Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Auktion - Auktionsdirektør, se Auktion - Auktionsforvalter, se Auktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretningen standses, og Protokollen tilstilles
Auktionsdirektøren. Uden for Kbhvn er
Auktionsforvalteren den alm. Underdommer ell. paa sine Steder
Borgemesteren i Forening med den ordinære
Retsskriver. En Følge af A.’s processuelle
Karakter er, at enhver, hvem A. binder, kun kan
faa denne som judiciel Handling omstødt ved
Appel fra Auktionsretten til den
overordnede Ret (se Appel).
A. kan være enten frivillig eller tvungen
(Tvangsauktion). Tvangsauktion
foreligger, naar A. sker til Fyldestgørelse for en
Fordringshavers Retskrav, saaledes navnlig, naar
Kreditor stiller den Ejendom ell. de Ejendele til
A., hvori han har gjort Udlæg, samt naar
Ejendomme ell. Genstande sælges af et
Konkursbo ell. Dødsbo, hvori Gæld ikke er
vedgaaet. Under frivillig A. falder derimod al anden
A., og ikke blot den, Ejeren selv lader afholde,
skønt dette naturligvis er det hyppigste Tilfælde.
»Frivillig« kan derfor en A. være, selv hvor den
maa siges at være nødvendig; Hittegods og
strandet Gods skal saaledes efter Loven sælges ved
A., men denne A. er dog ingen Tvangsauktion
i tekn. Forstand.
I. Frivillig A. Saadan finder hyppig Sted,
naar Folk, der rejser ud af Landet, hurtigst
muligt ønsker deres Forhold afviklede, ell. p.
Gr. a. Dødsfald, naar et Selskab opløses, ell.
større Varepartier er blevne havarerede af Ild
ell.. Vand, jfr ogsaa Maleriauktioner, A. over
Tømmer, Finerer m. m. I Verdenshandelen
findes tillige store, stadige ell. periodiske Markeder
for A. i fl. Handelscentrer som Amsterdam,
Rotterdam, London (over Javakaffe, Raasukker,
Kapuld, Tobak o. s. v.). Ved frivillig A.
griber Lovgivningen i det hele lidet ind i den
Berettigedes Raaden. Vel skal som nævnt ogsaa
denne A. foretages af den beskikkede
Auktionsforvalter, men Bekendtgørelsen af A., Affattelsen
af Auktionsvilkaar, Fastsættelsen af A.’s Antal
o. s. v. er ganske overladt til, hvad den, der
begærer A., Auktionsrekvirenten, selv
finder tjenligt.
II. Tvangsauktion. Ved denne Art A. er
Forholdet derimod anderledes. Her drejer det
sig ikke først og fremmest om eens Ret, men
om at dele mellem fleres, Panthavernes Ret og
Debitors. Der maa her ses hen til, at ikke blot
den A. begærende Fordringshaver faar sin
lovlige Fyldestgørelse, men ogsaa, at ikke heller
de for ham tilbagestaaende Pant- ell.
Udlægshaveres ell. Skyldnerens Ret tilsidesættes mere
end nødvendigt, for at den først prioriterede
kan faa Dækning. Auktionsrekvirenten bør her
ikke ensidig kunne bekendtgøre A. ell. fastsætte
Konditionerne paa en saadan vilkaarlig Maade,
at Køberne afskrækkes og de sekundært
Berettigedes Ret krænkes. Lovgivningen har derfor
her i de fleste Lande opstillet et særligt, mere
ell. mindre fuldstændigt Sæt af Retsregler. I
Danmark er Forholdet nu ordnet ved Lov om
Tvangsauktioner m. m. af 9. Apr. 1891, der har
hidført en gennemgribende Forandring af den
tidligere gældende Ordning, særlig hvad
tvungen A. over fast Ejendom angaar. Medens
nemlig forhen enhver i en fast Ejendom Berettiget
kunde forfølge sin Ret for sig ved
Tvangsauktion, uden Hensyn til, om andre samtidig lod
samme Ejendom gaa under Hammeren, hvorved
kunde opstaa betydelig Forvikling, nødes nu alle
Berettigede til at enes om en Samforfølgning,
en partiel Konkurs, saaledes at ikke længere
fl. særskilte Auktionsforfølgninger samtidig kan
rettes mod Pantet, men den ene Forfølgning til
Gengæld leder til Fyldestgørelse for alle Vedk.
