- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ark - Arkade - Arkadien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ældste Tid stod A. i Silo (1. Sam. 3—4). Under
en Krig erobredes den af Filisterne, men førtes
tilbage, da den bragte dem Ulykker (1. Sam.
4.—7., 1). En Tid stod den hos en Mand i Kirjat,
Jearim, til David med Offer og Fest førte den
til Sion (2. Sam. 6). Salomo stillede den i det
inderste Rum af sit Tempel (det
Allerhelligste
) med en Kerub for hver Ende, saa
den overskyggedes af deres Vinger (1. Kg. 8).
Paa Jeremias’ Tid, før Templets Ødelæggelse
(586) gik den til Grunde (Jer. 3, 16) og
forsvinder dermed. Den eksisterede saaledes ikke i den
eftereksilske Tid, men spiller en stor Rolle i
det i denne Periode tilblevne Præsteskrift. Ifølge
dette har A. under Ørkenvandringen staaet i
Tabernaklet i det Allerhelligste. Den skildres
som en Kiste af Akacietræ, 1,7 m lang, 1 m bred
og høj, indvendig og udvendig beklædt med purt
Guld, forsynet med Bærestænger i Guldringe.
Kun Præster og Leviter maatte løfte den. Inden
i den ligger Lovtavlerne og over den ligger en
massiv Guldplade (Kapporet, Sonestedet, efter
Luther i vor Bibeloversættelse gengivet
»Naadestolen«), over hvilken Kerubernes Vinger skygger.
Fra Sonepladen aabenbarer Gud sig (1. Mos.
25, 10—22). Denne rige Udsmykning er
karakteristisk for Præsteskriftet, men kan næppe
være hist. — Kun een Gang om Aaret, paa
Forsoningsdagen, nærmer Ypperstepræsten ifølge
Præsteskriftet sig denne Helligdom og
fuldbyrder Soningen ved at stænke Offerblod paa
Sonepladen, over hvilken Gud aabenbarer sig i en
Sky (3. Mos. 16).
J. P.

Ark, Betegnelse for Stykketal, se Papir.

Arkade (fr., af lat. arcus, Bue) betyder
bueformet Aabning, især dog Buerække ell.
Buegang, hvilende paa Piller ell. Søjler og aaben
til den ene ell. til begge Sider. A. har sin
Oprindelse fra de varme Lande, hvor Solen
brænder hedt, og det derfor gælder om at skabe
Skygge. Grækernes og Romernes Forgængere er
Søjlegange omkr. Torve og offentlige Pladser,
men det er dog først i den seneste Oldtid, at
Søjlerne i St. f. lige Bjælkeværk kommer til at
bære Buer. I den kristelige Bygningskunst skiller
A. Basilikaernes og de treskibede Kirkers
Hovedskib fra Sideskibene, ligesom de bruges i
Korsgangene omkr. de kvadratiske Klostergaarde; i
den mauriske Kunst udstyres de med en
enestaaende Pragt, f. Eks. Alhambra. I mange ital.
Byer (Bologna) og adskillige tyske (Braunschweig,
Bern) findes A. langs Gaderne, saa at man altid
kan gaa i Læ mod Sol og Regn, andre Steder
foran Raadhusene (Bremen, Köln). I Italien
hedder de da Loggiaer, i Tyskland »Lauben«.
Findes A. i øvre Stokværker, kaldes de ogsaa
Galeri. Siden den rom. Kejsertid er A. ogsaa
brugte som Dekorationer paa Murflader, og
saadanne Blind-A. (i lille Maalestok Dvergarkader),
var især yndede i den sentromanske og den
gotiske Stil.
(E. S.). C. A. J.

