Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
døvstumme) Børn. N. Museum, aabnet 1918, i
den Nationalmuseet tilhørende, restaurerede
Mads Lercke’s Gaard; Folkebiblioteket (smst.),
oprettet 1902, med c. 4000 Bd. Den danske
biologiske Station til videnskabelige Undersøgelser
paa Fiskeriets Omraade; Sygehuset, opført 1878
(Arkitekt V. Tvede) og senere udvidet, har Plads
til 54 Patienter; Epidemihuset (fælles for Amt
og By) er opført 1892—93, senere udvidet og
kan optage 44 Patienter; Epileptikeranstalten til
Pleje og Helbredelse af epileptiske Drengebørn;
Kurstedet »N. Strand« ved Store Bælt,
tilhørende Missionsselskabet, bestaar af det 1898—99
opførte »N. Badehotel« (Arkitekt E.
Schwanenflügel) og flere nyere, store Bygninger, deriblandt
Forsamlingsbygningen »Hermon« (Ark. A.
Colding); det store Etablissement benyttes som
Badehotel, Rekreationshjem og til Massemøder.
Høstblomstsanatoriet paa Østerøen, opført 1913
(Arkitekt C. Schøtz), med Plads til 33 Drenge;
Alderdomshjemmet (Kommunens) har efter
Udvidelser 1917 og 1921 Plads til 16 Familier og c.
35 enlige Personer; Fattiggaarden, opført 1881
til 50 Lemmer. Milde Stiftelser: Bagger’s Minde,
oprettet 1790 af Etatsraad Fr. Bagger, nu Bolig
for 12 uformuende Kvinder i en 1914 opført
Bygning; Børnehjemmet, opført 1873 for 30 Børn;
Jespersen’s Stiftelse (Friboliger), oprettet 1882;
Kruuse’s Friboliger, oprettet 1884 for
Skibsredere og Søfarende i N.; Borger- og
Haandværkerforeningens Stiftelse, Fribolig for 10 Familier
(opført 1881); »Sølyst«, Hvile- og
Rekreationshjem for 12 Kvinder mod moderat Betaling;
Asylet, indrettet 1918 for 70 Børn i den tidligere
Herredsfogedbolig; Gasværket, anlagt 1898 (det
første 1855); Elektricitetsværket (anlagt 1907,
Arkitekt A. Colding); Vandværket, anlagt 1876,
senere udvidet, og 1898—99 byggedes et
Vandtaarn (Arkitekt Schwanenflügel);
Kødkontrolstation, opført 1896; det offentlige Slagtehus (1903);
Statsbanegaarden, opført 1891 (Arkitekt, Kaptajn
Harboe), er tillige Station for N.—Ringe Banen;
N.—Svendborg Banegaard, opført 1897 (Arkitekt
H. Wenck); Posthuset, opført 1891 (Arkitekt,
Kaptajn Harboe); Telegraf- og Telefonstationen,
Toldkammeret (fra 1856); Dommerboligen (tidl.
Kommandantbolig); Landporten (opført 1660),
over hvilken der var opført et militært
Eksercerhus. som 1913—14 indrettedes til
Gymnastikhus for de kommunale Skoler; den gl. militære
Vagtbygning (opført 1645, men forhøjet 1855) er
nu indrettet til offentlige Kontorer; endelig maa
bemærkes Borger- og Haandværkerforeningens
Bygning, opført 1896—97 (Arkitekterne
Hagemann & Møller), som rummer
Forsamlingslokaler, Teater og Hotel; Odd-Fellow Ordenens og
K. F. U. M.’s Bygninger.
Af Anlæg er der flere mindre i og ved Byen,
og paa Markjorderne Lystskovene
Christianslund med Badehotel og Dansepavillon samt
Teglværksskoven med Pavillonen »Frederikslyst«. Af
Mindesmærker: en Statue af Christian IX, rejst
1908 paa Torvet (Billedhugger Petersen-Dan);
en Mindesten for Slaget ved N. 1659, rejst 1909
(Arkitekt A. Colding); et Mindesmærke for
Admiral Peder Bredal ved Vagtbygningen (afsløret
1900) og paa Kirkegaarden et for de i de
slesvigske Krige faldne Soldater fra N.