Tillige er forsk. positive Paabud, der havde vist
sig mindre hensigtssvarende, blevne forandrede.
Ifølge den nugældende Ordning indtager
Auktionsforvalteren en mere fremtrædende Stilling
end tidligere, hvor det væsentlig var
Rekvirenten, som var den Handlende. Det er nu
saaledes Auktionsforvalteren, som tillyser A.; han
kontrolerer tillige helt igennem de enkelte Skridt
under A.’s Forløb, navnlig Affattelsen af
Konditionerne og Fordelingen af Auktionsprovenuet,
samt varetager de ikke mødte Panthaveres
Tarv. For at kunne øve denne Virksomhed i
alles Interesse, skal han ved tvungen A. over
fast Ejendom, saa snart en Udlægshaver har
begæret A. og fremlagt Udkast til
Auktionsvilkaar, paa dennes Begæring indkalde
Skyldneren saavel som Pant- ell. Udlægshavere ell.
andre i Ejendommen Berettigede til et Møde,
i hvilket endelig Overenskomst skal søges
opnaaet mellem alle Interesserede ang.
Auktionsvilkaarene (særlig Betalingsterminerne og
Køberens Sikkerhedsstillelse), med den Virkning, at
de ikke Mødende som Regel bliver at anse som
frafaldende Indsigelse. I Tilfælde af Uenighed
afgør Auktionsforvalterens Kendelse
Stridspunktet. Herved søges Garanti mod, at ubillige
ell. ufuldstændige Vilkaar ensidig opstilles, der
vil afskrække Køberne og trykke Prisen ned,
ligesom ogsaa Køberen derved, at Vilkaarene
omfatter alle de Berettigedes Krav, faar et
klarere Overblik over, hvad han har at præstere,
end tidligere, da Auktionsrekvirenten kun traf
Bestemmelse om, hvad der skulde erlægges til
ham alene. I Auktionsvilkaarene skal det ogsaa
optages, hvorledes Købesummen skal fordeles
til de Berettigede efter deres Prioriteters
Beskaffenhed; men opnaas ikke Enighed herom,
kan det i Stedet bestemmes, at Købesummen
bliver at indbetale til Auktionsforvalteren, der da
i sin Tid foretager Fordelingen. Endvidere kan
mærkes, at medens der tidligere skulde »afholdes
mindst tre A. over en fast Ejendom, stilles den
nu normalt kun til een A., ligesom forudgaaende
Vurdering til Auktionsefterretning i Alm. ikke
længere er nødvendig. Endelig er der gjort
vigtige Indskrænkninger i den Ret, et Konkursbo
ell. Dødsbo, hvori Gæld ej er vedgaaet, forhen
altid havde til at stille Fallentens ell. Afdødes
faste Ejendomme til A. under nok saa ugunstige
Konjunkturer, selv om Panthaverne frafaldt
Krav paa Dividende i Boet.
I Norge kan, efter at Lov om
Auktionsvæsenet 17. Juni 1869 er traadt i Kraft, i H. t. L.
4. Apr. 1891, enhver afholde ell. lade afholde
frivillig A., men der er fremdeles Adgang til i
Overensstemmelse med L. 17. Juni 1869 at lade
ogsaa Saadanne A. afholde af offentlige
Embedsmænd.
K. B.
Auktionsdirektør, se Auktion.
Auktionsforvalter, se Auktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
