Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Association - Association (bot.), se Plantesamfund. - Association de droit international - Associé - Assollant, Jean-Baptiste-Alfred, fr. Forf. (1827-1886) - assoluto - Assonans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket i teoretisk Henseende er af største Bet.
Naar en Iagttagelse gentager sig, vil den nemlig
sjældent ell. aldrig kunne være identisk med
den tidligere. Man ser paa Gaden mange forsk.
Heste forspændt for mange forsk. Slags Vogne;
skønt altsaa hverken Hestene ell. Vognene er
identiske, vil der ikke desto mindre danne sig
en A. mellem Hest og Vogn. Paa lgn. Maade
gaar det i de fleste Tilfælde, saa at en A. altsaa
i Alm. ikke danner sig ved Gentagelse af to
Tilstande a og b. Naar derimod Leddene i en
Række ensartede Tilstande a1, a2, a3, . . . .
hyppig træffer sammen med Leddene af en anden
Række ensartede Tilstande b1, b2, b3, . . . ., saa
vil de associere sig saaledes, at et Led af den
ene Række kan reproducere et Led af den anden.
Hvad selve Associationsprocessen angaar, er
den rimeligvis af fysiol. Natur. Det tør
betragtes som givet, at en Bevidsthedstilstand ikke
kan opstaa, uden at der foregaar en
Virksomhed i et ell. andet Punkt af Hjernen. Og hvad
vi véd om Nervevirksomhedens Natur, tyder
paa, at en Række sukcessive Virksomheder i
forsk. Neuroner maa have til Følge, at der
mellem de paagældende Hjerneceller dannes
Ledningsbaner, der ved Øvelse, Gentagelse af
Virksomheden, bliver mere og mere farbare. Til sidst
vil saa en af disse Virksomheder være i Stand
til at udløse de andre gennem de tilvejebragte
Ledningsbaner, hvilket sjæleligt aabenbart maa
ytre sig paa den Maade, at en
Bevidsthedstilstand reproducerer de dermed associerede. Da
Dannelsen af A. i Sammenligning med andre
psykofysiologiske Virksomheder kræver et ret
betydeligt Stofforbrug, altsaa repræsenterer et ikke
ringe aandeligt Arbejde, er det ogsaa af den
Grund sandsynligt, at den beror paa fys.
Forandringer i Centralorganet. (Litt:
Claparède, L’association des idées [Paris 1903];
Wreschner, »Die Reproduktion und
Assoziation von Vorstellungen«, Bd 1—2 [Leipzig
1907]; Lehmann, »Grundzüge der
Psychophysiologie« [Leipzig 1912]).
Alfr. L.
Association (bot.), se Plantesamfund.
Association de droit international
[asåsia↱siǡ-dö-↱drwa-æ~tærnasiå↱nal] (international Law
Association), en i Bryssel 1873 stiftet
international Forening, hvis Formaal
tilstrækkelig angives ved det Navn, den bar indtil
1895: <i>Association pour la réforme et la
codification du droit des gens<i>. Den forfølger et lgn.
Formaal som Institut de droit international
(s. d.), men ligesom den, i Modsætning til
Instituttet, ogsaa optager Medlemmer uden for
Videnskabsmændenes Kreds, saaledes virker den
mere i praktisk, agitatorisk end i rent
videnskabelig Retning. Den har sit Sæde i London,
hvor ogsaa Forhandlingerne paa dens aarlige
Møder udgives (Report of the annual conference
of the international law association).
P. J. J.
Associé [aså↱sie] (fr.), Medejer af en
Virksomhed. Ensbetydende med A. bruges:
Kompagnon, Interessent, Deltager,
Parthaver, Partner (eng.). Der skelnes imellem
den aktive A., der er ansvarlig med hele sin
Formue og personlig leder Virksomheden enten
alene ell. sammen med andre aktive A., og den
passive ell. stille A., der kun er ansvarlig
med en begrænset, af ham indskudt Kapital, og
som ikke tager nogen Del i Forretningens
Ledelse. Se nærmere Handelsselskaber. —
associere sig, slutte sig sammen som A.,
komme overens om at drive Næring af hvilken
som helst Art i Fællesskab.
