Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den først lukker Hanen op, men saa ikke
magter senere at kunne lukke den, og
endvidere 3) at den elektriske Tænding af
Gassen ogsaa skal være i Virksomhed, selv om
Strømmen er for svag til overhovedet at kunne
dreje Hanen. Herved undgaas der nemlig, at
der kan strømme Gas ud, som ikke tændes.
De forsk. Systemer, der i Hovedprincipperne
er ens, benævnes med forsk. Fantasi-Navne som
Multiplex, Gnom, Seneta o. l.
2) Tænding og Slukning af
indendørs Belysning. Til enkelte Blus ell.
Grupper af Blus i Butikker, Lejligheder ell.
Trappeopgange er der ogsaa konstrueret
automatiske Tændingsmetoder. En Del af disse er
i Princippet som de ovf. omtalte, f. Eks. System
Fix (Trykbølge), Multiplex (elektrisk
Tænding) o. fl. Desuden anvendes hyppig
»pneumatisk Tænding«, navnlig tii enkelte Blus;
det er her Lufttryk, der aabner ell. lukker for
Hanen, naar et lille kontaktformet Stempel,
der er anbragt paa et ell. andet bekvemt St., og
som minder om de elektriske Kontaktknapper,
skydes ud ell. ind.
Til Tænding af enkelte Blus finder man ofte
(for at undgaa Brugen af Tændstikker, saa man
kun behøver at lukke Hanen op) anvendt en
lille Hætte af Marienglas, der sættes over
Lampeglasset paa det enkelte Blus. Paa en
bevægelig Arm er da hertil befæstet en Smule
Platinsvamp (ɔ: fint fordelt Platin), der
naar Blusset er slukket, hænger ned over
Lampeglasset. Naar der aabnes for Gasstrømmen,
indsuges denne saa stærkt af Platinsvampen,
at denne gløder og tænder Gassen. Varmen
fra Blusset fører derpaa Platinsvampen til
Siden, ud af Gasstrømmen. Naar der slukkes,
stiller Platinsvampen sig tilbage til sin opr.
Stilling igen. En forbedret Konstruktion af
denne Art er Fiat Lux, hvor der ledes en
særlig Gasstrøm til Platinsvampen. Disse
Apparater med Platinsvamp synes dog foreløbig at
have den Fejl, at Platinsvampen efterhaanden
taber sin Evne til at bringes i Glød af Gassen.
I det sidste Par Aar er der endvidere
fremkommet en Mængde smaa
Lomme-Tændeapparater, en Slags Fyrtøj, hvor man ved at gnide
et lille Staalhjul mod et Stykke »Sten« kan
frembringe Gnister, der atter tænder en med
Benzin fugtet Væge. Den »Sten«, der anvendes,
er en Komposition, der er dannet af Affaldene
fra de sjældne Jordarter, som anvendes ved
Glødenetsfabrikationen. I lidt anden Form,
tildannet som en Slags Saks, der gnistrer, naar
den klemmes sammen, e. l., ser man nu ofte
samme Princip anvendt til Tænding af Gasblus,
navnlig i Køkkener, hvor man ved at have en
saadan »Gastænder« liggende paa Gasbordet
kan undgaa at bruge Tændstikker til
Kogeapparaterne. Der er virkelig gode og billige
Apparater af denne Art at faa i Handelen nu.
II. Kogning og Opvarmning ved Gas.
Til dette Brug er det ikke Gassens Lysstyrke,
men dens Brændværdi og den Temp., der kan
opnaas under Forbrændingen, det kommer an
paa. Jo mere inderlig Gas og Luft blandes
sammen inden Forbrændingen, desto mindre lyser
den antændte Flamme, men til Gengæld bliver
Forbrændingen langt mere fuldkommen og
Temp. større, idet Gassen udnyttes langt bedre.
Man anvender derfor altid til Kogning og
Opvarmning Brænderkonstruktioner i Lighed med
den alm. Bunsenbrænder, hvor Gassen
er »aflyst« inden Forbrændingen. Gassen føres
her (se Fig. 19) gennem et tilspidset Rør med
temmelig snæver Aabning, Dysen
(der giver Gassen stor Hastighed i
Udstrømningsøjeblikket) ind i et
større Rør, der omslutter det
mindre og er forsynet med Lufthuller.
Gasstrømmen river Luft med sig,
blander sig med denne, og
Blandingen strømmer gennem
»Blandingsrøret« ud af Bunsenbrænderen,
over hvilken Kogekarret er stillet.
Gasblandingen skal brænde med
blaalig, aflyst Flamme med saa lidt
rødgult i som muligt. Under
Kogningen bør Flammen ikke rage uden
for Kogekarret, saa spildes
Varmen, og derfor er de nyere
Former af Kedler, der har en saadan
Form af Bunden, at de ligesom
fanger Flammen, ganske praktiske.
Endvidere kan en meget betydelig
Gasbesparelse opnaas ved altid at
skrue ned for Gassen, naar det, der
skal koges, er kommet i Kog, thi de
allerfleste af de Ting, der skal koges
i de alm. Husholdninger, behøver
kun 1/4 à 1/5 af den Varme, der er
nødvendig for at bringe dem i
Kog, til at holde dem i Kog.
Da Tingene ofte skal staa og koge i
længere Tid, er altsaa her et Punkt, hvor
Husmoderen maa passe særlig paa, om hun vil
have Gasforbruget saa lille som muligt.
Anvendelse af Høkasse er ogsaa fortrinlig egnet
til Besparelse og er med en Smule Vane og
Øvelse forholdsvis en ringe Ulejlighed. Et Par
andre Smaaregler, der i det lange Løb giver
Besparelser, er flg.: Sluk hellere en Gang for
ofte og brug en Tændstik mere ell. anskaf helst
en »Gastænder«; mens en Kedel fyldes paany,
afledes Opmærksomheden ofte, og Kedlen bliver
ikke lige straks sat over igen, men Gassen har
i Mellemtiden brændt til ingen Nytte. Sørg for,
at Kogeapparaterne er rene og virkelig
brænder med blaa Flamme, thi saa udnyttes
Varmeevnen bedst. — Den Gas, der nu bruges, er i
Reglen ikke ren K., men K. med iblandet
Vandgas. Denne Blandingsgas skal ikke have saa
stærk Lufttilførsel som K. alene, og jo mere
Vandgas der er tilsat, desto mindre
Forbrændingsluft behøves der. Det hænder derfor
jævnligt, da Kogeapparaterne egl. er indrettede til
ren K., at Gassen »slaar tilbage« i Apparatet
og brænder med lysende, sodende Flamme.
Grunden hertil er nemlig, at der er for stærk
Lufttilførsel i Kogeapparatet, og Fejlen
afhjælpes derfor ved f. Eks. at binde Papir om
»Skaftet« paa Kogeapparatet og kun prikke
saa mange Huller i dette, at Flammen netop er
aflyst, ell. man maa paa anden hensigtsmæssig
Maade formindske Lufttilførselen. Ved
Tænding af alm. Kogeapparater er det bedst at
 |
| Fig. 19. Bunsenbrænder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