Trods Tabet af Garnisonen 1913 er N. stadig
i god Fremgang. M. H. t. Erhverv danner
Haandværk og Industri den største
Befolkningsgruppe, hvorefter kommer Transport, Handel
o. l., Landbrug og Fiskeri, de to sidste Grupper
dog forholdsvis smaa. Af Fabrikker og
industrielle Anlæg skal nævnes 2 Skibs- og
Baadebyggerier, Bryggeriet »Carlsminde« (grundlagt
1856), N. Jernstøberi og Maskinfabrik (grundlagt
1831, c. 60 Arbejdere), flere andre
Maskinfabrikker, Arbejdernes Fællesbageri, en
Ammoniakfabrik, et Garveri, en Flødeeksportfabrik med
Mejeri (c. 40 Arbejdere), to Bogtrykkerier,
deriblandt C. Schønemann’s (c. 30 Arbejdere), J. M.
Thuesen’s Cigarfabrik (grundlagt 1838, c. 100
Arbejdere), en Konservesfabrik, et
Cikorietørreri, en Eddikefabrik, en Mineralvandsfabrik, flere
Møbelfabrikker og Automobilværksteder,
Farverier, Kalkbrænderi m. m. Desuden de to store
Virksomheder: Statsbanernes Maskinværksted
(120 Arbejdere) og Det danske
Petroleumsselskabs Tankanlæg med 7 store Tanke for
Petroleum og Benzin, eget Vandværk og Anlægsmole
for de største Tankskibe; hele Etablissementet
anlagt S. f. Byen 1915—19.
Af Pengeinstitutioner er der Sparekassen for
N. By og Omegn (oprettet 1847),
Diskontobanken i N. (oprettet 1919) og N. Bank for By og
Omegn, oprettet 1906, men 1918 overtaget af
Den danske Landmandsbank.
Havnen, der ligger i Bunden af N. Fjord,
bestaar, foruden af Færgehavnen med 3
Færgelejer, af den ældre Østerhavn (c. 10 ha med 5,7
m Dybde og 400 m Bolværk) og Ny-Havn (c. 42
ha med 7,5 m. Dybde og c. 700 m Bolværk), i
hvilken den tidligere Vesterhavn er indgaaet.
Hele dette Anlæg er først fremstaaet efter Beg.
af 19. Aarh., idet selve Fjorden dannede en saa
udmærket Red, at den gav tilstrækkelig sikker
Ankerplads, selv for store Skibe. 1823 gjordes
den første Begyndelse til Østerhavnen, ved
Anlæg 1852 og 1855 dannedes Vesthavnen, 1883
aabnedes Dampfærgehavnen, og ved store
Udvidelser og Uddybninger 1899—1900 og 1919—21
fik hele Havnen sin nuv. Skikkelse.
1920 indgik fra danske Havne 353 Skibe med
4469 t Ladning, deraf 58 Dampskibe med 1705
t Ladning, og fra udenlandske Havne 100 Skibe
med 62287 t Ladning, deraf 51 Dampskibe med
56705 t Ladning. S. A. udgik til danske Havne
357 Skibe med 27560 t Ladning, deraf 62
Dampskibe med 11573 t Ladning og til udenlandske
Havne 105 Skibe med 2456 t Ladning, deraf 50
Dampskibe med 355 t Ladning. Den
hjemmehørende Flaade bestod ved Udgangen af 1920
af 37 Fartøjer over 4 Reg.-T., nemlig 26
Sejlskibe med tilsammen 1408 Reg.-T. og 11
Motorskibe med tilsammen 65 Reg.-T.; desuden var
der 246 Baade under 4 Reg.-T.
I N. findes tysk Konsulat, engelsk, hollandsk,
russisk og svensk Vicekonsulat.
Kommunens Indtægter var 1919—20: 848000
Kr og Udgifterne 860000; dens Formue og Gæld
s. A. henh. 4,4 Mill. og 2,8 Mill. Kr.
Vurderingssummen til Ejendomsskyld i N. var 1920: 27,4
Mill. Kr; deraf Jordværdi 5,0 Mill. Kr.
Bygningerne var 1921 brandforsikrede for 30,4 Mill.
Kr; desuden Statsejendommene (Straffeanstalt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
