Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurvblomstrede - Kurvbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa hunlige (Fig. 4). Skiveblomsterne kan
inden for den samme Gruppe være hanlige, men
er oftest tvekønnede. Enkelte (Kattefod,
Agertidsel o. fl.) er tvebo. — I den 2-bladede
Støvvej har Frugtknuden kun eet Rum med et
opret og omvendt Æg; det andet trænges til Side
under Udviklingen. Griffelen deler sig foroven
i 2 Argrene, hvis indadvendte Flader er
beklædte hver med 2 Linier af Arpapiller
(Arlinier), medens de paa den udvendige Side er
beklædte med Haar (Fejehaar); lgn. findes
neden for Griffelens Grene, om deres Opgave, se
ndf. Argrenenes Udseende er af Bet. for den
systematiske Inddeling af Familien. Frugten
bliver en Nød; hos nogle Slægter findes 2 ell.
3 Former i samme Kurv. Frøgemmet er yderst
forsk. udviklet; det slutter tæt op til Frøet, som
har en tynd Skal og mangler Frøhvide. Kimen
er ret, stor og meget olierig.
Blomsternes Bestøvning sker oftest ved
Insekters Hjælp. Kurvene bliver ved deres
Blomsterrigdom almindeligvis meget iøjnefaldende;
desuden uddannes Randblomsterne hyppig til
Skueapparater (f. Eks. de store golde og
uregelmæssige Blomster hos Knopurt). Om Grunden
af Griffelen findes en Honningring, og da
Kronrøret er temmelig langt, bestøves Blomsterne
især af langsnablede Insekter, Sommerfugle og
Bier. Blomsterne er som Regel førsthannede;
ved Hjælp af de ovf. nævnte Fejehaar føres
Støvet ud af Støvbladrøret, inden Argrenene
endnu har aabnet sig. Hos nogle Slægter (Knopurt
o. a.) er Støvtraadene pirrelige og bidrager ved
deres pludselige Sammentrækning under
Insektbesøget til Støvets Udkastning; efter nogle Min.’s
Forløb kan Forlængelsen atter indtræde, og en
ny Sammentrækning sker (se Bevægelser,
Planters, S. 157, Fig. 3). Bynke bestøves ved
Vindens Hjælp, og Alm. Brandbæger er henvist
til Selvbestøvning. — Frugternes Spredning
sker i Overensstemmelse med Bægerets og
Frøgemmets Udvikling ved Vindens Hjælp (se
Frøspredning, S. 108, Fig. 4 C) ell. ved
Dyrenes (se Bidens med Fig.). — Kurvens
Svøbblade spiller en lgn. Rolle som Bægeret
hos enkelte Blomster. Baade i Bestøvningstiden,
og medens Frugtspredningen finder Sted,
udfører de Bevægelser af stor
Hensigtsmæssighed; i fugtigt Vejr, der ikke er gunstigt
hverken for Bestøvningen ell. Frugternes
Bortførsel, lukker de sig beskyttende sammen om
Blomster ell. Frugter, men i tørt Vejr aabner
de Kurven paa vid Gab.
K. er en meget naturlig og over for andre
Helkronede meget vel afgrænset Familie, om
end den frembyder visse iøjnefaldende
Ligheder med de nærmest beslægtede Familier
(Kartebollefamilien og Klokkefamilien).
Sammen med disse stilles den sædvanligvis sidst i
Systemet; den synes at være dannet i en
forholdsvis sen Tid. K. tæller over 12000 Arter,
fordelte paa henved 800 Slægter, ell. omtr. 1/10
af alle Jordens Blomsterplanter; den er den
største af alle fanerogame Plantefamilier. K.
findes spredt over hele Verden, men de fleste
Arter forekommer dog i tempererede Egne og
holder sig mest til aabne Voksesteder.
Familiens Inddeling i Grupper kan vel volde
Vanskeligheder; men i Hovedsagen lader alle
Slægter sig henføre til en af nedennævnte 4
Grupper. 1) Tidsel-Gruppen
(Rørblomstrede). De som Regel kugleformede Kurves
Svøbblade er stive og stikkende ell. forsynede
med frynsede Vedhæng; Blomsterlejet er
beklædt med Avner og talrige Børster; alle
Blomsterne er tvekønnede og har regelmæssig
rørformede Kroner. Griffelen er knudeformet
opsvulmet under Argrenene og stærkt haaret
sammesteds. De fleste har Fnok. — 2)
Hjortetrøst-Gruppen. Kurvenes Svøbblade er
ikke stive og stikkende, og Blomsterlejet har
ingen Børster. Alle Blomsterne er oftest
tvekønnede og har regelmæssig rørformede
Kroner. Griffelen mangler Opsvulmning under
Argrenene, der er lange, trinde ell. kølleformede.
— 3) Asters-Gruppen (Straaleblomstrede).
Randblomsterne har uægte tungedannede
Kroner og er hunlige; Skiveblomsterne er
regelmæssig rørformede og tvekønnede. Argrenene er
aflange og liniedannede; udvendig er de flade
og øverst tæt behaarede; hvor denne
Behaaring begynder, hører Arlinierne op. Denne
store Gruppe kan yderligere deles i fl. mindre:
bl. a. kan de Bynke nærmest staaende Slægter
samles til een (Malurt-Gruppen). Grænserne
mellem Astersgruppen, og foregaaende er ret
vage. — 4) Cikorie-Gruppen
(Tungeblomstrede). Blomsterne har alle ægte
tungedannede Kroner og er tvekønnede. Argrenene
er halvtrinde og lange, til sidst stærkt
tilbagerullede; de er udvendig behaarede og indvendig
besatte med lidt fremragende Arpapiller. Denne
Gruppe har i Modsætning til de øvrige
Mælkesaft i alle Dele.
Til K. hører der ikke særlig fremragende
Nytte- ell. Kulturplanter, men selv om
Nytteplanternes Antal er ringe i Forhold til den
store Mængde Arter, saa spiller mange dog en
betydelig økonomisk Rolle. Nogle indeholder
saadanne Emner, der giver dem medicinsk
Bet. (Kamille, Volverlej, Bynke o. a.), andre
er Farveplanter (Saflor), og atter andre tjener
som vigtige Olieplanter (Solsikke). Men endnu
fl. har Anvendelse som Gemyse- ell.
Næringsplanter (Salat, Endivie, Skorsoner, Jordskok,
Artiskok o. s. v.), medens Cikorie giver
Kaffesurrogat. En stor Mængde Arter er udmærkede
Prydplanter (Asters, Georginer, Krysanthemum,
Fløjlsblomst, Solsikke o. m. a.). En Del er
frygtede Ukrudsplanter (Agertidsel, Følfod,
Brandbæger o. fl.). (Litt.: O. Hoffmann,
Compositæ [i Engler og Prantl, »Die natürl.
Pflanzenfamilien« IV, 5. Her ældre Litteratur]).
A. M.
Kurvbold, et Boldspil af samme Type som
Fodboldspillet, idet Deltagerne, delte i to
Partier, kæmper om en Bold, som de søger at
bringe i Modstandernes Maal. Af lgn. Spil af
nyere Oprindelse findes der en Del, Vandpolo,
Ringbold og Haandbold, der blot er Fodbold i
forsk. Varianter, og hvor man i St f. at sparke
Bolden frem med Fødderne fører den frem
med Hænderne ved Kast fra Mand til Mand.
Som Redskaber til Spillet anvendes en Fodbold
og to Maal, der hvert for sig bestaar af en i
Jorden fæstet Stang, til hvis øverste Ende der,
i omtr. 3 m’s Højde paa den Side, der vender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