Arkadien er fra Oldtiden af Navnet paa det
store, bjergfulde Landskab, der udgør
Midtpartiet af den peloponnesiske Halvø, c. 4700 km2
stort. Det er til alle Sider afgrænset af høje
Randbjerge, hvis Toppe en stor Del af Aaret er
snedækkede. Af de anseligste er
Erymanthos (nu Olonos) i NV., 2220 m høj; i NØ.
Kyllene (Ziria), 2374 m, i SØ. Parnon,
i SV. Lykaion, begge lavere; Randkæder, der
er højest mod S. og Ø., danner Landskabets
Sider; kun mod V. danner Alfeios’ Floddal
ligeom en aaben Port mod Nabolandskabet
Elis. Ogsaa det Indre er sønderdelt af
Bjergstrøg; Mainalon i S. og de araoniske
Bjerge i N. deler A. i en østlig og en vestlig
Del af noget forsk. Karakter. Det »lukkede
Arkadien« i Ø. er et Højdedrag med talrige Dale,
Dalkedler og Slugter. Regnvandet har ofte kun
ufuldkomment Afløb, hvorved er dannet Søer
og Sumpe (Feneos, Stymfalos, begge i NØ.);
Afløbet sker ofte gennem naturlige, stundom med
Kunst udvidede Kløfter med helt ell. delvis
underjordisk Forløb gennem den løse Kalkklippe
(Barathra, Katavotrer). Skred og
Jordskælv kan betydeligt ændre Forholdene i de
enkelte Egne. De vigtigste Sletter ligger om
Byerne Mantineia i Ø. og Tegea længere mod
SØ. Det »aabne« vestlige A. samler sig V.-over
med talrige Dale og mellemliggende Højdestrøg,
med Hovedfloden Alfeios (nu Rouphias);
atter her er Afledningen tit ufuldstændig. I
store Dele af Bjerglandet er Kvæghold en
Hovednæringsvej, og Hyrden overhovedet fra
Oldtiden op gennem Tiderne Landskabets naturlige
Repræsentant. En Del er skovdækket (Eg, Fyr),
paa Skraaningerne kan dyrkes Vin. Agerlandet
er stærkt begrænset, Byerne ret mange, men
ikke særdeles store, en naturlig Følge af, at
Landet ligesom Schweiz naturligt deler sig i
Kantoner. Af de vigtigste Byer ligger foruden
Mantineia og Tegea imod Ø.
Orchomenos, Pallantion, Alea, vestligere
Kleitor, i S. Megalopolis, helt i V.
Figaleia og Heraia; ved Nonakris helt
i N. er det berømte Vandfald Styx.

Beboerne af A. regnede Arkas for deres
Stammeheros og ansaa sig for at være opr.
hjemmehørende i deres Land, (Autochtoner).
Sikkert var de ogsaa ret uberørte af de
Folkevandringer, som henimod den hist. Tid delvis
nybefolkede store Dele af Hellas (»doriske
Vandring«). Befolkningen skildres som Schweizerne:
fattige, hærdede i Livskampen, gæstfri mod den
Fremmede, primitive i Sæder og med ringe
Sans for Digtning, medens de yndede Musik.
Deres Sprog havde en Del særlige
Dialektejendommeligheder; af Guderne dyrkedes Hermes
og Pan; for Zeus fejredes en stor Fællesfest paa
Lykaion. — Jævnlig tog Arkadierne Tjeneste som
Lejesoldater. Seks Folkestammer styredes først af
Konger, hver for sig, senere søgtes Samling
under aristokratiske Styrelsesformer; 550—420
sloges fælles Mønt. Hovedbegivenhederne i
Hellas politiske og kulturelle Historie er kun i
mindre Grad knyttede til A. Lang Tid stredes
A. med Sparta, hvilket førte til, at det rige
Tegea m. m. tabtes, og senere Landet helt kom
under Spartas Overherredømme, dog under
stadig dulgt og aaben Modstand. 384 straffedes
Mantineia haardt og opløstes til Landsbyer. Ved
Spartas Fald i Kampen med Theben (Leuktra)
oprettedes 372 en arkadisk Enhedsstat med
Hovedstad i det nygrundede Megalopolis. Mod
Sparta søgtes Støtte hos Epameinondas i
Theben; senere delte Arkadierne sig, saaledes at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free