(C. V. S.). C. Th.
Assollant [aså↱lã], Jean-Baptiste-Alfred,
fr. Forf., f. 20. Marts 1827 i Aubusson (Dept
Creuse), d. 4. Marts 1886 i Paris. Fra 1847 var
A. en Række Aar Lærer i Paris og andre Byer,
rejste saa til Amerika for at søge en friere
Eksistens, men vendte snart skuffet tilbage til
Paris, hvor han 1858 under Fællestitlen Scènes
de la vie des États-Unis udgav tre meget livlig
skrevne Noveller: Acacia, Les Butterfly og Une
fantaisie américaine, der vakte megen Opsigt
ved deres veltrufne amer. Lokalfarve. Han skrev
nu en lang Række uharmonisk komponerede,
ofte excentriske, men altid livlig fortalte
Romaner og Fortællinger, bl. hvilke kan nævnes:
Deux amis en 1792 (1859); Brancas (1859); La
mort de Roland, fantaisie épique (1860); Histoire
fantastique du célèbre Pierrot (1860); Les
aventures de Karl Brunner, docteur en théologie
(1861); Marcomir, histoire d’un étudiant (1861,
2. Opl. 1873); Jean Rosier (1862); Gabrielle de
Chênevert (1863); Les mémoires de Gaston
Phæbus (1866); Les aventures merveilleuses du
Capitaine Corcoran (1868); François Buchamor (1872);
Rachel, histoire joyeuse (1874); Hyacinthe (1880);
Grace Sharpe (1880); Pendragon (1881) o. s. v.
— Sine politiske Artikler samlede han i forsk.
Bd: D’heure en heure (1862); l’érité! vérité!
(1863); Pensées diverses (1864) o. fl. Som
Politiker blev han mere og mere radikal; sit
Tyskerhad gav han Luft i Romanen Le docteur
Judassohn (1872).
S. Ms.
assoluto (ital.), absolut, ubetinget;
primadonna assoluta, mest fremragende Sangerinde.
Assonans betegner Gentagelse af den samme
Lyd (Vokal ell. Diftong) inden for en ell. fl.
Sprogtakter som f. Eks. i flg. Verslinie: »Tout
m’afflige et me nuit et conspire à me nuire«.
A. kan optræde baade i Prosa og Poesi og her
saavel i Versets Indre som i de udlydende
Stavelser. I indskrænket Bet. anvendes A. om de
for et moderne Øre ufuldkomne Rim, der blot
kræver Overensstemmelse mellem Ordenes
betonede Vokaler (Vokalrim). Denne Rimform
anvendtes meget i Middelalderen og findes endnu,
dog fortrinsvis i Digte af folkelig Art og
Oprindelse; den forekommer sporadisk i dansk
Folkevisedigtning (Raad—Kaar, fare—skade,
hænge—brænde o. s. v.), kan ogsaa eftervises i Tysk,
men maa dog betegnes som særlig
ejendommelig for de romanske Sprog, hvor den finder en
udstrakt Anvendelse i portug. og sp.
Romancedigtning. I Frankrig benyttedes A. i den
middelalderlige Digtning; i alle de ældste chansons de
geste forekommer saaledes kun Vokalrim (i den
20. Strofe af Rolandskvadet assonerer
Charles—marche—message—parastre—faire—saive); men
fra Beg. af 13. Aarh. fortrængtes Vokalrimene
af Helrim (boire—foire). De gamle Vokalrim, der
endnu træffes i mange Folkeviser, er i den
nyere Tid blevne benyttede i Kunstdigtningen,
særlig af Symbolisterne. Nogen bestemt Grænse
kan i øvrigt ifølge Sagens Natur ikke drages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
