- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assonans - assortere - Assos - Assuan - Assuay - Assumption - Assumptionister - Assur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imellem de to Slags Rim; loi—foi ell. Dieu—lieu
kan betegnes baade som Vokalrim og Helrim.
Kr. N.

assortere, ordne en Samling af Genstande,
navnlig Handelsvarer, paa hensigtsmæssig Maade
efter sammenhørende Kvaliteter ell. Arter (Sorter).
Ogsaa fuldstændiggøre et Varelagers
Forsyning. — assorteret, velforsynet med
forsk. Sorter og Kvaliteter af Varer. —
Assortiment ell. Sortiment, ordnet
Udvalg af forsk. under en fælles Enhed hørende
Genstande, Forraad af sammenhørende Varer
af forsk. Art og Kvalitet. Sortimentshandel, se Boghandel.

Assos [↱a-], gr. Oldtidsby ved Kysten i
Landskabet Mysien, Lilleasien, opr. en aiolisk Koloni,
senere med vekslende Skæbne, mest sammen
med det Landskab, hvori Byen laa. Ruiner ved
Bechram; fl. Gange er Undersøgelser
foretagne, med betydeligt Udbytte, Torvet med
offentlige Bygninger, Teater, Gymnasier m. m. er
fremdragne. Vigtigt er et gl. Tempel, der laa
paa Byens Borg, i arkaisk, dorisk Stil, med
særlige arkitektoniske Ejendommeligheder, især
Relieffer baade i Metoper og paa Arkitrav, delvis
halvt orientalsk prægede. (Dele deraf i Louvre,
Paris). (Litt.: Investigations at A. by Clarke,
Bacon, Koldewey
, I [1906]).
H. A. K.

illustration placeholder
Assos. Tempelfacade (Rekonstr.)


Assuan (ell. Esvan), den sydligste By i det
egl. Ægypten, paa Nilens østlige Bred, 936 km
fra Kairo, 106 m o. H., ligger ikke langt neden
for Nilens sidste Fald, den saakaldte første
Katarakt. Da Katarakten kun kan passeres af
smaa Fartøjer og om Vinteren ikke uden
Besvær og Fare, er A. i Reglen Endepunkt for
Sejladsen op ad Nilen saavel for Damp- som
Sejlskibe. Fra A. fører en c. 10 km lang Jernbane
op til et Punkt oven for Katarakten lige over
for Øen Filæ (s. d.), hvor der findes en Havn,
der baade for Damp- og Sejlskibe er
Udgangspunkt for Sejladsen op ad Nilen igennem det
nordlige Nubien indtil den anden Katarakt (ved
Vadi Halfa), i hvilken Egn Banen til Khartum
og Sydafrika begynder. Den Sten, der brydes
ved A., og som fra Plinius’ Tid kaldes Syenit
(s. d.) efter Byens Navn, er en Art Granit, ikke
virkelig Syenit, idet man i vore Dage har givet
dette Navn til en anden Stenart (fra Plauen),
som man antog for identisk med Stenen fra
Syene, men som ved nøjere Undersøgelser har
vist sig at være væsentlig forsk. derfra. Byen
A. førte i Faraonernes Dage Navnet Sun ell.
Suan. Grækere og Romere dannede heraf
Navnet Syene. Byen led i Kejsertiden meget ved
Indfald af Blemmyerne (s. d.). Under Araberne
fik A. megen Bet. og havde en stor Befolkning;
20000 skal engang være døde i A. af Pest. Siden
led Byen atter meget ved røverske Indfald af
Beduiner, indtil Selim I lagde en tyrk. Garnison
i den (1517). Nu har A. over 10000 Indb., driver
ikke liden Handel og er Sæde for en Del
Industri. A. er i de sidste Aar blevet et meget søgt
Vinteropholdssted med store fortræffelige
Hoteller o. s. v. Lige over for A. og V. f. Nilen
findes mange interessante Grave fra 6. og 12.
Dynasti, opdagede for faa Aar siden af General
Sir F. Grenfell o. a. eng. Officerer; de er
grundig beskrevne af eng. og fr. Lærde.
V. S.

Assuay [a↱swa^i] (ell. Azuay), en af de
sydligste Prov. i den sydamerikanske Republik
Ecuador, 29288 km2 med over 100000 Indb. A. er
overvejende en Fortsættelse af Quito’s Højslette
og er rig paa Sølv, Bly, Jern og Stenkul. De
fleste Indbyggere er civiliserede Indianere, som
driver Agerdyrkning og Kvægavl. Prov. indeholder
Levninger fra Inkatiden, navnlig af
Vejen fra Cuzco til Quito. Hovedstaden er
Cuenca.
M. V.

Assumption, Assumtion (af lat. assúmptio,
ital. assunzióne, assúnta), Antagelse, Optagelse;
Optagelse i Himlen; derfor ogsaa Betegnelse for
Fremstillinger af Himmelfarten.

Assumptionister (fr. Pères de l’assomption,
Mariæ Himmelfarts Fædre), Medlemmer af en
fr. Munkeorden med Augustinerordenens Regel,
oprettet 1520, reformeret 1847. De har i 19.
Aarh.’s sidste Halvdel ledet den
klerikal-ultramontane Bevægelse i Frankrig, især ved deres
Forlagsforretning, hvorfra de udgav et politisk
Søndagsblad, la Croix, der udkom i 190000
Eksemplarer, Flyveskrifter, Folkebøger o. l. 1900
blev Ordenen opløst i Frankrig, og 1902 inddrog
Regeringen la Croix, men de findes i England,
hvor de tager sig af Sømandsmissionen, og paa
Balkan-Halvøen, hvor de i Konstantinopel
forestaar det af Leo XIII oprettede Institut for
rom.-kat. Præster.
L. M.

Assur (Aschur, Ashur), de gamle
Assyriers og Babylonieres Navn paa det Land, som
vi efter Oldtidens Grækere og Romere kalder
Assyrien, og tillige Navnet paa dette Lands
Hovedstad, efter hvilken Landet har faaet sit Navn.
Endvidere fører denne Bys fornemste Guddom
ligeledes Navnet A. Han var Rigets fornemste
Guddom og nævnes derfor i Spidsen for de
talrige guddommelige Væsner, der tilbades i
Assyrien. Staden A. laa V. f. Tigris, medens Rigets
andre store Stæder, saaledes de fra Biblen vel
kendte Byer Ninive og Kalah (hvis Ruiner i
vore Dage bærer Navnet Nimrod) o. fl. a. laa Ø. f.
Tigris. Stedet, paa hvilket A., Landets gamle
Hovedstad laa, har længe været kendt; det
kaldes Kalat Sherkat e. l. Ved videnskabelige
Rejsendes Undersøgelser i Assyrien blev man tidligt
opmærksom paa de vidtstrakte Ruinhøje paa
Stedet. Man foretog Forsøgsgravninger, hvilke
bl. a. bragte 4 vel bevarede Cylindre med
assyrisk Kileskrift for Dagen. Disse blev 1857
samtidigt tolkede af 4 Assyriologer, hvis
Oversættelser udgaves i Royal Asiatic Society’s Journal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free