
end tidligere antaget. Ikke blot Pattedyr, men
ogsaa Fugle angribes ikke sjældent, medens der
hos Krybdyr ikke er paavist Kræftsvulster, og
hos Padder kun enkelte. Derimod er K. og
kræftlignende Svulster i talrige Tilfælde
iagttaget hos Fisk. K.’s relative Hyppighed i de
forsk. Organer viser betydelige Afvigelser hos
de forsk. Dyr og er heller ikke den samme
som hos Mennesket. Der foreligger intet
Holdepunkt for at antage, at K. hos Dyr kan smitte
Mennesker.

Bedst kendt er K.’s Forekomst hos
Husdyrene, bl. hvilke den er paavist hos Heste,
Køer, Faar, Svin, Hunde, Katte, Kaniner og
Høns. Hunde rammes saa alm. (særligt af K. i
Mælkekirtelen og Huden), at de endogsaa anses
for hyppigere at lide af K. end Mennesker.
Andre Husdyr angribes sjældnere, men en
sikker Bedømmelse af K.’s Forekomst
vanskeliggøres hos saadanne Dyr, ved at de
sædvanligvis dræbes, før de naar de højere Alderstrin,
i hvilke de ligesom Mennesker fortrinsvis bliver
kræftsyge. K. forekommer endvidere ret alm.
hos Mus og Rotter og er i øvrigt iagttaget hos
en Række andre Pattedyr, deriblandt Rovdyr
og enkelte Pungdyr. Hos Høns optræder saavel
carcinomatøse som sarkomatøse
Svulster (bl. a. de ovf. nævnte af Peyton
Rous beskrevne Svulster).

Bl. Kræftsvulsterne hos koldblodige Dyr er
særlig betydningsfulde den tidligere nævnte
Salmonide-K., der udvikles i Skjoldbruskkirtlen
hos visse Lakse- og Forelarter og baade i
Europa og i Nordamerika har vist sig at kunne
optræde saa alm., at den skader den kunstige
Fiskeavl.

Ogsaa hos Planter forekommer kræftagtige
Dannelser, bl. hvilke de bedst kendte er de hos
visse Arter af Chrysanthemer og Roer
(Sukkerroer, Foderroer) optrædende Svulster, der iflg.
indgaaende Undersøgelser af Erwin Smith
og C. O. Jensen udviser betydelige
Overensstemmelser med K. hos Mennesker og Dyr, og
som omtalt fremkaldes ved den af Smith
paaviste Bacillus tumefaciens.

De senere Aars Klarlæggelse af K.’s
overordentlige og muligvis tiltagende Hyppighed har
givet Stødet til fornyede energiske
Bestræbelser for at vinde nøjere Kendskab til denne
Sygdom og dens Bekæmpelse. Patologer, Kirurger
o. a. Videnskabsmænd er i saa godt som alle
Lande traadt sammen i nationale og
internationale Selskaber og Komiteer, hvis Formaal
dels er videnskabelige Undersøgelser over K.,
dels Tilvejebringelse af Poliklinikker, Hospitaler
og Plejehjem for Kræftsyge og endelig at sprede
Kendskab bl. Publikum til K.’s Natur og
Nødvendigheden af dens rettidige Behandling. I
England, hvor der i London allerede i Slutn.
af det 18. Aarh. forefandtes et særligt
Kræfthospital, oprett. i Beg. af det 20. The Imperial
Cancer Research Fund, til hvis Raadighed
stilledes et rigt doteret Laboratorium, fra hvilket
er udgaaet en lang Række Arbejder af den
største Bet. I 1909 grundlagdes i Berlin »Die
internationale Vereinigung für Krebsforschung«,
i hvilken opr. samledes Selskaber til Studium
og Bekæmpelse af K. fra 12 europ. Stater og
fra Nordamerika, og som senere fik yderligere
Tilslutning fra forsk. Lande. Foreningen, der
udgav et intern. Tidsskr. (»Cancer«), havde før
Krigens Udbrud afholdt 3 intern. Møder, hvor
Delegerede fra de fl. Stater forelagde Arbejder
og samledes til Diskussion om Kræftproblemer.
Det intern, Samarbejde maatte selvfølgelig
ophøre under Krigen, men efter dennes Afslutning
er oprettet La Ligue Franco-anglo-américaine
contre le cancer, og i de enkelte Lande er
Kampen mod K. atter genoptaget med forøget
Energi. I Amerika, England, Frankrig, Holland
og Tyskland findes nu særlige Institutter for
videnskabelig Kræftforskning, og der udkommer
i Øjeblikket foruden Beretninger fra saadanne
Institutioner ikke mindre end 5 Tidsskr.
(deriblandt 1 jap.), hvis Hovedformaal er
Offentliggørelse af videnskabelige Arbejder over K. og
Midlerne til dens Bekæmpelse. Endvidere
arbejdes overalt paa i videst muligt Omfang at
lette Kræftpatienterne Adgang til rationel
Lægebehandling, og Kendskabet til den tidlige
Behandlings overordentlige Bet. søges udbredt ved
Spredning af populære Afhandlinger og
Flyveskrifter, samt ved Anbringelse paa offentlige
St. af Plakater med de nødvendige Oplysninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>